Vi har været en tur i Vejen for at deltage i DKK's internationale lydighedsprøver. Hundene og jeg boede i campinghytte ved siden af vores gode venner, Jan og Kristine og vi havde det bare SÅ hyggeligt:o)
Lørdag morgen stod vi op til denne udstigt, lige til at holde ud!

Gitte kom forbi med søde Angel. Angel er ikke helt sikker på fremmede mennesker, meeeen lidt lammelever fik hurtigt tøet hende op. Hun er virkelig en kær hund:o) I mellemtiden lavede Gitte og Zimba tricks! Jeg har lært Zimba "hvor er næsen" (rører snuden med poten) og "hamster" (sidder på rumpen med forpoterne oppe), men gitte fik lige udvidet den til at han både kan sidde som en hamster og røre sin næse samtidig.....så passer det jo ikke at hanhunde ikke kan multitaske;o)
Vi havde en rigtig dejlig tur til Vejen og stævnepladsen var rigtig god, fordi alt var inden for overskuelig rækkevidde og der var god plads til det hele. Vi har virkelig hygget os med gode hundevenner og vi har fået set en masse lydighed og agility.
Desværre er begge hunde blevet syge efter jeg kom hjem, så vi har været en tur til dyrlægen i dag. De havde begge diarré og Zimba kastede op og havde kvalme. Dyrlægen mener det er en virus siden de begge to har fået det. Nu skal de have penicilin i 5 dage, så må vi se om de ikke snart er ovenpå igen.

Gizmo er jo desværre ikke mere, så Benji måtte nøjes med at lege med Zimba. Jeg er imponeret over hvor frisk og rørig Benji er, trods sin høje alder. De to små fyre sprang rundt og de legede rigtig godt sammen, det var utrolig sødt og det bragte glade minder frem:o)
Benji og Gizmo som hvalpe i 1996. De fandt på alverdens narrestreger når de var sammen, tror nu mest det var Gizmo der lokkede Benji i fordærv;o)
Lykken er en varm hundehvalp! Her er Benji som 9 ugers hvalp, han var BEDÅRENDE! Jeg vil i øvrigt lige sige at hvis man ønsker sig en ukompliceret, trofast, nem, lille hundeven, så er en Havaneser det perfekte valg! Min veninde har ham med overalt og han falder bare ind.....jeg håber hun får lov at beholde ham mange år endnu!

Zimba overvejede lige om han skulle tage en dukkert, men han nøjedes med at nyde den fine udsigt udover søen. Der er meget hundevenligt på Egeskov, det er kun slottet der ikke må komme hunde på. Men i dag var der SÅ mange mennesker at man stort set ikke kunne stå stille og se på noget uden at stå i vejen for nogle andre, det var lidt stressende.
Der er mange museer med veteranbiler, knallerter, mototcykler og legetøj og man må gerne tage hunden med ind, men i dag var det som sild i en tønde, så det var ikke meget vi fik set, for det var ikke helt nemt at komme rundt med to meget energiske hunde;o) 


Vejrudsigten sagde godt nok at det ville blive regnvejr over middag, men de siger jo så meget;o) Men denne gang havde de skisme ret.....lige med et kom der nogle gevaldige tordenskrald og så stod det ellers ned i lårtykke stråler! Jeg havde ellers planlagt at gå lidt mere ovenpå frokosten, men det blev kun til turen ned til bilen. Det viste sig at være skybrud og selv om man er hundemenneske, så er der altså grænser for hvad man har lyst til at være ude i:o)



Skååål!!!! Og tak for en super skøn træningsomgang, vi ses igen til august:o)


Dooby er ved at komme ud af tågerne og opdager så at lillebror ligger helt bevidstløs ved siden af, det bekymrede ham meget! 


Og her er han så; LP1 Borderline Country Galaxy, den lille super sheltie! Zimba fik 171,5 point og blev 2. vinder på dagen, jeg er meget stolt af min lille blå løve:o)
Og "Han 2" med "Han 1" i baggrunden. Han 2 er bi-blue.
Ham her er slet ikke i familie med Zimba, men han er efter Johannas Monty (ligesom Zimbas nevøer) og han er helt uimodståelig, så han måtte også lige med:o)
Zimba lod storebror tage sig af hvalpene, så kunne han nemlig få Charlottes fulde opmærksomhed og få dyrket sit kæmpe ego:o)
Vi tog også en tur til stranden med alle hundene og onkel Zimba introducerede de små til det store vand, han var bare SÅ sød:o)
Normalt deler Zimba betsemt ikke pinde og legetøj med nogen, men det var en helt anden sag med hvalpene. Han viste dem pinden og inviterede dem til leg og han var meget forsigtig, hvilket heller ikke er det der præger billedet til daglig;o)


Det kan godt være at Dooby og Nessie er lidt (ok, meget) større end standarden foreskriver, men jeg har sjældent set to hunde der passer så flot sammen:o) Anja og jeg er i hvert fald enige om at de kunne have lavet nogle skønne collie hvalpe sammen;o)