10. juli 2009

En dejlig tur på Bakken

Drengene og jeg trængte til luftforandring og da muligheden for at tage med vores søde venner i Dyrehaven bød sig, var vi klar:oD Vi blev budt hjertelig velkommen af en af havens beboere, den var ualmindelig imødekommende og vistnok også lidt nysgerrig;o)

Både vi og hundene var lettere overvældet over den nærgående hjort, men hundene tog det nu pænt, der var ingen panik.

Ovenpå den oplevelse måtte vi liiiige have noget at styrke os på, så vi droppede ind på "Peter Lieb" og fik en kølig drinks. Hundene får virkelig en på opleveren når man sidder på det hjørne, det væltede forbi med korteger af hestevogne, store flokke af motionsløbere, cyklister og alle mulige typer af glade mennesker.

Vi fandt et dejligt sted at spise inde på Bakken, lidt væk fra alt postyret. Alle hundene fik sig en morfar ovenpå gåturen.....ja, altså med undtagelse af Zimba, han var naturligvis nødt til at holde sig lysvågen så han ikke gik glip af noget:oD

Vores søde veninder besluttede sig for at de ville vinde en lilla plys pære til Zimba, så de gik i gang med fiskenet og pointjagten gik ind!

Ja og når man er en lille løve, så får man jo altid hvad man ønsker sig, så her er den lille prins med sin lilla plys pære:o)

Zimba var lige i sit es og da han opdagede at alle kiggede på ham fik han endnu mere travlt med at føre sig frem:oP

Sådan en tur var lige hvad vi trængte til, vi takker for en super hyggelig aften i godt selskab:oD

3. juli 2009

Vores elskede dyrlæge

Vores elskede dyrlæge, som jeg har brugt gennem de sidste 25 år, er ikke mere.

Det er et stort chok for alle der kendte hende, hun var, i særdeleshed, et fantastisk menneske. For 25 år siden lå klinikken i Stenløse, lige ved siden af Mabels, og allerede dengang kom jeg der med mine dyr. Også dengang blev man mødt med kærlighed, forståelse, tid og omsorg. Da min kat blev alvorligt syg, gjorde hun meget mere end man kan forvente af en dyrlæge, for at redde ham. Var det ikke for hendes indsats, så havde han ikke klaret det. Da han 7 år senere fik kræft i maven og hun måtte fortælle mig at der ikke var noget at stille op, der græd hun næsten lige så meget som jeg.
Jeg har haft mange dyr gennem de sidste 25 år og alle er blevet behandlet på Stenløse Dyreklinik. Det var altid rart at komme hos Mette og dejligt at hun kendte mig og mine dyr så godt. Også gennem Doobys sygdom har hun været enestående, jeg kan ikke takke hende nok.

Mette var en dygtig Dyrlæge og en helt unik kvinde med en indfølingsevne og en hjertevarme der er ubeskrivelig. Hendes lige findes ikke og hun vil blive dybt savnet.

Mette blev skuddræbt af sin ægtemand tirsdag den 30. juni 2009.

Tak for alt kære Mette, du vil altid være i vores hjerter.

Mine tanker går til Mettes familie.

2. juli 2009

Dooby - RALLY CHAMPION!!!

Min dejlige Dooby er blevet DANSK RALLY CHAMPION!! Jeg kunne ikke være mere stolt af ham, han vandt sit sidste cert med stil, søndag den 28. juni hos Dansk Hundeskole Roskilde med Frank Kuhfeld som dommer. Han fik 97 point, det højeste han har opnået i ekspertklassen:o)

Det var en MEGET varm dag, men Dooby var ikke meget påvirket af det. Frank havde lavet en bane med udfordringer, så det var ikke det nemmeste, men det skal det jo heller ikke være i den klasse;o) Der var blandt andet en 270 grader vending lige foran et spring.....jeg tror da lige at jeg var nødt til at holde Dooby til ilden, for han ville da hellere springe;o)

Dooby var ivrig og glad, men også lidt svær at styre på banen;o) Han er en selvstændig herre, der har sine egne meninger om hvordan en rallybane skal gennemføres;o) Blandt andet mener han at der skal duttes med snuden til skilte og kegler, så det er altid spændende at gå til prøve med ham;o)

Vi fik denne flotte skulptur til minde om en fantastisk dag. Jeg må indrømme at netop denne titel betyder rigtig meget for mig. Ikke så meget for titlens skyld, men fordi jeg for 1½ måned siden ikke vidste om han ville overleve sin lever sygdom. I søndags var han til sin første konkurrence efter hans sygdom og han vandt sit sidste cert med de højeste point nogensinde.....det er, for mig, med til at bevise at Dooby er tilbage!!

Nu vil vi, stille og roligt, gå i gang med at indlære øvelserne til Champion klassen, det bliver både sjovt og spændende:o)

21. juni 2009

Oh, Happy Day!!!

Så har jeg fået Doobys blodprøve resultater og han er blevet scannet! Og hvilken lettelse!!!! Det er de bedste nyheder jeg har fået i meget lang tid, jeg er simpelthen SÅ glad:oD
Der er en rigtig god grund til at han virker 5 år yngre og strutter af sundhed.....hans levertal, blodprocent og infektionstal har nemlig rettet sig og er nu, så godt som normale!!!!!! Men.....for der er et men, nogle af tallene er stadig for høje, men jeg fik forklaret at der altid vil være forhøjede lever-og kolestoroltal når hunden er i behandling med prednisolon og dyrlægen mener at de forhøjede tal vil blive tæt på normale når han er trappet ud af medicinen.
Men altså, de tornhøje levertal skyldtes en voldsom infektion i lever og galdeblære og det er ikke rigtig til at vide hvordan det er opstået, men meget tyder på at han hele tiden har haft en svag lever og de høje protein mængder der var i hans foder har sat hans lever på overarbejde og det har den ikke kunne klare. Dyrlægen sagde at det ville have drejet sig om meget kort tid før leveren ville have svigtet, hvis ikke han var kommet i behandling:-O
Den nye scanning var også rigtig pæn......der er stadig fortykkede vægge på galdeblæren, men ikke noget alarmerende og den "aktivitet" han kunne se i leveren sidst, var blevet meget mindre og ud fra det konkluderede han også at det har været/er en infektion.
Fordi infektionen har været så alvorlig skal han fortsætte på prednisolon og penicillin et godt stykke tid endnu, så man er helt sikker på at det hele er væk og 4 uger efter han er trappet ud af medicinen skal han have taget nye blodprøver. Han skal også fortsætte med leverdiæt resten af sit liv og han må ikke få andet end det, men det er også fint nok, for han fungerer virkelig godt på det. Jeg vejede ham nede hos dyrlægen og hans kampvægt er nu oppe på 18 kg, så han har taget 3 kilo på og han er bestemt ikke for tyk, så det kunne han godt bruge.

Der er faldet en KÆMPE sten fra mit hjerte og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så glad som nu:oD

Nu tror jeg på at Dooby kan holde sit løfte om at blive 16 år.......alt andet er utænkeligt;o)

14. juni 2009

En helt ny Dooby!

Jeg kan med stor glæde fortælle at Dooby er som forvandlet:oD Den trætte, triste, syge Dooby er pist væk og istedet har jeg fået en super glad, energisk, legesyg, frembrusende hund med masser af appetit på livet! En af vores søde træningskammerater sagde forleden:" Han virker 5 år yngre", hvor blev jeg glad og hvor har hun ret:o)

Dooby er også meget glad for at lege med Zimba igen og her tager de sig en dukkert sammen.....Dooby er så begejstret at han er nødt til at gø......typisk ham og i dag synes jeg det er en fornøjelse at høre ham gø af glæde. Sjovt som den slags kan ændre sig;o)

Ja og så tror jeg Dooby har slået de fleste rekorder i "fri ved fod"!!!! Han får medicin der gør ham mere sulten end normalt og han er helt sikker på at der må falde noget af, hvis bare han går pænt og han er MEGET vedholdende!!! På en skovtur forleden gik han fri ved fod i en time og et kvarter, han kigger ikke væk et øjeblik, han snubler over grene og rødder, men fortsætter stædigt:oD Det er meget sødt, men samtidig ret irriterende;o)

Zimba har virkelig fået sin sag for, nu hvor Dooby er tilbage for fuld skrue, der bliver ikke lagt poter imellem! (Så kan han lære det)

På tirsdag skal Dooby have taget nye blodprøver og på torsdag skal han have scannet lever og galdeblære. At dømme efter hans tilstand, så må svarene absolut blive positive, men der er jo ingen garanti og det KAN være medicinen der giver et falsk billede. Men jeg vælger alligevel at være positiv og tro på at han er i klar bedring!

Det var jo hans krop der fortalte mig at han var syg og nu siger den at han har det FREMRAGENDE og det vælger jeg at tro på:o)

1. juni 2009

Hvad sker der for Zimba?

Ja, hvad sker der egentlig for Zimba??! Jo, han er meget utilfreds med at storebror får alt opmærksomheden her på bloggen i øjeblikket!!! Så nu må jeg hellere blogge lidt om den lille blå fyr.....og han har ikke ligget på den lade side, næhhh, nej, han har skam rigtig ført sig frem, as usual;o)

Lille Zim har været på Bornholm på ferie, her poserer han i heftig tåge på en klippe:o)

Der var skue i Østerlars og Zimba var med som tilskuer......eller hvad vi nu skal kalde det, for han havde mere travlt med at påkalde sig alles opmærksomhed;o) Her viser han stolt sin "high" og fotografen, Leif Kjærgaard, var klar med kameraet og tog disse dejlige billeder.

Her viser han sin "pray":o)

Ja og her har han gang i "hamster" og "hvor er næsen" på en gang.....det var ikke helt sådan det trick var planlagt, han har selv videreudviklet det og det ser ret nuttet ud:o)

Zimba er en travl fyr, men han fandt også tid til at besøge en af sine veninder mens han var på Bornholm. Her ses han sammen med Thea (Poulsgaards Sensible Touch) på en dejlig solskinsdag i Thea og hendes families have.

Zimba har også været ude og gå med sine venner, Vomba og Yatzy og efter endt tur blev han placeret hvor han synes han hører til, nemlig øverst på en pedistal;oD
Det er Marianne Jensen der har taget disse to pragtfulde billeder af den lille løve med det store ego:oD

Det var så lidt om hvad der sker for Zimba.......man kan vel sige at alt er som det plejer, han kører på dobbelt duracell og får tonsvis af opmærksomhed:oD

28. maj 2009

Mere håb:o)

Dooby har nu været på penicillin i 1½ uge og på prednisolon i 5 dage, derudover får han nogle andre piller, som skal støtte leveren og så får han leverdiæt.
Jeg synes bestemt han har fået det bedre, han er meget mere frisk og har fået glimtet i øjet tilbage. De sidste par dage har han selv inviteret Zimba til at lege og det er virkelig fremgang i forhold til for bare en uge siden. Han bliver heller ikke så træt på vores lufteture og virker i det hele taget godt tilpas:o)
Dooby har alle dage været ekstremt sart mht til mad og blot en enkelt frolic kan slå hans mave helt i stykker, så jeg var meget spændt på hvordan det ville gå med leverdiæten. Men heldigvis kan han både lide og tåle det.....faktisk fungerer han, indtil videre, rigtig godt på det.
Mit håb er jo at hans bedring skyldes at medicinen er ved at få bugt med en infektion, men dyrlægen siger at medicinen også kan give et falsk kick.
Jeg har dog valgt at tro på at han nok skal blive rask og at han bliver hos mig mange år endnu. Jeg kan ikke gå og frygte det værste, så bliver livet bare for trist. Jeg er nødt til at tænke positivt og nyde hver dag jeg har med min vidunderlige hund:o)
Han har i øvrigt lovet mig at blive mindst 16 år og han har altså bare at holde hvad han lover;o)

21. maj 2009

Scanning og håb

Endelig blev det onsdag, den dag hvor Dooby skulle have scannet sit hjerte og sin lever.
Dyrlægen havde i mellemtiden besluttet at Dooby skulle have scannet alle sine indre organer, for en sikkerheds skyld.
Han fandt en lækage i Doobys hjerte, men ikke en der burde give ham problemer på nuværende tidspunkt og den er heller ikke skyld i at hans hjerte slår for langsomt. Faktisk mente den dyrlæge, der scannede Dooby, at hans hjerte slog okay i går.....en meget rolig puls og et roligt hjerteslag, men klart en forbedring i forhold til sidste uge!!!!!:oD
Så kom turen til leveren og min største frygt var jo at han havde en tumor, så jeg blev utrolig lettet da dyrlægen sagde: "Der er i hvert fald ikke nogen tumor at se"!
Men han kunne se en plamage, som han siger er en eller anden form for proces der er i gang i leveren. Det kan være en infektion, men det kan også være det der er værre:o(
Der viste sig også at være problemer med galdeblæren.....væggen var fortykket og der var en eller anden form for væske inde i selve galdeblæren, som de ikke kan se hvad er, men måske også en infektion.
Han fik også scannet milten, lungerne og nyrerne og de var i fin form, det var jo dejligt at høre:o)
Nu skal han fortsætte med at have penicillin og han skal have prednisolon i 3 uger, hvorefter han skal scannes igen og have taget nye blodprøver og alt efter hvad den nye scanning og blodprøverne viser, skal der muligvis tages en biopsi af leveren. Han skal også fortsætte på leverdiæt, som han heldigvis både kan lide og tåle.

Lige nu glæder jeg mig over at han ikke har en tumor i leveren og jeg vælger at tro og håbe på at det ER en infektion der skaber alle disse problemer.

Jeg synes bestemt han er kvikket op siden i fredags, hvor han startede på penicillinen og det styrker mig i troen på at penicillinen hjælper ham og at det dermed er en infektion.

17. maj 2009

Svar på blodprøver:o(

Fredag fik jeg svar på Doobys blodprøver. Jeg havde bildt mig selv ind at de nok ville være ok, men sådan skulle det desværre ikke være:o(
Doobys levertal er tårnhøje.....de må maksimalt være på 125 og det tal er endda alarmerende. Doobys levertal er over 400:o(
Derudover viste blodprøverne et højt infektionstal og han har for mange hvide blodlegemer. Med så højt et levertal er der noget meget alvorligt galt og min dyrlæges bud er, at der kan være en tumor i leveren eller han kan have en kraftig infektion i leveren.
Han er omgående sat i behandling med antibiotika og leverdiæt og på onsdag skal han have scannet hjerte og lever.
Mit håb er at det er en infektion, det har han, trods alt, en chance for at overleve.

Tak for alle de søde beskeder og ønsker om god bedring, det varmer helt utrolig meget at der er så mange der tænker på os og håber det bedste for Dooby.

14. maj 2009

Bliv hos mig!!!!

De sidste 3-4 uger har jeg bemærket at Dooby er blevet hurtigere træt og at han ikke har haft lyst til at lege så meget med Zimba som tidligere. Han har bare virket "forkert" og noget inde i mig sagde at der var noget galt.

I dag tog jeg ham til dyrlægen for at få taget blodprøver, som forhåbentlig, kan give nogle svar på hvorfor han bliver så hurtig træt.

Dyrlægen undersøgte ham, inden hun tog blodprøverne og fandt ikke noget unormalt.....I hvert fald ikke før hun lyttede til hans hjerte:o(

Hun konstaterede at Doobys hjerte slår alt for langsomt og det er med stor sandsynlighed det der er skyld i hans træthed. Hun kan ikke sige hvorfor det slår langsomt, det kan der være mange årsager til. Han skal have skannet sit hjerte og have lavet EKG hos en hjertespecialist.

Jeg får, forhåbentlig, svar på blodprøverne i morgen, så må jeg bare håbe at de, i det mindste, ser pæne ud.

Dooby er jo en skrøbelig fyr, det ved jeg godt, men jeg havde slet ikke ventet at der kunne være noget galt med hans hjerte. Det er jo mest fordøjelsen han har haft problemer med, så jeg er dybt chokeret over den besked jeg i dag har fået.
Dyrlægen nævnte at hjertet kunne være slidt op......jeg blev helt kold inde i......jeg er SLET ikke parat til at rumme den tanke!

Dooby er en meget speciel hund og jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden ham.

6. maj 2009

Siden sidst....

Kort efter turen til Hedensted fik Dooby dårlig mave. Han er ellers blevet ret stabil, men han kan jo have spist et eller andet som han ikke kan tåle. Han tåler jo kun mad HELT uden tilsætningstoffer, så det kan meget nemt gå galt. Han bliver meget dårlig og er en uges tid om at komme ovenpå igen:o( Men nu er han frisk igen, heldigvis:o)

Zimba og jeg havde en super hyggelig søndag sammen med Nanna og Alfa. Vi trænede lidt sammen og hyggede os bagefter med at se noget agility (Albertslund) Dooby måtte blive hjemme pga dårlig mave og Sydney var i løbetid, så hun var heller ikke med.

Vi mødte, blandt andet, Buddy, som er Zimbas farbror. Han er en rigtig dejlig sheltiefyr og ham og Zimba ligner hinanden ret meget......faktisk er ligheden mellem Zimba og Buddy større end den er mellem Zimba og hans egen far, Biscuit, spøjst!

Så blev det tid til at Arnold skulle have sine sommer-sutter på og drengene var selvfølgelig med!

Drengene var helt cool, selvom René brugte lufttryk til boltene og bagefter slibemaskinen til nogle skrammer på forskærmen....begge dele larmer pænt meget, skulle jeg hilse og sige:oP

Totalt coooool......drengene er vant til lidt af hvert, fordi de stort set altid er med:o)

I går var jeg og drengene til frokost hos mine forældre. De bor lige ned til en sø og der er et MEGET rigt fugleliv! Vejret var jo ikke til at sidde ude, men det var også helt fint, for de gange vi var ude i haven havde jeg mit hyr med at sørge for at Zimba ikke sprang i søen efter ænderne, den lille bandit;o)

22. april 2009

Zimba RBM og lidt om Hedensted

I denne weekend i Hedensted fik Zimba titlen Rally Begynder Mester (RBM) og han debuterede i Øvet klasse, hvor han fik 98 point og blev 2. vinder på dagen:o) Dooby var til prøve i Ekspert klassen, se mere om begge drenges prøver her

Vi boede på Løgballe Camping, sammen med vores gode venner, Jan og Kristine. Vi havde hver vores hytter og heldigvis for det, for to af Jan og Kristines tæver var i løbetid.....Bynke var endda højløbsk, så det havde nok været lidt hektisk at bo sammen:-O
Det er i sådanne situationer at jeg er VIRKELIG glad for alt den tid jeg har brugt på at træne sammen med og bare være sammen med løbske tæver. Mine drenge synes ikke at en løbsk tæve er en sensation, så vi kunne sagtens hygge os allesammen. Selvfølgelig reagerer de på en højløbsk tæve, der nærmest jagter dem rundt og stikker måsen op i hovedet på dem, men de er ikke hysteriske og hvis jeg feks tager godbider frem, ja så kan tæven godt pakke sammen;o)

Det var en rigtig dejlig campingplads og udsigten fra hytterne var rigtig flot, bestemt et sted vi godt kunne finde på at besøge igen!

Prøvearealerne i Hedensted var rigtig gode, der var rigelig med plads til både LP og Rally og der var gode parkeings muligheder tæt på. Så var der til gengæld en dagsrejse op til toiletterne og udstillingsområdet, men man kan jo ikke få det hele;o)

Jaaaa, hjemme igen efter en dejlig weekend og drengene tager en ordentlig brydekamp i haven:o)
Tak til Jan og Kristine for endnu en hyggelig tur i super godt selskab!

29. marts 2009

Lille sheltie, STOR roset:o)

Vi har været til præmieoverrækkelse i sheltie klubben, fordi Zimba blev årets LP 1 sheltie 2008:oD Inge Frank Petersen havde lavet en dejlig frokost og vi fik rigtig hygget os. Zimba fulgte spændt med da vinderne af årets LP sheltie blev læst op....."Er du ikke snart nået til mig, Inge, det er jo mig der er den vigtigste!!!!"

WOW for en flot roset, helt klart en af de flotteste Zimba har vundet og dejlig stor var den også:o)

Og her er Alfa (LP1 Shellove Alpha 'n Beta) sammen med Zimba. Alfa er en helt vidunderlig og super dygtig sheltie pige, som blev nr. 2, lige efter Zimba i konkurrencen om årets LP 1 sheltie.

12. marts 2009

Mit!!!!

En sød veninde faldt over disse 10 bud og tænkte, sjovt nok, straks på Zimba:oP

1. Hvis jeg synes om det, er det mit!

2. Hvis det er i min mund, så er det mit!

3. Hvis jeg kan tage det fra dig, er det mit!

4. Hvis jeg havde det for lidt siden, så er det stadig mit!

5. Hvis det er mit, bliver det aldrig dit!

6. Hvis jeg har tygget det sønder og sammen, så er de små dele stadig mine!

7. Hvis det bare ser ud som noget der kunne være mit, så ER det mit!!

8. Hvis jeg har set det først, så er det mit!

9. Hvis du leger med noget og lægger det fra dig, så bliver det mit!

10. Hvis det er HELT i stykker - ja, SÅ er det dit!

Ikke så sært at Vomba havde udviklet tics efter 5 dage med den lille tyran;oD

4. marts 2009

Zimba - The icebreaker!!

Ja, overskriften lyder meget sjov, men i virkeligheden var det ret uhyggeligt!!! Vi var ude og gå i skoven og der er mange fine skovsøer i "vores" skov. Der har været is på søerne det sidste stykke tid, men det er ved at smelte, så inde ved bredden er der ikke is, det er kun længere ude på søen. Jeg så en flot fugl og jeg har altid mit lommekamera med, så jeg prøvede om jeg ikke kunne få et billede af den. Mens jeg stod der og prøvede at "skyde" fuglen, lød der et plask og til min rædsel så jeg at Zimba var faldet/sprunget i søen. Han gik tydeligvis i panik og svømmede ud af mod isen!!!! Han nåede ud til isen og prøvede at komme op, men isen knækkede hele tiden under ham, men han blev ved at forsøge. Jeg kaldte og kaldte på ham og var i gang med at smide støvler og jakke for at hoppe i søen efter ham, men til alt held vendte han pludselig blikket ind mod mig og svømmede alt hvad han kunne tilbage til mig, pheeeew!!!
Jeg hev ham op og han var lige lidt chokeret, men efter et par rysteture og lidt spurten rundt, så var han glad og helt ovenpå igen.
Men sikke en forskrækkelse......det er sådan noget jeg bare ikke troede ville ske! Jeg passer altid meget på og Zimba hopper aldrig i søer, han bader kun hvor vandet bliver langsomt dybere, som ved en fjord, eller i havet.
Og hvad kan man så lære af det......man skal aldrig sige aldrig, det er ikke til at vide hvad de finder på de små banditter;o)

Vi var ret langt hjemmefra, så jeg kunne ikke komme hurtigt hjem i varmen med ham......men han var nu også helt uberørt af oplevelsen og senere på turen tog han sig en ordentlig legetur med Dooby:o)

Ja og her til aften brillerede han ved at vælte en lampe og tippe et glasbord, da han hoppede ned fra vindueskarmen i lidt for stor hast........meningen var at han skulle lande på sofa armlænet, meeeen der var vist noget i navigationen der glippede:oP

Hvad kan jeg sige.......man keder sig aldrig med en bandithund som ham:oD