Min elskede Dooby

Natten til tirsdag måtte jeg tage afsked med min elskede Dooby.
I løbet af mandag aften blev han meget dårlig og fik mange smerter og der var ingen udsigt til at han kunne få det bedre, så jeg valgte at give ham fred.

Ord kan ikke beskrive hvor meget jeg savner ham, han fyldte så uendelig meget i mit liv og i mit hjerte. Vi har oplevet så meget sammen og kæmpet for alt hvad vi havde, men sammen kunne vi klare alt. Han var under huden på mig, jeg kunne altid mærke ham og jeg tog aldrig fejl når jeg havde en fonemmelse af at noget var galt med ham. Han var min soulmate og min bedste ven, vi hørte bare sammen, ham og mig. Lige nu kan jeg slet ikke overskue at han ikke er hos mig mere, mit hjerte er revet i tusind stykker og jeg kan slet ikke forestille mig hvordan livet skal gå videre uden ham.

Jeg har mistet min bedste ven og min lille løve har mistet sin fantastiske støtte, storebror og legekammerat. Forholdet mellem de to var så smukt og helt unikt, det var en kilde til glæde hver eneste dag.

Det har varmet meget at så mange søde mennesker har tænkt på os og fulgt Dooby, jeg vil gerne sige en stor tak for det. Tak for de søde beskeder mm, det har betydet meget mere end I aner.

Tak for alt min dejlige, søde og helt specielle Dooby-dut, du har givet mig så meget og vi har oplevet så meget sammen. Jeg beholder dig i mit hjerte for evigt og jeg vil aldrig glemme hvad du betød for mig.

Sov sødt min elskede skat.

Mere Dooby

Det viste sig, desværre, at Dooby har blødende mavesår, det ringede dyrlægen og fortalte i morges:o( Han havde, i løbet af natten, kastet blod op og haft det rigtig skidt. Dyrlægen satte ham i behandling for mavesår og da han ringede til mig i morges, havde Dooby det bedre. Jeg fik lov til at hente ham og han var da også lidt mere kvik i det, men ikke meget. Grunden til at han måtte komme hjem var at dyrlægen gerne ville se om han ville spise og kvikke mere op, når han var i sine vante omgivelser. Men da vi kom hjem gik han stille ind og lagde sig i gangen, hvor han også lå konstant inden han blev indlagt. Sådan lå han længe, men nu har han været en lille tur ude i haven og han har spist en smule kylling. Nu må jeg se hvordan hans mave reagerer på maden, det er jo ikke til at vide, når han har op til flere sår i maven og tarmene:o(
Jeg spurgte selvfølgelig hvordan hans udsigter var og hvis han ellers reagerer godt på medicinen, så skulle han kunne blive ok igen. Problemet er bare at der er rigtig meget medicin som Dooby reagerer dårligt på og han er i forvejen meget skrøbelig......nu må vi se. Men som han har det nu, er jeg ikke så optimistisk, desværre:o(

Dooby indlagt:o(

Dooby blev dårlig i løbet af fredag aften og ville ikke rigtig spise sin aftensmad. Allerede i fredags var det meget varmt, så jeg tænkte at det nok var varmen der plagede ham. Lørdag morgen ville han ikke rigtig have sin mad og han virkede sløj og som om han havde kvalme. Senere på dagen lå han bare på det samme sted i vores entre og var helt uinteresseret i hvad der foregik omkring ham. For første gang, nogensinde, måtte jeg gå i skoven uden Dooby, det var virkelig en trist og underlig følelse:o(
Dooby plejer ikke at være plaget af varme, så jeg følte mig langt fra sikker på at det var det der var problemet, selvom symptomerne godt kunne pege i den retning. Dooby er meget sej og jeg har aldrig hørt ham pive over noget der gjorde ondt, derfor begyndte jeg også at blive bekymret for om han havde smerter. Det blev jeg mere og mere sikker på at han havde, selvom det ikke lige var til at se. Søndag morgen var der ingen bedring og når jeg tilbød ham mad eller vand, så trak han sig og nærmest flygtede væk fra det. Jeg turde ikke vente til mandag med at komme til dyrlægen, så jeg kontaktede Ølstykke Dyreklinik og jeg kunne komme med det samme. Dyrlægen kunne ikke finde en umiddelbar årsag til hans tilstand og turde ikke andet end at sende os videre til Karlslunde Dyrehospital. Da vi kom frem havde Dooby fået det værre, han stod bare stille og det var tydeligt at han havde smerter. Han fik taget blodprøver og heldigvis kunne vi få svar blot en halv time senere. Prøverne var, som sådan, rigtig fine og det var ikke, som frygtet, leveren eller nyrene, der var ved at stå af. Faktisk var  disse tal næsten som på en normal hund og slet ikke alarmerende.
Men det ændrede ikke på at Dooby var rigtig dårlig og dyrlægen synes vi skulle indlægge ham og jeg var enig, selvom jeg har det forfærdeligt med at skulle efterlade ham:o( Men på den anden side turde jeg heller ikke tage ham med hjem, for han var virkelig dårlig og vi havde jo ingen anelse om hvad der var galt.
Nu venter jeg på at dyrlægen ringer og fortæller hvordan det er gået i løbet af natten og jeg håber det bedste, men jeg frygter også det værste:o(

Super løve - nu med ny titel:oD

Zimba har i dag været til sin første lydighedsprøve i klasse 2 og det klarede han bare super fint:o) Han fik 1. præmie og blev 2. vinder på dagen med 196,5 point:oD
Han lavede så mange fine ting og fik også indkasseret nogle flotte 10 taller, men det allerbedste var at han var rigtig glad i ringen, det var simpelthen målet for denne prøve.
Zimba har holdt en lang pause fra LP konkurrencer, både fordi fokus har været på Dooby pga hans sygdom, men også fordi jeg synes at Zimbas glæde i ringen dalede lige så stille. Jeg ville give det tid og prøve at finde ud af hvorfor han gik fra at være glad til at være dæmpet og trist til mode i ringen. Zimba er en følsom lille fyr og der er ingen tvivl om at det er mig der har gjort et eller andet anderledes end jeg gjorde til de første prøver.
Så efter en lang pause og en masse selvransagelse, var det tid til at teste om jeg kunne holde glæden hos den lille blå fyr intakt under en hel prøve. Jeg gik til denne prøve med det ene mål at have en glad hund gennem alle øvelserne og det lykkedes:oD
At han så også klarede øvelserne rigtig flot er jo bare fantastisk!

Dommeren, Erling Olsen, gjorde det til en rigtig god oplevelse at være i ringen og jeg sagde til ham hvor vores fokus lå i dag og han kvitterede med konstruktiv kritik og gode råd, det var jeg rigtig glad for:o)

I helhedsindtrykket skriver dommeren:
Glad og livlig hund, der arbejder fint og har god kontakt til fører:oD

Hvis jeg kan bevare den glæde hos Zimba, som jeg så i dag, så vil jeg fortsætte med at gå til LP konkurrencer, men jeg vil se en glad hund i ringen, ellers er det ikke sjovt for nogen af os. Når vi træner er han altid glad, så han vil gerne lave lydighed, derfor er jeg sikker på at vi nok skal finde melodien til konkurrencer også:o)

Flere gode nyheder!!

I torsdags skulle Dooby til kontrol hos øjendyrlægen, dyrlægen skulle se hvordan det stod til med den øjensygdom han fik konstateret tidligere på året, KCS, eller "tørre øjne", som det også kaldes. Før vi begyndte hos dyrlægen i Århus, var der stort set ingen tåreproduktion på Doobys øjne og han fik konstateret kronisk KCS og skulle i livslang behandling med en øjensalve der hedder "Optimune". Jeg brugte også salven i starten, men brød mig ikke om det, fordi han virkede meget generet af den i timer efter jeg havde smurt hans øjne. Vores nye dyrlæge i Århus synes at vi skulle holde en pause med salven og se tiden lidt an. Og så skete der det at i takt med at han fik det bedre og alle bivirkningerne fra prednisolonen blev mindre, ja, så blev hans øjne også bedre:o)
Jeg var utrolig spændt på hvad øjendyrlægen havde at sige og jeg var spændt på om Doobys øjne virkelig var blevet bedre og YES det var de:oD Øjendyrlægen var meget forundret og glad over at kunne meddele at tåreproduktionen er meget tæt på normal i begge øjne og at hornhinderne ser fine ud og ikke længere er slørede og matte, det er noget nær et mirakel, sagde han, specielt fordi Dooby ikke har været behandlet med salven, som foreskrevet. Jeg var helt høj oven på de nyheder, det er virkelig stort og endnu en bekræftigelse på at valget med dyrlægen i Århus var det helt rigtige.

I går, lørdag skulle Dooby og jeg på rally champion kursus, det har jeg glædet mig meget til. Jeg skulle have været afsted tidligere på året, men måtte flytte det, da Dooby ikke var frisk nok. Jeg var da også spændt på hvordan han ville klare en hel dag på kursus, men han var super tændt og glad og ville MEGET gerne lave noget sammen med mig:o) Det var en varm dag, men jeg satte telt op og et bur, så han kunne hvile sig mellem øvelserne og sidde i skygge og det fungerede rigtig fint. Det var simpelthen en pragtfuld dag, det var et rigtig godt kursus, super søde medkursister, venlige hunde og Dooby var SÅ glad hele dagen, så bliver det altså ikke bedre:o)

Efter en lang dag på kursus er der ikke noget bedre end at tage en slapper i haven og fortælle sin allerbedste ven, pelikanen, alt om dagens oplevelser:o)

Lige nu synes jeg virkelig det tegner lyst for Doobys fremtid, men jeg tager en dag af gangen og nyder hvert eneste øjeblik jeg har med min fantastiske hund.....

Miraklernes tid er ikke forbi:o)

Her er Dooby med alle sine "god bedring" bamser, som han har fået af venner og familie i løbet af de sidste måneder:o) Dem der kender Dooby ved at han er tosset med bamser, så det har klart været et hit. Han udvælger nøje hvilken bamse der skal leges med i dag, men pelikanen er absolut favoritten og bliver valgt lidt oftere end de andre;o)

Dooby har fået taget nye blodprøver og de er, mod alle odds, rigtig, rigtig flotte:oD

Det levertal, som lå på 795 (skal være under 80) er faldet til 157 og hans kolestoroltal, som også har været stærkt forhøjet, er nu normale. Det var planen (og håbet) at han skulle af med prednisolonen og penicilinen, men efter en mindre nedtrapning viste det sig at han hurtigt blev ustabil igen. På blodprøverne kunne man, udover de flotte levertal, desværre også se at han, højst sandsynligt har en kronisk mave/tarmbetændelse eller en defekt i immunforsvaret. Det er herfra det hele stammer og han er mest sandsynligt født med det. Alt dette er ved at blive undersøgt, så godt man nu kan.

Men hvordan HAR han det?? Jo, han har det rigtig godt og han er sluppet for alle de bivirkninger han havde af prednisolonen, selvom han stadig får lidt af både det og penicillin:o) Han fungerer rigtig godt og er glad og så længe det er sådan, så er jeg også glad:o)

Jeg har aldrig været i tvivl om at Dooby er kronisk syg og målet har ikke været at han skulle blive rask, målet var at han skulle være fri for symptomer og fungere normalt og det gør han nu:o) Han er fyldt 10 år og til trods for det er han stadig en fjollet fyr med masser af peps og skøre idéer, ligesom jeg kender ham. Jeg håber at han kan forblive stabil, så han kan blive hos mig mange år endnu:o)

Ja, Zimba vil gerne lige pointere at den orange bamse, som Dooby leger med på billedet, er HANS løvedyr og at den kun er allernådigst udlånt;oP Løvedyret var en julegave fra en af vores søde veninder, som, sjovt nok, var kommet til at tænke på Zimba da hun så den orange fyr:o)

I dag har vi været i Jylland hos Doobys dyrlæge og på vej hjem blev vejret helt fantastisk dejligt. Vi har en fast rasteplads lidt uden for Århus, hvor vi altid går en tur inden den lange køretur hjem. 

Et utrolig naturskønt område med mose og eng, rådyr der springer afsted henover engen og massevis af fugle. Dejligt at få strukket benene og nydt naturen når man er på sådan en lang tur.

Jeg er virkelig glad for at jeg valgte at prøve nye veje med Dooby. Jeg har lært ham endnu bedre at kende og han har fået den livskvalitet som han fortjener:o)

Tusind tak for alle tanker og ønsker om god bedring, det har tydeligvis hjulpet:oD

Dans på Bakken og den blå kiks

Zimba og jeg tog en tur på Bakken den 13. maj, for at hygge med vennerne og se lidt dogdancing. Først gik vi en dejlig tur i Dyrehaven og derefter satte vi os til rette foran scenen, hvor Pjerrot stod klar til at dømme de mange ekvipager. Som jeg forstår det er det en "for sjov" konkurrence, hvor der ikke bliver dømt efter de gældende regler, men mere efter show quality. Og show quality, det har Emmy og farmand Biscuit i hvert fald, her ses de i deres program til "Its a hard knock life".

Der var mange gode ekvipager, men en af vores favoritter er dette skønne par, Sonja og Tyson. Ud over at Tyson har totalt nuttefaktor, så er der bare et eller andet ved de to sammen, som jeg ikke kan stå for:o)

Efter konkurrencen (hvor jeg ikke rigtig fik fulgt med i hvem der vandt hvad) måtte Zimba lige have lidt kvalitetstid med sin far og de stillede op til familiefoto på ølkassen, midt i alt hurlumhejet:o) Det er utroligt som de to minder om hinanden, i både sind og krop......jeg er glad for at jeg fulgte min drøm om at få en sheltie præcis som Biscuit........selvom "nogen" mente det var temmelig naivt at tro det kunne lade sig gøre;oP

Aj, men kan det blive mere nuttet????

Men det er jo ham jeg elsker!

Vi har nu været fire gange i Jylland hos vores nye dyrlæge og jeg er meget glad for at kunne skrive at det går fremad med Dooby:oD
Da jeg kom til Gudrun med Dooby i slutningen af februar var jeg desperat og jeg vidste at det var nu eller aldrig, hvis han skulle reddes og få et godt liv. Gudrun gjorde det, som jeg har manglet hele tiden, hun så på Dooby som en helhed og hun overtog ligesom styringen og det havde jeg virkelig brug for. Jeg synes jeg har skulle tage stilling til alt for meget, som jeg ikke har forstand på og jeg synes at de forskellige specialdyrlæger, der har været inde over, ikke har formået at samle trådene i samråd med min egen dyrlæge. En dyrlæge ville ikke ligge ham i narkose pga de høje lever tal, en anden ville tage en biopsi i fuld narkose, mens en tredje ville sætte hans dosis af prednisolon drastisk i vejret. Til sidst vidste jeg hverken ud eller ind, jeg manglede en der ville tage "sagen" i sine hænder, en som jeg følte tillid til og det er altså det jeg har fundet nu:o)
Planen for Dooby er at han skal helt væk fra både prednisolon og penicillin og det er helt i tråd med den fornemmelse jeg havde, nemlig at det var medicinen der gjorde ham syg i denne omgang. Jeg har forsøgt mig med alverdens gode urter og tilskud, men de har jo tydeligvis ikke gjort nogen forskel og for at starte på en frisk er alt gjort meget simpelt og kodeordet er at alt skal være meget skånsomt og fri for tilsætningsstoffer. Hans mad har siden vores første besøg bestået af ris, kylling/hvid fisk og grøntsager, alt sammen kogt, og så får han homøpatisk medicin, som skal hjælpe hans immunforsvar og hans lever. Derudover får han akupunktur og laserbehandling. Han er på nuværende tidspunkt nede på halv dosis af prednisolon og penicillin og han har ikke reageret negativt på nedtrapningen, hvilket han jo ellers gjorde ved tidligere forsøg. Derimod er han blomstret stille og roligt op, hans pels skinner, hans øjne er klare, han har fået pelsen tilbage på snuden, hans skæl er på retur og bedst af alt....han har fået meget mere energi og overskud, det går virkelig den rigtige vej, jeg er meget forhåbningsfuld og jeg tror på det nu.

Det er jo ikke nogen hemmelighed at det koster en hel del, det her "projekt", men nogen gange er der bare ting man er nødt til at gøre og det her er en af dem. Der var en der sagde til mig at jeg jo kunne købe adskillige sheltier for de penge og det er helt korrekt, men hvad skulle jeg dog med dem, det er jo Dooby jeg elsker og ham findes der kun en af! ;o)

Hvad gør vi nu lille du??

Min dejlige Dooby, min hjertehund og min evige kilde til glæde, men sandelig også til bekymring:o(
Selvom det gik godt med ham, hans humør var fint og han fungerede normalt, så var der tegn der fortalte mig at alt ikke var som det skulle være.
Hans pels blev kedelig, fedtet og fyldt med skæl, han kløede sig ret meget og senest fik han konstateret KCS, som er en autoimmun sygdom. Da han også begyndte at tabe hårene omkring snuden, ja, så var det tid til at få taget nye blodprøver.
Jeg gik i den tro at det kunne være hypothyroidisme (problemer med skjoldbruskkirtlen), for alle symptomer pegede i den retning. Men desværre var det i stedet det jeg frygtede allermest, nemlig at hans lever tal var steget igen.
Et af lever tallene, som skal være under 80, lå på 795, så altså en meget syg Dooby:o(
Man kan lave en biopsi af leveren, en kikkertoperation i fuld narkose, men det tiltaler mig ikke at ligge ham i narkose i hans tilstand og jeg ved ikke om jeg får et brugbart svar ud af det, så det har jeg valgt fra. Ja og så var der egentlig ikke så mange andre muligheder, andet end at se tiden an.
Når jeg ser på Dooby, så ser jeg en hund der stadig har gnisten i øjnene og som stadig gerne vil være her, men hans krop var i langsomt forfald, måske pga den medicin der egentlig skulle hjælpe ham.
Jeg tænkte at hvis Dooby skal have en chance, så er det tid til at gå nye veje og det er nu lykkedes at finde en dyrlæge i Jylland, som arbejder hollistisk med dyrene og som er uddannet i og anvender homøpatisk medicin.
Dooby har været hos hende første gang i sidste uge og det var en rigtig god oplevelse og en helt anden måde at beskue tingene. Nu føler jeg at Dooby bliver set på som en hel hund og at der ikke kun er fokus på det organ der giver udslag, jeg tror nemlig også på at tingene har en større sammenhæng.
Denne dyrlæge mener at det primære problem er Doobys immunforsvar og at det er det der skaber alle hans andre problemer og at netop det tårnhøje lever tal skyldes en alt for stor koncentration af binyrebarkhormon.
Jeg tror på at Dooby har en chance og nu arbejder vi på at bygge hans immunforsvar op, blandt andet med homøpatisk medicin og kostomlægning. Planen er at han skal trappes ud af både prednisolon og penicillin, jeg håber og tror på at det kan lade sig gøre.
Det er en uge siden vi startede på "den nye livsstil" og indtil videre reagerer han rigtig godt på det og så bliver det spændende hvad dyrlægen synes i næste uge når hun ser ham igen:o)

KCS og guld på tube!

Dooby har fået konstateret en øjensygdom der hedder KCS (Kerato Conjunktivitis Sicca) også kaldet "tørre øjne". Sygdommen skyldes at Doobys eget immunsystem ødelægger tårekirtlerne og tåreproduktionen er gået i stå på det ene øje og næsten gået i stå på det andet.
Det er en meget ubehagelig tilstand, som er direkte smertefuld og som, ubehandlet, vil føre til blindhed:o(
Jeg opdagede det ved at han havde noget hvidt, klistret snask i øjenkrogene og hans hornhinder virkede matte. Han har, som så mange andre ældre hunde, stær, men det her så anderledes ud.
Dyrlægen udførte en test, hvor hun satte et specielt stykke papir ind under Doobys øjenlåg og det viste sig, desværre at det var galt fat:o(
Der findes kun en form for behandling og det er en salve der hedder "Optimmune", det er det eneste præparat der kan gå ind og standse ødelæggelsen af tårekirtlerne.
Behandlingen er livslang, så han skal have en stribe i hvert øje, morgen og aften resten af hans liv.
Jeg er rigtig glad for at jeg opdagede sygdommen inden det var for sent og det ser ud til at han tager godt imod behandlingen, heldigvis:o)

Men første gang jeg skulle hente en salve på apoteket......gisp et chok jeg fik:-O Dooby er en dyr dreng, når det kommer til dyrlægebesøg og medicin, ingen tvivl om det, men denne gang tabte jeg kæben og måtte bede ekspedienten om at tjekke prisen en ekstra gang......men den var god nok. Tuben indeholder 3,5 gram salve, der er til knap 3 uger.......og den koster den nette sum af 265 kr!!!!

Men der findes jo også kun det ene præparat, så de kan jo tage hvad de vil for det, jeg har intet valg, det er bare at betale ved kasse 1:o(

Det vigtigste er at Doobys øjne er blevet bedre, han har ikke smerter og det hvide snask og den matte hornhinde er også forbedret, så selvom det ikke kan helbredes, så er hans tilstand forbedret.

2009 - Året der gik

2009 blev et specielt år for os på mange måder. Året startede fint og tegnede godt, men i foråret begyndte Dooby at virke meget træt og det viste sig jo desværre at han var meget alvorligt syg:o(

Alt blev sat ind på at få ham på ret køl og efterhånden begyndte det at lysne. Dooby viste sig at have en kronisk lever lidelse, men med det rette foder og en meget præcis medicinering kan han leve et godt og aktivt liv.

Men det har kostet blod, sved og tårer at finde frem til det rette foder og den rette medicinering, så 2009 var præget at gevaldige op -og nedture som, naturligt nok, fyldte rigtig meget.

Det kom til at betyde at træning og konkurrencer blev stærkt nedpriorteret og mange af de konkurrencer vi havde meldt os til, måtte vi melde afbud til.

Det lykkedes ikke at stille op i en eneste LP konkurrence med Zimba, men vi kom til nogle rally konkurrencer og Zimba blev både Begynder og Øvet Mester OG han blev kvalificeret til DM i øvet klasse (og i LP1), så det var da ikke så ringe endda:o)

Det helt store var at Dooby, i en af sine gode perioder, opnåede at blive Dansk Rally Champion, jeg var SÅ glad for at det lykkedes:o) Også Dooby blev kvalificeret til DM i rally, det var i ekspertklassen.

Med kvalifikationer i 2 rally klasser og en LP klasse, samt udsigten til et meget velarrangeret DM i Sabro, ja så glædede vi os vildt til at deltage. Men få dage før DM gik Dooby ned med flaget fordi nedtrapningen af hans medicin ikke fungerede og vi måtte blive hjemme:o(

Ja, jeg var skuffet, men når det er sagt, så vil jeg også sige at 2009 gav mig et nyt syn på konkurrencer.....jeg fik ligesom sat tingene lidt i perspektiv.

Dooby bliver jo aldrig rask, men nu har vi fundet en balance i medicin og foder, som ser ud til at være den rette, for nu har han det bedre end nogensinde:o)

Den gamle Dooby-dut er tilbage......sjov, fræk og fuld af peps;oP

Vi har ikke været til mange konkurrencer i 2009, men det betyder ingenting, for vi har haft så mange herlige stunder sammen på ferier, på vores daglige ture og udflugter og ikke mindst sammen med gode venner:o)

I løbet af året har jeg selvfølgelig taget en masse billeder og jeg har udvalgt nogle stykker, som viser at 2009 også var et år med masser af hundesjov:oD Se billederne her

Nu tager vi fat på et nyt år og jeg glæder mig til alle de pragtfulde oplevelser jeg skal have sammen med mine dejlige hunde:o)