torsdag den 31. januar 2008

Damernes ven nr. 1

Vi har været på endnu et hyggeligt besøg hos Charlotte og alle hendes skønne Sheltier. Det er helt utroligt som tøserne tilbeder Dooby, de er fuldstændig betaget af ham:o) Som I kan se på billedet, så står pigerne bogstavelig talt i kø for at få lov til at møsse med ham, hi, hi! Bagved står Zimba, som blot kunne se til mens storebror fik alt opmærksomheden (det passer den lille løve MEGET dårligt!!!)

Zimba fik nu også leget en masse, især med sin halvsøster Freja, de to gik rigtig godt i spænd. Til sidst var Zimba så træt at han tydeligt signalerede at han ville ud i bilen og hjem! Jeg hørte ikke meget til drengene resten af aftenen og selvom Zimba nægtede at overgive sig til søvnen, så måtte han altså alligevel give op efter SÅ mange timer i godt selskab;o)

torsdag den 24. januar 2008

Zimba - the Canine Elephant!

Zimba lærte lynhurtigt at være en elefant, men han insisterede på at gå højre om, altså MED uret og meningen var ligesom at han skulle gå MOD uret! Så selvom han var helt med på hvad han skulle, så måtte jeg lige bruge et par dage på at overbevise ham om at han skulle VENSTRE om baljen! Meeen, nu synes jeg også han er blevet rigtig god, han er i hvert fald meget begejstret for at udføre sit nye trick:o)

søndag den 20. januar 2008

Workshop med Johanna

Fredag aften kørte Zimba og jeg til Lyngholm Hundeskole for at deltage i en HTM workshop med Johanna Allanach. Vi har før været på kursus med Johanna (udstillings/handler kursus) og jeg er helt vild med Johannas måde at undervise på. Det er med at hænge i, for hun kører på fra start til slut, uden en eneste pause, det er meget intenst. Johanna har et smittende, godt humør og der er masser af humor i undervisningen, det kan jeg rigtig godt lide.
Nu var det jo et HTM kursus og vi skulle lære en masse nye tricks og lidt om hvordan man kan få trickene til at flyde i et program. Vi lærte også "elephant" tricket (billedet) hvor hunden skal stå med forbenene på en balje og derefter skal den dreje i en akse om sige selv (mod uret), mens forbenene bliver på baljen. Øvelsen er super god og kan også være med til at forbedre venstevendingerne i LP. Zimba forstod det lynhurtigt, men ville gerne dreje med uret, så det arbejder vi på at ændre:o)
Vi fik også en masse ny inspiration til hvordan man kan lege med og motivere sin hund, det var også rigtig spændende og lærerigt.
Jeg var mest af alt kommet for at få inspiration til nye tricks og lære hvordan man bedst indlærer dem og jeg har virkelig fået hvad jeg kom efter og mere til:o)

søndag den 13. januar 2008

Apassionata - WOW!

Hanne, Stine og jeg har været i Forum og se "Apassionata", som er Europas største hesteshow. Der er ca. 40 heste (alle hingste) og 2 æsler med i showet, som varer 2½ time. Jeg har ikke set Apassionata før, så jeg vidste ikke helt hvad jeg kunne forvente, men jeg skal da love for at det var en oplevelse helt udover det sædvanlige!!!! Showet var bygget op om de fire årstider og det var virkelig en fascinerende og følelsesladet rejse man kom på, det var helt ubeskrivelig smukt!

Er man bare den mindste smule fascineret af heste, så kan dette show HELT KLART anbefales!

søndag den 6. januar 2008

Højløbske Pudler

I dag var vi ude og træne sammen med Birgitte og hendes to skønne Pudler, Windy og Xenia, som begge to er højløbske. Jeg er meget stolt af mine drenge, de arbejdede begge to super godt! Zimba lå fællesdæk med Pudlerne, han blev pænt liggende og han værdigede ikke tøserne et blik, hi, hi;o)
Faktisk måtte vi flere gange "redde" drengene fra Xenia, som hele tiden stak måsen op i hovedet på dem, det synes de var lige groft nok!
Det var rigtig god træning for drengene og jeg er rigtig glad for at de er rimelig cool og sagtens kan arbejde koncentreret, selvom de nærmest bliver overfaldet af løbske tæver *gg*.

onsdag den 2. januar 2008

Godt Nytår!!!!!

Så blev det 2008 og vi har haft nogle herlige dage i sommerhus ved Nykøbing Sj. Vejret har jo været vidunderligt, så vi har gået nogle fantastiske ture ved vandet og mandag så vi den smukkeste solnedgang jeg længe har set (og kameraet lå derhjemme, grrr).
Vi boede i et hyggeligt sommerhus, der lå i et stille område, det var for at undgå alt det skyderi der er hjemme hos os selv. Ikke fordi hundene er bange for det, men det kunne de blive, så voldsomt som det er! Helt ærligt, så vil jeg også gerne selv slippe for det;o)
Det blev heldigvis en dejlig, stille aften, det var meget lidt vi kunne høre, så det var super skønt!