Vi præsenterer: Foula's Bi My Girl :o))

Efter lang tids venten er denne lille sheltie pige endelig min:o))

Jeg har bestemt ikke haft travlt med at få ny hund, jeg har faktisk ikke følt mig rigtig parat før nu. Men nu føler jeg at det er det rigtige tidspunkt, både for Zimba og mig:o) Det har ikke været let at finde den helt rette hvalp, men jeg er sikker på at jeg har fundet den i hende her;o)
Min nye hvalp kommer fra en super god opdrætter (Kennel Foula) og er efter nogle rigtig dejlige forældre, som jeg har beundret længe. Mor er Woogi (Foula's Black Blizzard of Monty) og far er Carson (Rikadon Toven Bi All Means).
Jeg har fået lov til at følge hvalpene på meget nært hold lige siden de blev født og det har været en fantastisk oplevelse at se dem udvikle sig. Hvalpene har fået rigtig mange gode oplevelser og jeg har set dem i alle mulige situationer og jeg synes bare de tager alting så flot:o)

Jeg glæder mig så meget til at få min lille prinsesse hjem og jeg er meget spændt på hvordan Zimba vil tage imod sin nye lillesøster:o)

Tid

Nu er det blevet tid til at få opdateret bloggen og fortælle lidt om hvordan det går hos os:o)

Da jeg mistede Dooby var jeg bare knust, jeg kunne slet ikke overskue hvordan jeg skulle kunne undvære ham. Han var sådan en stor del af mit liv, jeg savnede ham frygteligt. Der var en god veninde der sagde til mig at der kun var en ting der kunne hjælpe mig og det var tiden!

Og hvor havde hun ret.

Det har været en hård tid, ikke kun fordi jeg var ked af det, men mest fordi Zimba reagerede ret voldsomt på at Dooby var væk. Der gik 14 dage før reaktionen sådan rigtig viste sig. Han ledte intenst efter Dooby hver gang han og jeg kom hjem......løb ind til de steder hvor Dooby plejede at ligge og når han ikke fandt hvad han ledte efter kom han ud til mig og gøede voldsomt af mig, det skar virkelig i hjertet at se ham så frustreret:o( I det daglige virkede han rastløs og fik næsten hver aften en form for stress-anfald, hvor jeg ikke kunne trænge ind til ham. Til træning var han heller ikke sig selv, han var ekstremt fraværende, han peb det meste af tiden og virkede generelt stresset og frustreret.

Noget måtte der ske, så jeg brugte en livline og ringede til en ven:o)

Charlotte lod mig låne lille Anja, Zimbas halvsøster, som vi før har haft på ferie og det hjalp rigtig meget:o)) Han ledte stadig efter Dooby indimellem, men hans stress symptomer forsvandt og han blev sig selv igen, det var så dejligt at se!!

Anja boede hos os i næsten 6 måneder og de to små blå havde det rigtig sjovt. Anja var blandt andet med os på ferie på Bornholm i efteråret. Lige efter nytår flyttede Anja hjem til sig selv igen og jeg var spændt på hvordan Zimba ville reagere. Men han tog det helt fint og savnede tilsyneladende ikke sin halvsøster:o)

En stor tak til Charlotte fordi jeg måtte låne Anja, hun er virkelig en dejlig lille hundepige:o)

Jeg har jo før mistet hunde, men jeg har aldrig oplevet at den "efterladte" hund reagerer så voldsomt som Zimba gjorde. Men Zimba og Dooby er også de to der har været mest knyttet til hinanden, de var helt utrolig glade for hinanden.

Jeg savner stadig Dooby, det vil jeg nok altid gøre, men nu tænker jeg mere på alle de dejlige minder jeg har med ham og på den sjove og helt specielle hund han var. Jeg har ladet tiden arbejde for både Zimba og mig og det har været det der skulle til for os:o)