En anden rejse

Jeg har altid tænkt på den tid jeg har sammen med mine hunde som en rejse. En rejse hvor jeg, for en stund, får lov til at følges med disse fantastiske væsener, som vi kalder hunde.
Jeg har haft 7 hunde gennem tiden og rejserne med dem har været, og er, meget forskellige og helt unikke.
4 af mine hunde har været omplacerings/internat hunde, de var henholdsvis 18 mdr, 10 mdr, 10 år og 6 år, da jeg overtog dem. Jeg kendte kun fortiden for ham på 6 år, de andre vidste jeg intet om inden jeg overtog dem. Når man overtager en hund og intet ved om dens fortid, så vil den, i langt de fleste tilfælde, have en bagage. Man ved ikke rigtig hvad man går ind til, for man ser først hvad hunden indeholder når den er faldet til og/eller hvis der opstår situationer hvor den reagerer på noget fra sin fortid. Derfor er rejsen med en omplaceringshund ofte meget uforudsigelig, man må føle sig frem, gætte sig til meget og forsøge at forme et liv der passer til netop den hund.
Mine omplaceringshunde har, hver især, givet mig en fantastisk og unik rejse og uanset om rejsen kun varede 2 år eller om den varede 13 år og uanset hvor meget arbejde der lå i det, så var det det hele værd og jeg er dybt taknemmelig for at jeg fik lov til at lære af dem og dele mit liv med dem.

De 3 andre hunde har jeg haft fra de var 8 uger og det er noget helt andet. Her vælger jeg jo selv racen, forældrene, hvilken hvalp i kuldet og jeg har, som regel, en idé om hvordan livet skal forme sig, eller i hvert fald hvordan jeg godt kunne TÆNKE mig det skulle forme sig for mig og den lille nye hvalp. Det er en rejse hvor man, i højere grad, har mulighed for at planlægge rigtig meget, feks en fremtid inde for en hundesportsgren.

Min første hvalp, en papillon, ville jeg gerne løbe agility med og også gerne gå lydighed, men jeg havde ikke de vilde ambitioner. Og det var meget heldigt, for da han var 3 år fik han gigt i nakkehvirvlerne og måtte ikke løbe agility. Han måtte gerne gå lydighed, men han kunne ikke bruge halsbånd pga sin gigt, så konkurrencer blev hurtigt udelukket. Det betød ikke det store for mig, jeg var selvfølgelig ked af at han havde gigt, men konkurrencer kunne jeg godt undvære. Gizmo var en ufattelig sjov hund med kæmpe ego og jeg fik i alt 10 fantastiske år med ham. Rejsen med ham var sorgløs, sjov og rig på oplevelser, jeg har en million dejlige minder om ham, selvom rejsen ikke blev som planlagt ;-)
Zimba var min næste hvalp. Han skulle være Doobys lillebror og legekammerat og så ville jeg gerne lave lydighed, tricks og rally med ham. Med Zimba gik det meste som jeg havde drømt om. Han og Dooby blev gode venner og var uadskillige inden for en uge og han var, og er, en lille stjerne til alt hvad man præsenterer ham for af hundesport og andre udfordringer.

Da jeg skulle have Zoya drømte jeg også om at lave lydighed, tricks og måske rally med hende og hun og Zimba skulle selvfølgelig være ligeså uadskillige som Dooby og Zimba havde været :-)

Men sådan skulle vores rejse ikke være. Zimba og Zoya var, til at starte med, ikke "match made in heaven" ;-) I dag er de utrolig glade for hinanden, nærmest perfekte sammen, men det er jeg bestemt ikke kommet sovende til, der er kæmpet en brav kamp for at nå dertil. Andre faktorer gjorde at vi ikke kunne gå til træning og der var simpelthen ting hun rent fysisk ikke kunne/måtte, så den målrettede LP træning blev vi nødt til at lægge på hylden. Da Zoya var halvandet år fik hun konstateret svær allergi, hvilket bla betød at hun er på immunterapi, prednisolon og jævnligt også på penicillin. Så selvom hun skulle få det sådan at hun kunne deltage i konkurrencer, så bliver alt hendes medicin betragtet som doping, så konkurrencer er udelukket, sandsynligvis på livstid.

Så rejsen med Zoya blev/bliver ikke som jeg havde forestillet mig, vi kan ikke hjembringe rosetter og pokaler og få fine titler på stambogen......men hvad så? Hvad betyder det egentlig? Det har jo absolut ingen betydning for hende eller hendes livskvalitet. Vi laver alt muligt hver dag, går lange ture, træner, ses med vennerne, går spor, laver gymnastik, hygger og nyder livet, så hun er da ligeglad med konkurrencer. Vi har fået et helt særligt bånd imellem os, netop pga de ting der har ændret vores rejse og det er meget mere værd. Jeg elsker hende for den hun er og hun giver mig så meget igen. Det har været, og er, en KÆMPE gave at se hvor meget man rent faktisk kan ændre, hvis man virkelig vil og kæmper for det. Titler, pokaler og rosetter blegner totalt i forhold til glæden ved at lykkes med noget som de fleste anså for at være umuligt :-)

Der er ikke en eneste af de rejser jeg har haft med mine hunde, som jeg ville ønske var anderledes. Jeg føler at jeg, hver gang, har fået det bedste ud af det og nu glæder jeg mig til en, forhåbentlig, lang og mageløs rejse med min helt igennem dejlige, søde, sjove og milde hundepige og jeg er spændt på alle de vidunderlige ting vi fortsat skal opleve sammen :-) 

Løven er frisk igen :-D

Det viste sig at være en større omgang med Zimba, end vi først troede, han har været en del igennem siden sidst :-(
Knuden på siden, som jeg viste billede af, viste sig at bestå af arvæv og en lille en, han havde mellem forbenene, var heller ikke alvorlig. Men han havde en på indersiden af forbenet, som ret pludselig opstod og som så mærkelig ud. Den var rød og rund og så irriteret ud. Dyrlægerne havde ikke set sådan en før og de anbefalede at jeg fik den fjernet. Så jeg valgte at få fjernet alle tre knuder og det viste sig at den på forbenet var ondartet. Men analysen viste også at alt skulle være kommet med, der var ikke dårlige celler i det yderste af den ondartede knude.

Her er Zimba ved at vågne efter operationen. Normalt er han ret hurtigt på benene efter en narkose, men denne gang var han meget langt væk og var ikke sig selv i flere dage.

I dagene efter operationen var Zimba meget stille og havde ondt :-( Zoya viste sin empatiske side og passede rigtig godt på storebror, hun veg ikke fra hans side, det var rigtig sødt.

Men det bekymrede mig at han var så lang tid om at blive sig selv og efter 5 dage var han stadig mat og trist. Sammenholdt med at han i ugen op til operationen, pludselig havde problemer med bagparten, blev jeg urolig for om han kunne have en flåtbåren sygdom. Så han blev testet og det viste sig, desværre, at han havde anaplasmose :-(

Så oveni operationen kom han også på Ronaxan behandling og vi havde nogle uger med en meget mat løve, han var ikke til at kende :-( Men endelig begyndte det at gå i den rigtige retning og efter en lille måned var han sig selv igen, måske endda med lidt ekstra løvepower, det var bare så dejligt at han klarede det hele så flot :-D
Zimba plejer aldrig at fejle noget, han er sund og rask på alle måder og det er da også hans super gode immunforsvar der har været med til at slå anaplasmosen ned, vi har været meget heldige, trods alt :-)

Knuder, dimser og ømme kroppe

Pyhhh, vi synes det er varmt for tiden, for min skyld måtte temperaturene gerne holde sig under de 22 grader, det er rigelig for både hundene og mig :-)
Vi er ved vandet næsten hver dag, så hundene kan få kølet maverne og jeg kan få dyppet fødderne, det nyder vi meget og vi håber at de blågrønne alger holder sig væk fra vores badesteder!!!

For en uges tid siden fandt jeg pludselig en knude på størrelse med en oliven mellem Zoyas skulderblade. Typisk mig, jeg troede straks at hun var døden nær og tænkte at det var uretfærdigt hvis det skulle ende på denne måde med alt det vi har været og er igennem......men alt tyder på at det er lige knap så dramatisk og at jeg får lov til at beholde min sorte prinsesse i denne omgang ;-P
Det er højst sandsynligt en følge af den vaccine hun fik for nogle uger siden og om alt går vel skulle den forsvinde inde for 1-2 uger, phew!

Men ved samme besøg spurgte jeg dyrlægen om en mærkelig dims Zimba har på den venstre skulder, han har haft den i flere år og den ændrer sig ikke, den er ca 1x1 cm. Dyrlægen tog en prøve af den og den viste at den ikke var helt uskyldig, så hun anbefalede at den blev opereret væk.

Sådan ser "dimsen" ud, den er blød og ligger i overhuden, den er ca 3 mm høj og 1x1 cm bred

I går havde Zimba det pludselig skidt, han havde svært ved at rejse sig, kunne ikke springe op i sofaen og virkede trist og var meget stille. Ingen tvivl om at han havde smerter, men det var svært at vurdere hvor de kom fra. Så afsted til en kiropraktor, som også er dyrlæge, vi fik heldigvis en tid meget hurtigt.
Han var skæv i bækkenet og meget øm og stiv i bagbenene og bagkroppen i det hele taget, men der var ikke noget åbenlyst, der kunne forklare hans smerter. Han er blevet sat på Metacam og så skal han tjekkes om en uge. Den kiropraktiske behandling og det smertestillende medicin har allerede gjort en forskel, men han er stadig stille i det og virker stiv i kroppen.
Jeg har ferie i øjeblikket, så hundene er meget med i haven, hvor de (især Zimba) har MEGET travlt med at jage fugle og hyrde på et pindsvin der bor i et stort buskads. Zimba kan ligge og slumre og pludselig farer der en djævel i ham og han kommer, som skudt ud af en kanon og SÅ skal der gokkes fugle eller pindsvinet skal have læst og påskrevet.......det gør han måske 50 gange på sådan en dag, så måske er det derfor han er øm i sin lille krop, den lille bandit ;-)

Så "dimsen" må vente med at blive fjernet til han er på dupperne igen, men på mandag får han taget blodprøver for at tjekke for flåtbårne sygdomme, bare for en sikkerheds skyld.

Men nu gider vi ikke flere bekymringer i form af knuder, dimser og ømme kroppe, nu vil vi bare gerne nyde resten af ferien, som prinsessen gør her, på toppen af en jordbunke, midt i solen ved middagstid :-D

Allergi - og hvad så?

Da Zoya var omkring 14 mdr fik hun nogle små bare pletter omkring snudepartiet. Efter noget tid begyndte hun at klø sig rigtig meget på snuden, omkring munden og på hagen.
Hun blev undersøgt for diverse parasitter og for alt hvad der ellers kunne forårsage kløe i det område, men man fandt intet.
Da hun også begyndte at klø sig andre steder på kroppen, synes min dyrlæge at vi skulle have nye øjne på hende, så hun henviste mig til en dyrlæge/dermatolog som har en specialklinik for hudsygdomme.
 Der blev taget nye skrab for parasitter og hun fik en behandling mod skab, for en sikkerheds skyld.
 Så skulle vi vente, for at se om det evt kunne være skab, men det var det ikke og alle andre prøver var også negative.
 Næste step var at teste for fødevareallergi, så det brugte vi de næste 4 måneder på. I de 4 måneder var hun på en streng diæt, som hun ikke måtte afvige fra, så det var 4 hårde måneder, hvor jeg skulle sørge for at hun ikke, på nogen måde, fik andet end sit diætfoder.
Efter de 4 måneder kunne vi udelukke gængs fødevareallergi, så næste step var at hun skulle testes for inhalationsallergi.
Det viste sig at hun er allergisk overfor husstøvmider og lagermider, hun fik stillet diagnosen Atopisk Dermatitis, altså inhalationsallergi. Eneste behandlingsmulighed er immunterapi, som er en vaccine der bliver fremstillet på baggrund af allergitesten og som skal gives som injektion. I starten med få dages mellemrum, derefter øges intervallet.
Zoyas form for allergi er arvelig og hendes opdrætter er naturligvis underettet, det lægger huddyrlægen også meget stor vægt på at man gør. Zoya skal selvfølgelig heller ikke have hvalpe, det siger sig selv.

Nu havde jeg så en diagnose på Zoya og vi gik i gang med immunterapien, men hvordan ser fremtiden ud for Zoya?
Det optimale er at hun ikke får kløestillende medicin, da det dæmper immunforsvaret og man har jo brug for at booste immunforsvaret, så det kan danne antistoffer mod de ting hun er allergisk overfor. Men Zoya kløede sig så meget at hun ikke kunne undvære den kløestillende medicin. Vi prøvede nogle piller, som ikke indeholder kortison (og som kostede 1600,-  om mdr), men de virkede ikke. Kløen giver hudforandringer og indimellem bliver det til hudbetændelse, som så skal behandles med penicillin og så skal kroppen og det svækkede immunforsvar bruge krudt på at bekæmpe infektionen, det er rigtig skidt. Så det er et valg mellem pest eller kolera, men hun skal ikke lide, så derfor valgte jeg prednisolonen. Og så er det “bare” at håbe at immunterapien virker på hende alligevel.

Da hun ikke kan tåle lagermider er der rigtig mange ting hun ikke må/kan spise. Lagermider er bla i lagret korn, så alt hvad der er mel i er no go. Vores største fjende er velmenende mennesker der giver hende noget uden at spørge og så er der alt det hun kan finde på jorden som folk har smidt eller tabt. Ja og ekskrementer fra dyr der spiser korn, feks hestepærer. En af bivirkningerne ved prednisolon er øget appetit og det gør opgaven endnu mere vanskelig, da hun forsøger at sluge alt spiseligt hun kommer i nærheden af.

Hendes allergi for husstøvmider betyder at jeg skal holde hende væk fra støv, så vidt muligt. Det betyder at hun ikke bør komme i sengen, da det er det allerværste sted ift husstøvmider. Hendes kurve skal være af plastik med dyner/tæpper af allergivenligt materiale der kan kogevaskes. Hendes legetøj skal også kunne kogevaskes og det samme gælder hendes tæpper i bilen. Hun har det bedst i de rum hvor der ikke er gulvtæppe, så efterhånden som jeg har råd til det, bliver der lagt klinker på i hele huset. Der skal gøres mere rent end jeg normalt ville gøre, ellers reagerer hun. Derudover kommer der jo støv i hendes pels, så hun skal vaskes i allergishampoo en gang om måneden. Og det betyder at Zimba skal have samme tur, for ellers kan hun reagere allergisk på ham når de er tæt på hinanden, hvilket de er det meste af tiden. Jeg kan heller ikke have hende med i feks en ridehal, hvor underlaget hvirvles op, det reagerer hun på med det samme.

En hund med Atopisk Dermatitis har et svækket immunforsvar, så den er mere udsat for infektioner, virus og andre smitsomme sygdomme, end en rask hund. Så jeg skal passe ekstra godt på Zoya i forskellige situationer, fordi hun har nemmere ved at blive smittet og få infektioner og hun har sværere ved at slippe af med det igen end en rask hund. Så Zoya deler feks ikke vandskål med andre end Zimba. Det er også typisk for allergihunde at få problemer med ørene, det har Zoya også haft indimellem.

Livet med en allergihund kan være ret overvældende på mange måder og man ved først hvor slemt det er når man står i det. Der er mange bekymringer og man skal hele tiden tage en masse beslutninger ift behandlingen. Det er temmelig tidskrævende og ja, så er der altså også et økonomisk aspekt i det. Det er kommet bag på mig hvor mange udgifter der er i forbindelse med Zoyas allergi, må jeg indrømme.

Statistikken siger at immunterapi har en gavnlig effekt på 70% af de behandlede hunde, men det er et fåtal der bliver helt symptomfri. I de fleste tilfælde er det et livslangt forløb, hvor man mest af alt symptombehandler. Jeg håber selvfølgelig at Zoya falder ind under den gruppe der bliver helt symptomfri og som kan leve et nogenlunde normalt liv.

For mig er det vigtigste at hun har et værdigt og godt hundeliv, så jeg vil, til enhver tid, vælge at afhjælpe hendes kløe. Det kan så betyde et liv på prednisolon (hvis immunterapien ikke virker) og det kan muligvis afkorte hendes liv, men hellere det end at hun skal klø sig.

Zimbas far er multiallergiker og han er symptomfri i dag, efter han fik immunterapi, så jeg satser på at vi kan gøre ham det efter :-)

Små og store særheder :-)

Noget af det jeg elsker allermest ved mine hunde er deres små (og store) særheder, det er nemlig det der er med til at give dem personlighed og karakter.
Mine tidligere hunde har alle haft nogle sjove særheder, men jeg må nok sige at de to jeg har nu tager prisen ;-)
Zimba er feks MEGET fascineret af behårede mandeben, han er nærmest besat af dem. Hvis han ser et par bare mandeben, så MÅ han bare hen og slikke på dem :-D Og det er KUN mandeben der dur, et par ubarberede dameben kan han ikke bruge til noget! Hvis jeg har ham med en sommerdag, hvor der er mange mænd i shorts, så skal jeg holde ham i meget kort snor, for ellers kaster han sig rundt efter de lækre, behårede stænger der kommer forbi ;-)

Han er også besat af hænder, men det er kun EN bestemt persons hænder. Det er en af mine venner, som Zimba har kendt fra lille og af en eller anden grund er han altså besat af hans hænder. Han kigger kærligt efter dem hele tiden og vil meget gerne være tæt på dem. Han gider ikke kigge min ven i ansigtet, som han ellers ofte gør med andre, han kigger KUN på hans hænder og følger dem som en magnet hele tiden :-)
Derudover gør han en masse ting for at opnå personlig velvære, han har feks lært Zoya, at når han ligger sig på ryggen, så skal hun klø ham på maven og det gør hun så :-D

Zoya er et kapitel for sig hvad angår særheder. Man ved aldrig hvad hun kan finde på. Forleden fik hun den idé at løbe op af en 3 meter høj stenvæg, som om hun var Catwoman eller noget i den stil :-O Og det er hun jo ikke, så hun faldt ned og slog sig, men hun kom heldigvis ikke til skade :-)

Udover nogle ret uforudsigelige og halsbrækkende stunts, så gør hun en anden ting, som faktisk er meget forudsigelig, men som jeg endnu ikke har forstået hvad går ud på.
Hver dag, når hun får mad, tager hun EN madkugle og lægger den udenfor madskålen inden hun spiser resten af sin mad. Når hun har spist sin mad i skålen, så spiser hun den frasorterede kugle fra gulvet........ :-P
Jeg har taget billeder af hende når hun gør det, her er et lille udpluk fra forskellige dage:

Hvis kuglen, ved et uheld, triller så langt væk fra skålen at Zimba snupper den, så kigger hun efter den når hun er færdig med at spise, så hun er altså bevidst om og kan huske at hun har taget den fra.

En ret sød og helt harmløs særhed.......men jeg gad virkelig godt vide hvad det går ud på :-)

Familiefødselsdag

3 generationer - Bluebee, hendes søn Biscuit og barnebarn Zimba (Foto: Emmy)

I går var Zimba og jeg inviteret til 14 års fødselsdag. Det var Bluebee, Zimbas farmor, der fyldte år.

Der var mange fremmødte, fra venstre ses:
Zimba, Biscuit, Buddy, Olsen, Bluebee, Callie, Angel, Buffy og Qato, een stor familie :-)


Dorthe og Poul serverede chokolade til de tobenede og de firebenede fik også hver en gave, dejlige Crunchy Bites fra Olivers, uhmm :-) Bluebee fik naturligvis også gaver, som vist alle faldt i god jord :-)

Fra venstre: Zimba, Biscuit, Buddy og Olsen

Bagefter tog Emmy billeder af Biscuit og brormand Buddy, sammen med Biscuits sønner, Zimba og Olsen.

Biscuit og Zimba

 Og selvfølgelig et af far og søn i henholdsvis "beg" og "hamster" :-)

Zoya har fået lagt blokader i begge knæ for en uge siden og må ikke gå mere end en time om dagen i snor, i alt i 3 uger. Hun må heller ikke sætte af og hoppe og det er liiiiidt svært med sådan en hoppebold som hende. Så det var ikke en option at tage hende med ud på stævnepladsen, hvor hun helt sikkert ville hoppe og danse af bare iver. Derfor ventede hun i bilen mens vi var til fødselsdag og sparede kræfterne til en dejlig tur i Hedeland med Emmy og drengene bagefter:-)
Da vi skulle køre fulgte Dorthe os ned til bilen sammen med lille Callie, som er Zoyas halvsøster (samme far, Rikadon Toven Bi All Means) og Zimba er også i familie med hende, da Angel, Biscuits søster, er mor til Callie. Zoya kom lige ud til et foto af de to søde piger og så kørte vi videre til Hedeland.

Vi gik en rigtig hyggelig tur med hundene i snor og de nød det alle 5. Vejret var perfekt :-)

Efter turen trængte vi til en kop varm et-eller-andet og vi fandt McDonald i Roskilde, hvor vi kunne sidde udenfor med hundene. Vi blev dog fristet til frokost og bestilte nogle "sunde" burgere......de var så kedelige og nærmest uspiselige at vi gav dem til hundene og købte nogle andre og mere spændende burgere :-D Og knap så sunde ;-)
Vi afsluttede med de varme drikke og en is, som Beat her er ved at gøre kål på :-)

En rigtig hyggelig dag i dejligt selskab og sjovt at se så mange fra Zimbas familie og deres søde ejere.

Den der lyser og sjove tunger :-P

Den 9. april havde Zoya fødselsdag, hun blev 2 år, sikke tiden flyver.
Zoya har udviklet sig til en rigtig dejlig og sød hund, der findes simpelthen ikke noget ondt i hende, hun er altid glad og hun er en meget kærlig pige, der elsker at nusse og putte. Hun er også en energibombe med let til at blive "varm i hovedet" og hun ELSKER at løbe stærkt!! Hun lever for at løbe og løber for at leve og hun kan løbe solen sort, det er virkelig det bedste hun ved :-)

Nårh ja og så vand, det er næsten lige så fantastisk for hende som at løbe.......så når hun, som her, kan komme til at løbe OG være i vand, så er hun simpelthen i himlen :-D

Tungen er et kapitel for sig selv, den lever fuldstændigt sit eget liv :-P Man kan virkelig få nogle flippede billeder af hende, det er ret sjovt :-D

Som her, hvor Emmy har fanget hende i nogle fantastiske tunge-øjeblikke :-P

Da jeg skulle have Zoya, var det meget usikkert om jeg kunne få hende, eller om hun skulle til England hos en opdrætter, det var hendes størrelse der var afgørende. Og man må sige at Zoya bestemte sig for at hun hellere ville blive i Danmark, for i dag er der hele 18 kg sheltie at knus-elske :-D

 
Fordi Zoya har et lyst sind og fordi skæbnen ville at hun blev for stor til at løbe agility i England, så fik hun navnet Zoya, som betyder "Den der lyser" og "Guds gave", det kunne ikke passe bedre. Derudover er Zoya navnet på en asteroide og det giver også mening, for hendes tegning i hovedet ligner en faldende asteoride :-) Jeg ville egentlig ikke have haft to hunde der startede med Z, men hver gang jeg prøvede at finde et andet navn til hende, så opgav jeg, for hun var bare en Zoya :-)

Zoya har nogle problemer med bevægapperatet og vi har været rigtig mange steder og selvom dyrlægerne kan se der er noget galt, så kan de ikke finde ud af hvad det er. Nu har vi fat i landets dygtigste dyrlæge på det område og han har sat sig for at løse gåden, så det ser jeg frem til :-)

Det har selvfølgelig betydet at hun ikke har kunne lave så meget af det jeg havde håbet vi skulle lave sammen. Men i dag er jeg bare glad for at jeg lyttede til min indre stemme, der sagde mig, at når hun ikke rigtig ville udføre en øvelse, eller feks gå på trapper, ja, så var det fordi hun ikke kunne. Det har jeg fået bekræftet af samtlige dyrlæger og så har jeg fokuseret på de ting hun kan, i stedet for de ting hun ikke kan. Jeg har valgt at lave de ting med hende som er gode for hende og som hun synes er sjovt. Feks er hun rigtig god til at bruge sin næse, så vi har gået en del spor og DET er noget hun elsker og som ikke belaster hende på nogen måde.

I dag har løven og Zoya det super godt med hinanden, hendes milde sind og "happy-go-lucky" måde at være på passer perfekt til min følsomme løve, der let bliver ked af det hvis han bliver hakket på. Det kunne hun aldrig drømme om, hun er simpelthen så mild og har intet "bitch" i sig ;-) Hvis bare hun ikke er for voldsom, så er alt lykkeligt mellem dem og de putter tit sammen i sofaen :-*

Hun er en fantastisk glad og dejlig hund, jeg elsker hende inderligt og jeg lærer enormt meget af hende hver eneste dag :-)

Tv stjerne og tøsetur

Løven er gået til filmen......eller det vil sige til TV ;-)
Jeg blev spurgt om vi ville deltage i et forbruger program der hedder "For godt til at være sandt" på DR1. Kravene var at han ikke var kræsen og gerne ville spise Dentasticks og at han kunne være tæt sammen med andre hunde, både i studiet og i et lille venterum. Og så skulle han, naturligvis, gerne kunne sidde/ligge længe på mit signal og ikke være utryg ved uvante omgivelser.

Det synes jeg lød sjovt og lige noget for Zimba, så vi sagde ja og kørte til DR Byen da dagen oprandt. Det gik, som forventet, rigtig fint med at være så tæt sammen med de andre hunde, alle var søde, selvom pladsen var trang og de virkelig skulle være meget tæt på hinanden.
Zimba var en rigtig lille stjerne, han sad som en lille saltstøtte og så bare glad ud, selvom nogle af de andre hunde rejste sig og forlod scenen flere gange ;-P Han var på ingen måde overvældet af situationen, tværtimod strålede han som en sol og elskede at være i rampelyset. En af kameramændene kommenterede på det og sagde at han vist var lidt af en linselus :-D

I pauserne var der tid til at møde nye venner og denne yndige gravhundehvalp havde kastet sin kærlighed på løven, hvilket han ikke havde det mindste imod ;-)

En dejlig Corgi var også et hit, de to blå faldt bare i hak lige med det samme og fik sig en dejlig legetur, på den trange plads.

Der skulle også spises Dentasticks på tid, det var lige noget for løven og han var, ikke overraskende,  ligeså hurtig som de store hunde :-P
Vi var der 4 timer og Zimba var på ingen måde træt, han kunne sagtens være blevet ved. Til sidst skulle de ind en og en til portrætbilleder og vi var de sidste. De spurgte om han kunne nogle tricks.....og ja, han kan vel ca 1000 tricks, de kunne bare vælge :-D
Til slut brugte de ham som lydspor, mens han gumlede på endnu en Dentastick......lige da lydoptagelsen var startet snusede han lige til mikrofonen og slog en KÆMPE bøvs :-D Hi, hi, jeg er spændt på om den er klippet ud ;-P

Det var en rigtig sjov dag og en herlig oplevelse, ingen tvivl om at løven er den fødte TV stjerne :-D


Tøsetur
 

Dagen efter TV optagelserne var der Vi med Hund messe i Brøndbyhallen og mens Zimba sov den ud derhjemme tog Zoya og jeg på tøsetur med veninderne :-)

Der var rigtig meget at kigge på og vi fik da også købt lidt madskåle og andet godt. Udfordringen var at Zoya ikke må få godbidder og mad, andet en nogle specielt udvalgte ting, og det er altså ikke nemt at styre sådan et sted! Men tror det lykkedes, phew :-)

Zoya mødte mange søde hunde, men den her franske bulldog kunne hun slet ikke stå for :-) Dem der har fulgt Zoya og mig i "virkeligheden" ved hvor meget det playbow betyder for mig :-D
De to umage piger legede længe og hyggede sig rigtig fint.

Vi var på messen fra 10 til 17 og vi hyggede os rigtig meget og Zoya var kun liiiiidt træt da dagen var omme ;-) Hun klarede det super fint at være med, men hun sov RIGTIG godt på vejen hjem og jeg så ikke noget til hende hele aftenen :-)