Vi er blevet "tagget"

Vi er blevet tagget af Cool Design Shelties......og hvad betyder det så??
Det går, i alt sin enkelthed, ud på at man skal åbne en fil på sin pc, finde den 5. mappe og åbne det 5. billede......derefter skal man blogge det og beskrive billedet.
Når det er gjort skal man "tagge" 5 andre bloggere.
Vi vil selvfølgelig gerne lege med på denne leg, som vistnok er opstået i USA, så her er mit billede nr. 5 fra den 5. mappe i filen "hundebillder":o)

Billedet er fra oktober 2006, Zimba er 4 mdr. gammel. Drengene leger i haven og Dooby er, som altid, sød og meget pædagogisk overfor sin lillebror:o)

Nu er det så vores tur til at "tagge" nogle af vores bloggende venner og vi har valgt at tagge:

Kennel Foula

Helles hunde

Gio and Romeo

Paul og Megan

Callidus Shelties

Håber I vil være med:o)

Lidt mere agility

Forleden var vi sammen med en sød veninde, som er i gang med at bygge/købe en agilitybane. Indtil videre består den kun af et A brædt og en balancebom, det er jo noget dyrt legetøj, må man sige!
Jeg spurgte om drengene måtte prøve og det måtte de selvfølgelig gerne:o) Zimba har ikke prøvet nogen af de to forhindringer før, men efter ganske kort tid var han helt fortrolig med at være på dem, super! Ja og det var selvom Dooby flere gange tonsede henover forhindringerne med fuld fart, uden at tage notits af at Zimba blev væltet ned:o(
Når Dooby ser en agilitybane, så forvandler han sig til en helt anden hund end den søde, milde Dooby som de fleste kender! Man kan nærmest se at der vokser horn ud af panden på ham og hans øjne lyser grønt:-O Jeg kan OVERHOVEDET ikke styre ham, han gør præcist som det passer ham og tager forhindringerne i en rasende fart.....men i sin helt egen rækkefølge:-O
Han er faktisk super dygtig og MEGET tændt på agility, men det kræver en meget erfaren og dygtig handler, som kan vise ham tydeligt hvad han skal, ellers bliver han stresset og tager fuldstændig rumpen på en;o)))

Nu må jeg vist se at gøre noget ved det agility, for det er helt tydeligt at Zimba både har talent og synes det er rigtig sjovt. Jeg kan også se at han bliver pave stolt når han har prøvet en forhindring, han bliver meget imponeret over sine egne evner:oD

Det ER altså fedt at se at ens hund lyser totalt op og får endnu mere selvtillid (ikke at han liiige mangler det, men alligevel). Zimba er altid glad og han er ligeglad med hvad han laver, bare vi laver noget sammen, men der er ingen tvivl om at agility hurtigt kunne blive en favorit disciplin;o)

Dejlige damer og nye naboer

Drengene og jeg har været sammen med Malene og hendes to dejlige Kooiker tøser, Sandie og Brittny. Sandie var højløbsk, så det var en rigtig god mulighed for at træne drengene i at kunne koncentrere sig selvom der er løbske tæver i nærheden.

Der var nu ikke så meget at træne, for ingen af drengene viste nogen større interesse for Sandie.....de konstaterede bare at hun var løbsk, men derefter kunne de løbe rundt sammen og søge guffer og jeg kunne træne med begge drenge uden problemer:o)
Det har kostet meget tid at træne dem til at være sådan, men det er godt nok givet godt ud, for i dag har jeg ingen problemer med at træne sammen med tæver i løbetid, det er rigtig dejligt!!!

Drengene har jo temmelig mange damer (i mange forskellige størrelser, hi, hi) så dagen efter var det tid til at pleje forholdet til de dejlige Berner piger, Dendi og Dia:o) Vi gik en dejlig tur i vores nye skov og drengene fik rigtig vist damerne deres nye domæne:-D

Ja og Zimba fik hilst på de nye naboer.....nogle temmelig nysgerrige naboer, må vi nok sige!!

Der sidder en sheltie i mit vindue!!!!!

Zimba har fundet fordelen ved at et hus har vindueskarme, det havde vi nemlig ikke i det tidligere hus!! Så mens jeg troede at han ALDRIG kunne finde på den slags, så valgte han at demonstrere det i søndags, hvor jeg havde huset fyldt med gæster, den bandit! Det er bare lige vupti, op i sofaen og hopla, så er man oppe i vindueskarmen, hvor man har det helt store overblik:-D

Man kunne ikke spore den mindste snert af dårlig samvittighed, han synes det var det mest naturlige i verden.....hmmm, sikkert fordi han tilbringer rigtig meget tid deroppe når jeg ikke er hjemme;o))

Zimba og dræber-hønsene!!!

Da jeg fik Zimba gjorde jeg rigtig meget ud af at socialisere ham......han blev præsenteret for alverdens ting og han var sådan set ikke bange for noget og hvis han var lidt usikker, så havde han en super afreaktion og kom lynhurtigt over det. Jeg synes jeg var dækket ret godt ind, kunne ikke komme i tanke om noget jeg kunne have glemt i hans miljø træning. Menøhh, der var alligevel en ting jeg havde glemt.....HØNS og ikke mindst HANER!!!!
Lyden af hanegal har han aldrig brudt sig om, men det har ikke været et problem...... før nu! For nu er vi flyttet og bor 50 m fra en vidunderlig skov, hvor vi går tur hver dag. Men vejen derned går forbi en meget stor hønsegård og man skal passere tæt op af den på en smal sti.....ikke lige Zimbas hofret;o) Så jeg måtte i gang med at overbevise ham om at hønsene kommer med fred og at den klukkene lyd er hyggelig og ikke Uhyggelig;o)
Med lidt guffer og tålmodighed kom han hurtigt over sin hønse-fobi, men næste gang jeg får en hvalp, så skal jeg lige huske at skrive haner og høns på listen over miljø-trænings-objekter;o)

Efter den store oplevelse med hønsene fik drengene rigtig ræset rundt i den dejlige skov, der var fuld skrue på. Skoven var rigtig fin med det tynde snedække:o)

Der er også en smuk skovsø med is på, men der vovede vi os nu ikke ud:o) Det er nyt for mig at bo op af en skov, jeg har boet ved Roskilde Fjord hele mit liv. Man kan variere turene mere i skoven, synes jeg, selvom jeg også savner fjorden indimellem, men man kan jo ikke få det hele;o)

Fredeligt nytår

I år valgte jeg, igen, at tage i sommerhus med hundene henover nytåret. De er ikke bange for fyrværkeri, men det er bare blevet en hyggelig tradition, som opstod dengang jeg havde mine tidligere hunde, som var frygtelig bange for skyderi. Vi tilbragte dagene med vores gode venner, Jan og Kristine og deres tre dejlige spaniels. Den 31. december gik vi en meget lang tur på stranden, så hundene rigtig kunne blive trætte til om aftenen.

Og missionen lykkedes....det er midnat og alle hundene ligger bare rundt omkring og flader ud. De kunne lige løfte hovedet for fotografen og så faldt de bare omkuld igen, mens det bulrede og bragede udenfor:o)

1. januar var vejret jo bare pragtfuldt, så vi kørte en dejlig tur og luftede hundene på en smuk strand.

På årets første dag var der ild i himlen!!! Ja, sådan så det i hvert fald ud da solen sagde godnat, det var et helt fantastisk syn!

Vi har haft nogle skønne dage, hvilken herlig måde at starte det nye år:o)

I ønskes alle et rigtig dejligt nytår!