
Fredag aften kørte
Zimba og jeg til
Lyngholm Hundeskole for at deltage i en
HTM workshop med Johanna
Allanach. Vi har før været på kursus med Johanna (udstillings/handler kursus) og jeg er helt vild med Johannas måde at undervise på. Det er med at hænge i, for hun kører på fra start til slut, uden en eneste pause, det er meget intenst. Johanna har et smittende, godt humør og der er masser af humor i undervisningen, det kan jeg rigtig godt lide.
Nu var det jo et
HTM kursus og vi skulle lære en masse nye tricks og lidt om hvordan man kan få trickene til at flyde i et program. Vi lærte også "
elephant"
tricket (billedet) hvor hunden skal stå med forbenene på en balje og derefter skal den dreje i en akse om sige selv (mod uret), mens forbenene bliver på baljen. Øvelsen er super god og kan også være med til at forbedre
venstevendingerne i LP.
Zimba forstod det lynhurtigt, men ville gerne dreje med uret, så det arbejder vi på at ændre:o)
Vi fik også en masse ny inspiration til hvordan man kan lege med og motivere sin hund, det var også rigtig spændende og lærerigt.
Jeg var mest af alt kommet for at få inspiration til nye tricks og lære hvordan man bedst indlærer dem og jeg har virkelig fået hvad jeg kom efter og mere til:o)