mandag den 25. februar 2008

Dejlig søndag

Vi har haft en super hyggelig søndag sammen med Marianne, Vomba og Yatzy! Vi lagde ud med at træne i 2 timer, hvor vi skiftede mellem de 4 drenge. Især Vomba og Zimba fik lavet en masse;o) Jeg trænede bl a. fremsending til felt med Zimba og han var bare en lille stjerne! Han arbejder med stor iver og han gør en kæmpe indsats for at forstå hvad man ønsker af ham. Når han så har forstået det, så udfører han opgaven med glæde og fart, han er virkelig en fornøjelse at arbejde med! Vi fik også trænet lidt på lineføringen, den kunne godt være bedre. Jeg har hans fulde opmærksomhed, men han flagrer lidt hist og her, så det prøver vi at få styr på:o) Vi prøvede bl a. target på mit ben og det fungerede momentvis godt *ggg*

Vi havde også et lille drama, som bestod i at Zimba blev tosset på Yatzy! Jeg var i færd med at tanke guffeposen op, hvilket både Dooby og Zimba fulgte intenst med i. Yatzy kom, helt uskyldigt, gående forbi og Zimba fløj ud som en muræne og hapsede ham i siden og Yatzy blev så forskrækket at han bed fra sig og hvem var så pludselig den lille!!?? Det hele gik meget stærkt og jeg kunne ikke nå at stoppe den lille furie. Vi ved godt at det er et issue med den lille blå løve, han er jo ellers en sød fyr, men når jeg roder med guffer, så forvandler han sig til et frådende uhyre. Det var rigtig godt at Yatzy svarede igen denne gang, for normalt slipper Zimba af sted med at jage ham væk, så måske har han fået en lille lærestreg!

Efter 2 timers træning og lidt dramatik, gik vi en dejlig lang tur i Dyrehaven. Vi fik gået en MEGET lang tur, måske lidt længere end beregnet.....var det mon fordi vi ikke havde helt styr på geografien.....neeeeej da;o) Næste gang vil vi medbringe en GPS!
Sidst på turen var alle drengene temmelig trætte, så det var ikke svært at lave et gruppefoto denne gang:o)
Samme aften havde jeg FULDKOMMEN fred for den lille blå fyr, så det KAN lade sig gøre.....men ret skræmmende at der skal 4-5 timers intensiv aktivering til før man kan se et helt afsnit af "Sommer" uden at have ham spænene rundt på sofa ryggen!!!!

Alle fotos: Marianne

tirsdag den 19. februar 2008

Zimba er helt klar igen:o)

Nu er Zimba endelig helt ovenpå igen! Han klarer sin træning uden at blive det mindste træt og vores lufteture er sat op til normal længde igen og det klarer han også fint. Han skal være på skånekost en uges tid endnu, men det har han vist ikke noget imod, han er nemlig ret vild med det;o)
Han har taget 1,1 kg på igen og meget mere skal han nok heller ikke tage på, for han var lige rund nok inden han blev syg!
Det eneste der vidner om at han har været syg, er en noget mat og trist pels, men den bliver fin igen når han må få sin barf mad og de dejlige olier.
Et klart tegn på at løven er tilbage er, at han i dag genindtog et af sine yndlings steder......mit skrivebord!!!!!!

fredag den 15. februar 2008

Sporhunde

Som sagt skulle vi ud og gå spor i søndags og jeg var meget spændt på hvordan Zimba ville klare det. Både fordi han havde en kæmpe bunke indebrændt energi, men også fordi han kun har prøvet det en gang før og det er meget længe siden.
Men han gjorde det bare SÅ godt, for selvom han er et højtkørende energibundt, så har han en fantastisk evne til at koncentrere sig! Han gik hele sit spor med næsen i jorden og ikke en eneste gang lod han sig forstyrre:o)
Dooby klarede det også rigtig fint, han var bare lidt ukoncentreret indimellem;o)

søndag den 10. februar 2008

Zimba er på vej tilbage!

Da jeg stod op i morges blev jeg mødt af dette syn:-o
Hvis du synes det ligner en hyperaktiv Sheltie, så har du helt ret! Jeg skal da love for at løven er på vej tilbage, det er fantastisk! Vi har meldt os til et spor kursus, som skulle starte idag, men jeg regnede ikke med at Zimba ville være frisk nok. Men han er mere end frisk og jeg tænker at det er en god måde at starte op igen. Spor kræver meget af hans hoved, men knap så meget af hans lille krop, tror lige det er hvad han har brug for. Så vi prøver at tage afsted, noget må der ske, ellers tror jeg han eksploderer!
Han spiser med stor appetit nu og humøret er næsten helt som det var før han blev syg:o)
Hans lille krop kan altså bare ikke helt følge med hans tempo endnu, han bliver hurtigt træt af fysisk aktivitet, så jeg må stadig holde lidt igen på den front, men jeg tror snart at han er tilbage for fuld udblæsning:o)

onsdag den 6. februar 2008

Ond virus!

I går var jeg ved dyrlægen med Zimba og det viste sig at han har fået den ondeste virus infektion! Den giver kvalme, diarré, opkastninger, feber og meget stærke mavesmerter og i slemme tilfælde også blodig diarré, men det har han heldigvis ikke haft. Dyrlægen gav ham penicillin og vitamin indsprøjtning og vi fik piller med hjem til 8 dage. Derudover skal han være på diæt/skåne kost i op til 3 uger.
Jeg synes hans humør er en smule bedre i dag, men som billedet viser, så er han langt fra sig selv. Han har tabt 1,7 kg siden onsdag, ret uhyggeligt synes jeg! I dag har han spist en lille smule diæt foder, så jeg håber at han er ved at få lidt appetit tilbage.
Dooby viser stadig ingen tegn på sygdom, så jeg krydser fingre for at han går fri!

mandag den 4. februar 2008

Zimba er syg:o(

Øv, lille Zimba er blevet syg! Det startede onsdag med dårlig mave, som jeg fik stoppet med Zoolac, men torsdag kastede han op, rigtig mange gange og ville ikke have sin aftensmad, hvilket er MEGET usædvanligt!!! Fredag var han helt sig selv igen, men lørdag begyndte han igen at kaste op og han var meget stille. Søndag gik det lidt bedre, men han havde ingen appetit og heller ikke idag vil han spise noget. Jeg har lige talt med dyrlægen, som siger at de har rigtig mange lignende tilfælde i øjeblikket. Han skal muligvis på penicillin, men det kan de selvfølgelig først sige med sikkerhed når de har undersøgt ham.
Det er bare SÅ væmmeligt når han er så mat og trist, han plejer jo at være ekstremt aktiv og altid glad, så kontrasten er meget stor. Håber det bare er en uskyldig infektion, men ihhh, jeg bliver så bekymret:o(