I dag har drengene været til kiropraktor hos
Maja Guldborg. Jeg har ikke været hos hende før, så jeg var meget spændt på hvordan det ville være. Jeg synes Maja er meget
professionel, sympatisk og omhyggelig. Hun startede med at videofilme begge drenge i gang og løb, på henholdsvis højre og venstre side af mig. De blev også filmet hvor de løb i cirkler, først højre om og så venstre om.
Så kom vi indenfor i nogle dejlige, indbydende lokaler og Maja startede med at forklare om anatomi, neurologi og kiropraktik på hunde. Meget spændende og informativt.
Zimba var først på bordet og ham var der ikke noget særligt i vejen med. Han var lidt skæv i den ene side af bækkenet og det trak tværs over ryggen til det diagonale forben. Maja behandlede ham og han var i den syvende himmel:o) Han skal derned igen om tre uger, men Maja mener at hun hurtigt får rettet ham op, hvis jeg ellers følger hendes råd. Jeg skal lave 2 forskellige øvelser med ham 3 gange om dagen og han må kun træne lidt og skal have mange, men korte ture i de næste tre uger.
Så var det
Doobys tur og det var straks værre, hvilket jeg havde forberedt mig på. Han er stiv i hele sin ryg, sine hofter og sit bækken. Han kompenserer for stivhed og smerter og det giver, blandt andet, en
karakteristisk pas-agtig gang. Han er så fastlåst i bækkenet og det nederste af ryggen at hans bagben er minimalt bevægelige og egentlig bare "følger med" uden selv at lave noget. Maja mener godt at hun kan hjælpe ham og det starter vi med, men i værste fald kan han have
spondylose og det kan man ikke helbrede. Men det er noget han kan leve med og ved at han bliver løsnet op i resten af kroppen, vil det hjælpe ham meget.
Dooby må jeg slet ikke træne med i foreløbig 3 uger og han skal have meget små ture + vi skal lave 4 øvelser, 3 gange om dagen.
Jeg er virkelig glad for at jeg valgte Maja, jeg føler mig helt tryg ved at hundene er i hendes hænder.

Mandage stinker......men mandage hvor ens bil går ud, midt i en overhaling på motorvejen,
laaaaaangt hjemmefra, stinker altså endnu mere!!!!!
På vej hjem fra Maja, da jeg lige var kommet ned på motorvejen ved Haslev, valgte Arnold (som bilen hedder) at sætte ud, alt imens jeg var ved at overhale to lastbiler!! Det er den mest driftsikre bil jeg nogensinde har haft, så det kom noget bag på mig, men jeg fik listet den ind i nødsporet og den var bare HELT DØD. Heldigvis har jeg
abonnement hos FDM, så hjælpen kom rimelig hurtigt,
phew:o)

Jeg er jo, mildt sagt, temmelig pylret med hundene, så det passede mig MEGET dårligt at hundene skulle blive siddende i bilen oppe på fejebladet og jeg måtte ikke sidde i bilen mens den blev bugseret:o( Drengene var selvfølgelig komplet ligeglade, det rørte dem overhovedet ikke;o)
Pyhhh, sikke en dag, nu gælder det bare om at få varmen i kroppen igen, jeg var ikke lige klædt på til at stå så lang tid i den bidende kulde som der var i dag,
brrrr, for pokker hvor var det dog koldt!!!!
Nu håber jeg at de hurtigt får løst problemet med Arnold, så mors dyt kan komme hjem igen:o)