Gode nyheder om drengene:oD

Så blev det endelig den 24. februar og begge drenge skulle til tjek hos Maja Guldborg.

Zimba var først på "bordet" og han viste sig at være helt fit for fight igen:oD Jeg skal fortsætte med at lave øvelser med ham, men kun en gang om dagen. Maja anbefaler at vi laver de øvelser en gang om dagen altid og det vil jeg gerne gøre.....selvom det er temmelig svært med en hund der tror at han skal fyre tricks af hver gang jeg nærmer mig med den hånd jeg skal føre ham rundt med i øvelserne;o)

Det var jo ikke alt for godt med Dooby sidst og Maja mente at han måske kunne have spondylose:o( Men i dag synes hun at han var blevet mere smidig og at hans bevægelser var mere frie. Normalt går han mest pasgang, men i dag travede han ret flot og det var det jeg også selv synes jeg havde set. Da spondylose ikke kan helbredes er det mest sandsynligt at han ikke har det og Maja mener at han kan blive endnu mere bevægelig i sin ryg/læn og bækken. Så det var MEGET positivt og jeg er bare SÅ glad!!!!

Zimba skal fremover blot til et årligt tjek, mens Dooby skal ned til Maja igen om 2 måneder. Jeg skal fortsat lave øvelser med Dooby 3 gange om dagen og han skal have massage en gang om dagen.

Begge hunde må træne igen og gå deres normale ture (phew), men det skal selvfølgelig arbejdes stille og roligt op.

Det bliver skønt at få sine vante rytmer tilbage igen, det har været lidt noget bøvl med de mange små ture, især Zimba har været ved at eksplodere! Men det bedste er at Dooby gradvist får det bedre, han har jo lovet mig at blive mindst 16 år, så det er med at passe godt på ham:o)

Hvordan går det med drengene?

Vi var jo til kiropraktor i starten af denne måned, hvor Zimba fik konstateret en lille skævhed i bækkenet. Jeg skulle holde ham i ro i 3 uger, men allerede efter et par dage måtte jeg ringe og klage min nød til Maja. Zimba var helt ude af sig selv.....han er vant til at løbe fri i 1 til 2 timer hver dag og han løber virkelig meget og han løber stærkt. Maja gav grønt lys for at han måtte få lov at gå længere ture og at han også måtte løbe frit rundt, dog gerne i kuperet terræn. Øøøjj, det hjalp og vi kunne være i stue med lille Zim igen:o)

Nu venter vi bare på at det bliver den 24. februar og så håber vi på og regner med at Zim bliver erklæret fit for fight:oD

Det går også rigtig fint med Dooby.....vi laver øvelser og prøver så vidt muligt at holde ham i nogenlunde ro. Han var træt i ca. en uge efter besøget hos Maja, men så blev han sig selv igen. Da vi var ved stranden i går, synes jeg at jeg kunne se at hans trav var mere ren og at hans bevægelser på bagbenene virkede mere "rigtige". Jeg håber jo inderligt at han ikke har spondylose og jeg glæder mig meget til at komme ned til Maja den 24. februar og høre om hun ser det samme som mig!!!

Besøg af Vombassen

Vi har haft besøg af Vomba, fordi hans lillebror, Yatzy, havde damebesøg. Zimba synes det var super sjovt at drille Vomsen, men han fandt også ud af at han var god at løbe om kap med:oD

Ja og så er der jo det med Zimmer og hans pinde......han synes det er SÅ sjovt at provokere Vomba og det bliver jo rigtig sjovt fordi Vomba lader sig provokere og prøver at få pindene fra den lille bandit. Zimmer kan finde på at smide pinden foran hovedet på Vomba og når Vomba så prøver at tage den, så får han et spruttende uhyre af en sheltie lige i flæsket:-O

Da Vomba endelig opgav at få Zimbas pind, så fandt han heldigvis en ordentlig kævle og den beholdt han for sig selv:o)

Se flere billeder fra Vombas besøg her

Besøg hos farmor på Lolland

Drengene og jeg har været nede og besøge min dejlige farmor, som bor på Lolland. Min farmor er 91 og meget åndsfrisk. Min farmor har den fedeste humor og hun kan virkelig tage fusen på en, når man mindst venter det:oD

Min farmor er fra landet og der har man altid spist varm middagsmad klokken 12, så sådan var det selvfølgelig også den dag. Hun havde lavet super lækker mad og Zimba fik lov til at sidde med til bords! Farmor og Zimba førte nogle dybsindige samtaler og der vankede vist lidt kalkunsteg direkte fra bordet!!!!

Dooby forholdt sig mere roligt, men han var også stadig træt efter sit kiropraktorbesøg nogle dage forinden. Jeg har haft mit hyr med at forklare farmor at Dooby er multi allergisk og at han ikke må få noget som helst andet end hans egen mad. Det er accepteret og bliver respekteret, men hun synes jo det er lidt synd, han må jo være SÅ sulten;o)

Zimmer og min vidunderlige farmor. Hvor er jeg privilegeret at have en så dejlig farmor, som er så åndsfrisk og fyldt med sjov og som kan fortælle de mest fantastiske historier fra et langt og spændende liv. Jeg elsker bare at høre de historier og jeg håber jeg får mulighed for at høre mange flere af hendes historier i mange år fremover!

Arnold er tilbage:oD

Arnold tilbragte fire dage på værkstedet, fordi de havde store problemer med at lokalisere fejlen. Han lækkede brændstof ved kørsel, men ikke i tomgang og det var åbentbart et mysterie. Men de fandt ind til problemets kerne, som var en defekt dysse. Så nu har jeg fået Arnold tilbage og er blevet 7500 kroner fattigere......:o(

Ved ikke om det er Arnolds hævn fra dengang en eller anden båtnakke (mig) hældte benzin på ham i stedet for diesel (billedet).......tror aldrig han er kommet sig helt over det;oD

Kiropraktor og stinker mandag!!!

I dag har drengene været til kiropraktor hos Maja Guldborg. Jeg har ikke været hos hende før, så jeg var meget spændt på hvordan det ville være. Jeg synes Maja er meget professionel, sympatisk og omhyggelig. Hun startede med at videofilme begge drenge i gang og løb, på henholdsvis højre og venstre side af mig. De blev også filmet hvor de løb i cirkler, først højre om og så venstre om.

Så kom vi indenfor i nogle dejlige, indbydende lokaler og Maja startede med at forklare om anatomi, neurologi og kiropraktik på hunde. Meget spændende og informativt.

Zimba var først på bordet og ham var der ikke noget særligt i vejen med. Han var lidt skæv i den ene side af bækkenet og det trak tværs over ryggen til det diagonale forben. Maja behandlede ham og han var i den syvende himmel:o) Han skal derned igen om tre uger, men Maja mener at hun hurtigt får rettet ham op, hvis jeg ellers følger hendes råd. Jeg skal lave 2 forskellige øvelser med ham 3 gange om dagen og han må kun træne lidt og skal have mange, men korte ture i de næste tre uger.

Så var det Doobys tur og det var straks værre, hvilket jeg havde forberedt mig på. Han er stiv i hele sin ryg, sine hofter og sit bækken. Han kompenserer for stivhed og smerter og det giver, blandt andet, en karakteristisk pas-agtig gang. Han er så fastlåst i bækkenet og det nederste af ryggen at hans bagben er minimalt bevægelige og egentlig bare "følger med" uden selv at lave noget. Maja mener godt at hun kan hjælpe ham og det starter vi med, men i værste fald kan han have spondylose og det kan man ikke helbrede. Men det er noget han kan leve med og ved at han bliver løsnet op i resten af kroppen, vil det hjælpe ham meget. Dooby må jeg slet ikke træne med i foreløbig 3 uger og han skal have meget små ture + vi skal lave 4 øvelser, 3 gange om dagen.

Jeg er virkelig glad for at jeg valgte Maja, jeg føler mig helt tryg ved at hundene er i hendes hænder.

Mandage stinker......men mandage hvor ens bil går ud, midt i en overhaling på motorvejen, laaaaaangt hjemmefra, stinker altså endnu mere!!!!!
På vej hjem fra Maja, da jeg lige var kommet ned på motorvejen ved Haslev, valgte Arnold (som bilen hedder) at sætte ud, alt imens jeg var ved at overhale to lastbiler!! Det er den mest driftsikre bil jeg nogensinde har haft, så det kom noget bag på mig, men jeg fik listet den ind i nødsporet og den var bare HELT DØD. Heldigvis har jeg abonnement hos FDM, så hjælpen kom rimelig hurtigt, phew:o)

Jeg er jo, mildt sagt, temmelig pylret med hundene, så det passede mig MEGET dårligt at hundene skulle blive siddende i bilen oppe på fejebladet og jeg måtte ikke sidde i bilen mens den blev bugseret:o( Drengene var selvfølgelig komplet ligeglade, det rørte dem overhovedet ikke;o)

Pyhhh, sikke en dag, nu gælder det bare om at få varmen i kroppen igen, jeg var ikke lige klædt på til at stå så lang tid i den bidende kulde som der var i dag, brrrr, for pokker hvor var det dog koldt!!!!

Nu håber jeg at de hurtigt får løst problemet med Arnold, så mors dyt kan komme hjem igen:o)

Vi er blevet "tagget"

Vi er blevet tagget af Cool Design Shelties......og hvad betyder det så??
Det går, i alt sin enkelthed, ud på at man skal åbne en fil på sin pc, finde den 5. mappe og åbne det 5. billede......derefter skal man blogge det og beskrive billedet.
Når det er gjort skal man "tagge" 5 andre bloggere.
Vi vil selvfølgelig gerne lege med på denne leg, som vistnok er opstået i USA, så her er mit billede nr. 5 fra den 5. mappe i filen "hundebillder":o)

Billedet er fra oktober 2006, Zimba er 4 mdr. gammel. Drengene leger i haven og Dooby er, som altid, sød og meget pædagogisk overfor sin lillebror:o)

Nu er det så vores tur til at "tagge" nogle af vores bloggende venner og vi har valgt at tagge:

Kennel Foula

Helles hunde

Gio and Romeo

Paul og Megan

Callidus Shelties

Håber I vil være med:o)

Lidt mere agility

Forleden var vi sammen med en sød veninde, som er i gang med at bygge/købe en agilitybane. Indtil videre består den kun af et A brædt og en balancebom, det er jo noget dyrt legetøj, må man sige!
Jeg spurgte om drengene måtte prøve og det måtte de selvfølgelig gerne:o) Zimba har ikke prøvet nogen af de to forhindringer før, men efter ganske kort tid var han helt fortrolig med at være på dem, super! Ja og det var selvom Dooby flere gange tonsede henover forhindringerne med fuld fart, uden at tage notits af at Zimba blev væltet ned:o(
Når Dooby ser en agilitybane, så forvandler han sig til en helt anden hund end den søde, milde Dooby som de fleste kender! Man kan nærmest se at der vokser horn ud af panden på ham og hans øjne lyser grønt:-O Jeg kan OVERHOVEDET ikke styre ham, han gør præcist som det passer ham og tager forhindringerne i en rasende fart.....men i sin helt egen rækkefølge:-O
Han er faktisk super dygtig og MEGET tændt på agility, men det kræver en meget erfaren og dygtig handler, som kan vise ham tydeligt hvad han skal, ellers bliver han stresset og tager fuldstændig rumpen på en;o)))

Nu må jeg vist se at gøre noget ved det agility, for det er helt tydeligt at Zimba både har talent og synes det er rigtig sjovt. Jeg kan også se at han bliver pave stolt når han har prøvet en forhindring, han bliver meget imponeret over sine egne evner:oD

Det ER altså fedt at se at ens hund lyser totalt op og får endnu mere selvtillid (ikke at han liiige mangler det, men alligevel). Zimba er altid glad og han er ligeglad med hvad han laver, bare vi laver noget sammen, men der er ingen tvivl om at agility hurtigt kunne blive en favorit disciplin;o)

Dejlige damer og nye naboer

Drengene og jeg har været sammen med Malene og hendes to dejlige Kooiker tøser, Sandie og Brittny. Sandie var højløbsk, så det var en rigtig god mulighed for at træne drengene i at kunne koncentrere sig selvom der er løbske tæver i nærheden.

Der var nu ikke så meget at træne, for ingen af drengene viste nogen større interesse for Sandie.....de konstaterede bare at hun var løbsk, men derefter kunne de løbe rundt sammen og søge guffer og jeg kunne træne med begge drenge uden problemer:o)
Det har kostet meget tid at træne dem til at være sådan, men det er godt nok givet godt ud, for i dag har jeg ingen problemer med at træne sammen med tæver i løbetid, det er rigtig dejligt!!!

Drengene har jo temmelig mange damer (i mange forskellige størrelser, hi, hi) så dagen efter var det tid til at pleje forholdet til de dejlige Berner piger, Dendi og Dia:o) Vi gik en dejlig tur i vores nye skov og drengene fik rigtig vist damerne deres nye domæne:-D

Ja og Zimba fik hilst på de nye naboer.....nogle temmelig nysgerrige naboer, må vi nok sige!!

Der sidder en sheltie i mit vindue!!!!!

Zimba har fundet fordelen ved at et hus har vindueskarme, det havde vi nemlig ikke i det tidligere hus!! Så mens jeg troede at han ALDRIG kunne finde på den slags, så valgte han at demonstrere det i søndags, hvor jeg havde huset fyldt med gæster, den bandit! Det er bare lige vupti, op i sofaen og hopla, så er man oppe i vindueskarmen, hvor man har det helt store overblik:-D

Man kunne ikke spore den mindste snert af dårlig samvittighed, han synes det var det mest naturlige i verden.....hmmm, sikkert fordi han tilbringer rigtig meget tid deroppe når jeg ikke er hjemme;o))

Zimba og dræber-hønsene!!!

Da jeg fik Zimba gjorde jeg rigtig meget ud af at socialisere ham......han blev præsenteret for alverdens ting og han var sådan set ikke bange for noget og hvis han var lidt usikker, så havde han en super afreaktion og kom lynhurtigt over det. Jeg synes jeg var dækket ret godt ind, kunne ikke komme i tanke om noget jeg kunne have glemt i hans miljø træning. Menøhh, der var alligevel en ting jeg havde glemt.....HØNS og ikke mindst HANER!!!!
Lyden af hanegal har han aldrig brudt sig om, men det har ikke været et problem...... før nu! For nu er vi flyttet og bor 50 m fra en vidunderlig skov, hvor vi går tur hver dag. Men vejen derned går forbi en meget stor hønsegård og man skal passere tæt op af den på en smal sti.....ikke lige Zimbas hofret;o) Så jeg måtte i gang med at overbevise ham om at hønsene kommer med fred og at den klukkene lyd er hyggelig og ikke Uhyggelig;o)
Med lidt guffer og tålmodighed kom han hurtigt over sin hønse-fobi, men næste gang jeg får en hvalp, så skal jeg lige huske at skrive haner og høns på listen over miljø-trænings-objekter;o)

Efter den store oplevelse med hønsene fik drengene rigtig ræset rundt i den dejlige skov, der var fuld skrue på. Skoven var rigtig fin med det tynde snedække:o)

Der er også en smuk skovsø med is på, men der vovede vi os nu ikke ud:o) Det er nyt for mig at bo op af en skov, jeg har boet ved Roskilde Fjord hele mit liv. Man kan variere turene mere i skoven, synes jeg, selvom jeg også savner fjorden indimellem, men man kan jo ikke få det hele;o)

Fredeligt nytår

I år valgte jeg, igen, at tage i sommerhus med hundene henover nytåret. De er ikke bange for fyrværkeri, men det er bare blevet en hyggelig tradition, som opstod dengang jeg havde mine tidligere hunde, som var frygtelig bange for skyderi. Vi tilbragte dagene med vores gode venner, Jan og Kristine og deres tre dejlige spaniels. Den 31. december gik vi en meget lang tur på stranden, så hundene rigtig kunne blive trætte til om aftenen.

Og missionen lykkedes....det er midnat og alle hundene ligger bare rundt omkring og flader ud. De kunne lige løfte hovedet for fotografen og så faldt de bare omkuld igen, mens det bulrede og bragede udenfor:o)

1. januar var vejret jo bare pragtfuldt, så vi kørte en dejlig tur og luftede hundene på en smuk strand.

På årets første dag var der ild i himlen!!! Ja, sådan så det i hvert fald ud da solen sagde godnat, det var et helt fantastisk syn!

Vi har haft nogle skønne dage, hvilken herlig måde at starte det nye år:o)

I ønskes alle et rigtig dejligt nytår!

Drengenes jul

Vi har haft en stille og rolig jul i familiens skød. Juleaften var afslappet og hyggelig og drengene var, naturligvis, med:o) De er så søde og nemme at have med, men de havde også fået en meeeeeget lang tur i skoven før vi tog af sted;o)

1. juledag var helt klart Zimbas største dag, for der var masser af børn til at klø ham på maven og beundre ham....han blev rigtig feteret:o) Det er sjovt så glad han er for børn, han opsøger dem og bliver jublende glad hver gang han ser et barn, ret sødt. Senere på aftenen gik det søde dog lidt fløjten, for børnene legede med nogle små bolde og det tændte han helt af på! Han var knap så nuttet da en af boldene røg på gulvet....den snuppede han og så forsvandt han ind under spisebordet! Nu var det hans bold, mente han og når det kommer til ressourcer er han ikke ligefrem en engel, det er der nok en del, som kender ham, der kan skrive under på;o) (Jeg vil lige sige at han IKKE knurrer eller lignende af børn, han stikker blot af fra dem med legetøjet). Så jeg måtte en tur ind under spisebordet og da det jo var jul valgte jeg at bytte bolden for et stykke svær:o) Derefter fik han snor på og så måtte han, mopset, se til mens børnene legede videre i fred;o)

2. juledag slappede vi bare af herhjemme, den stod på sofa-hygge og fjernsynskiggeri, skøøøønt og meget tiltrængt:o)

Zimba har prøvet agility

Til juleafslutningen på lydighedsholdet var der mulighed for at prøve både agility og rally. Rally kender vi jo, men mest med Dooby, så jeg gik et par begynder baner med Zimba og det gik også helt fint......men bedst uden line, for den kunne vi da godt nok få viklet os ind i, hi, hi:o)
Selvfølgelig skulle vi også prøve agility banen, det har Zimba nemlig aldrig prøvet før. Jeg har ikke meget forstand på agility, men er du sviller hvor var han vild med det og han tog bare forhindringerne som om han ikke havde lavet andet hele sit liv! Det var selvfølgelig bare lave spring og nemme forhindringer, ingen vippe, balance og den slags, men alligevel, jeg synes han var super dygtig, min lille blå fyr:o)
Jeg blev lidt grebet af det, det er jo sjovt, når man kan se at hunden har en fed fest, så mon ikke det er noget vi må gøre mere ved i fremtiden;o)

Smukt vejr

Drengene og jeg går meget ofte tur i en naturpark ved Roskilde Fjord, det er et af vores favorit luftesteder, fordi der er en meget smuk natur og store vidder så hundene rigtig kan få strukket ud. Ja og så er der jo vandet, som især Zimba sætter stor pris på:o)

I dag var vi også i parken og vejret var meget specielt og helt fantastisk smukt. Når man kiggede til den ene side havde man denne udsigt, smukt, klart vejr med let skydække.

Men mod nord så det sådan ud.....det er store, kraftige snebyger der kommer dansende henover himmelen, det så meget dramatisk ud og virkede ret syret i forhold til udsigten mod syd/vest!!

Da jeg nåede hjem havde sneen indhentet os og her kan man se hvordan det står ned med sne og solen prøver stædigt at brænde igennem. Få minutter senere var solen helt væk bag de mørke sneskyer. Det var helt utrolig smukt og meget facinerende:o)