Træning og hygge

Vi er kommet rigtig godt ind i det nye år, ingen bange hunde, dejligt og nu er januar bare fløjet afsted. Men sidste lørdag mødtes vi med Emmy, som har Zimbas far, Biscuit, for at træne med nogle af hundene og gå en dejlig tur med dem allesammen :-)

Vi startede med at fejre Bridie, som lige var fyldt 14 år......hun er meget spændt på hvad der gemmer sig i pakken :-)

Gaven fra sheltierne og jeg faldt i særdeles god jord, frikadeller og dentasticks :-P

Først trænede vi med Zoya, men det glemte vi at tage billeder af :-/ Men det gik rigtig fint og jeg fik rigtig mange gode fif med på vejen fra Emmy. Efter Zoya trænede Biscuit sit nye program, han var selvfølgelig super sej og programmet og musikken sidder bare lige i skabet til den lille blå :-)

Dernæst var det Heros tur. Han træner på sit program til Crufts, hvor han skal deltage i år og WOW siger jeg bare!! Musikken er simpelthen for fed og programmet bliver kanon. Hold da op hvor jeg glæder mig til at se dem på Crufts (hjemmefra, desværre).

Efter træningen gik vi en dejlig, lang tur med alle hundene. På billedet mangler Bridie, hun gik i et lidt mere adstadigt tempo bag os ;-)

Zoya forelskede sig i Beat (det var ikke gengældt!) og hun fik rigtig løbet igennem i sin jagt på ham!

En glad løve i fuld firspring :-)

Og en glad prinsesse :-)

Det lykkedes os at få alle banditterne til at side stille, men få sekunder efter dette billede blev taget, hersker der kaos igen :-D

Efter gåturen skulle vi selvfølgelig have det obligatoriske familiefoto af far og søn. De sad tålmodigt i bidende kulde og poserede som små modeller ;-)

Efter fotosession med de små blå, fik de mulighed for at lege uden alle de andre hunde og DET var noget de kunne bruge. De er simpelthen så søde sammen og altid de bedste venner, det er så dejligt og sjovt at se.

AAWWWW, efter en super hyggelig dag i dejligt selskab, er det tid til at kysse farvel :-* Løven elsker alle, men Emmy kan han altid genkende og hun får altid lige lidt ekstra løveLOVE med på vejen :-D

Tak til Emmy og drengene for en fantastisk dejlig og hyggelig dag!!

Kedelig er han i hvert fald ikke :-D

Zimba var inviteret med til årets første julefrokost i gode venners lag. Han har altid MEGET travlt når der er mad i farvandet og lørdag var ingen undtagelse, så der skulle holdes skarpt øje med den lille fyr :-)
Men han ser jo meget sød og uskyldig ud......"jeg-er-jo-bare-en-sød-og-harmløs-lille-sheltie" udtrykket var ret overbevisende :-/

MEN! I et ubevogtet splitsekund og hurtigere end vi kunne nå at blinke, satte han af fra gulvet, havde taget sigte mod osten, fik fat i hjørnet og bed et stort stykke af som han huggede i sig med lynets hast!!!!
Ingen af os kunne nå at reagere, det gik SÅ stærkt og der var ikke andet at gøre end at skraldgrine af den lille bandit :-D
Da værten var færdig med at grine, sagde han, mens han tørrede sine øjne : "Ja, man kan i hvert fald ikke beskylde ham for at være kedelig" :-D

Løven nægter ethvert kendskab til ostetyveriet!

Gad vide hvornår jeg lærer at han ALTID forsøger den slags når jeg mindst venter det, han er og bliver den frækkeste bandit sheltie jeg kender......men også den sjoveste :-P

Sheltier på sporet

Jeg har ledt efter en sport til Zoya......noget hun ikke stresser over og noget som ikke belaster hendes krop OG som hun synes er sjovt. I sidste weekend fik jeg mulighed for at prøve både ID og schweiss spor med hende, jeg var SÅ spændt på hvordan det ville gå. Lørdag var det ID spor, vi lagde et nemt, ligeud spor med kort mellem godbidderne og uden knæk. Vi havde lige en udfordring med nogle krager der stjal godbidderne på sporet og en Zoya der RIGTIG gerne ville jage dem på flugt ;-) Men det gik alligevel. Til min store glæde fandt Zoya hurtigt ud af hvad det drejede sig om og hun kunne samle sig om det uden problemer :-D Vi lagde et lidt længere spor til hende og det gik hun endnu bedre, hun var så sød og man kunne høre hvordan hun virkelig brugte næsen.

Søndag skulle vi prøve schweiss spor, Zimba har før prøvet ID, kaninslæb (uden blod) og schweiss spor og han er god til det hele, men tænder meget på schweiss spor, så han var med og skulle også prøve. Til Zoya lagde vi et spor på ca 40 meter og lod det ligge en halv times tid. På vej hen til sporet kørte hun en smule op, men i samme øjeblik hun fik snuden i sporet kunne hun samle sig og hun var meget ihærdig :-) Hun flakkede lidt, men arbejdede hele tiden uden at blive hys og hun fandt hurtigt løbet, som fik en rusketur :-D
Zimba gik et lidt længere spor, men han blev taget direkte ud fra bilen og havde ikke nået at afklimatisere, så han var lidt ukoncentreret i starten, men han fandt løbet, dygtig dreng :-)
Dernæst lagde vi et noget længere spor til Zoya og hun arbejdede igen koncentreret og uden at hidse sig op :-P På et tidspunkt tabte hun tråden, men så satte hun sig hen til mig og jeg ledte hende på sporet igen. Hun gik resten af sporet super fint og fandt løbet, som hun denne gang ville spise ;-)
Zimba fik et nyt og længere spor og denne gang var han super sej, han gik lige på sporet og var meget koncentreret. Han fandt løbet og han synes, ligesom Zoya, at det smagte rigtig dejligt :-)

Jeg har jo prøvet at gå spor før og jeg synes det er meget fascinerende og mine hunde har altid været vilde med det, men det var en helt speciel oplevelse at se Zoyas glæde og koncentration og bedst af alt INGEN STRESS :-D Det er helt sikkert noget jeg vil arbejde videre med!!

Triste nyheder

Zimbas smukke mor, Lea (Borderline Country Universe) er i en alder af 11,5 år rejst til Regnbuebroen :'(
Lea var en fantastisk dejlig sheltie pige, udover at være utrolig smuk, så havde hun et super dejligt væsen og et helt vidunderligt temperament.

Her er Lea lige landet i Kastrup Lufthavn i 2006. Hun var sendt alene med fly fra Østrig til Danmark, det var Emmy, der tog imod hende i lufthavnen. Emmy skrev at Lea bare trådte ud af sin flykasse som om hun ejede hele verden og hun var, på ingen måde, påvirket af sin rejse på egen hånd. Emmy sagde at Lea hvilede fuldstændigt i sig selv og hun var bare super sej.

Grunden til at Emmy skulle hente Lea var, at hun skulle parres med Biscuit (The Charmed Ones Biscuit in Blue), en kombination jeg havde ventet med længsel på. Emmy havde Lea boende en lille uge og oplevede hende som en særdeles stabil og charmerende sheltie pige.

Det dejligste kuld kom til verden, to tæver og en han (Zimba længst til venstre) og jeg var så heldig at jeg skulle have hannen. Lea var en fantastisk mor og passede rigtig godt på de små. Lea og hvalpene boede hos os i en uge, så jeg fik lært både hende og hvalpene rigtig godt at kende.

I 2008 var Zimbas opdrætter igen på besøg i Danmark, her er Lea sammen med sin søn, Zimba. Jeg har været så heldig at Zimba har fået alt det bedste fra både sin mor og sin far. Han har blandt andet sin mors sødmefyldte udtryk, hendes kraftige bygning, hendes stride, tætte pels og der er også mange ligheder i deres sind.

Jeg er dybt taknemmelig for at jeg kom til at eje en hvalp efter Lea, jeg fik alt hvad jeg drømte om og mere til. Tak Lea, for dit vidunderlige væsen og for din søn, du lever videre i dine børn og i vores hjerter.

R.I.P Søde Lea

Langhåret proces

Zoya har altid haft store problemer med at køre bil. Hun blev utrolig køresyg, kastede op, savlede, havde voldsom kvalme og ville meget nødig med, hvis hun opdagede det involverede en køretur. Jeg har prøvet alt.....og jeg mener virkelig ALT! Jeg håbede længe at hun ville vokse fra det, men der var absolut ingen bedring, det gik nærmere den forkerte vej :o(
Jeg kører rigtig meget og har næsten altid mine hunde med, så det var et temmelig stort problem for mig og jeg var nødt til at få det løst.
Jeg stoppede alt kørsel med hende på ubestemt tid og besluttede mig for at starte HELT forfra. Helt forfra, som i jeg købte en anden bil, der skulle være så optimal som mulig, for hende. En anden farve, automatgear og en super affjedring. Jeg købte et andet bur og det stillede jeg indenfor og da jeg havde lært hende at forbinde buret med noget super godt, satte jeg buret i bilen. Så begyndte en laaaaangsom proces med at hun først var i bilen uden tændt motor, siden med tændt motor og da bilen skulle i bevægelse sad jeg bag buret og forstærkede hende, mens en hjælper bakkede bilen i sneglefart et lillebitte stykke. Langsomt øgede vi længden på turene fra ud og ind af indkørslen til nogle hundrede meter og efterhånden kunne vi køre et par kilometer uden problemer, stadig med mig siddende bag buret. Med tiden kunne jeg selv køre, hun fik et marvben med leverpostej de første mange gange. Jeg kørte som en gammel dame, med rådne æg, i laaaang tid, mens jeg øgede turenes længde og efterhånden kunne jeg køre i mere normalt tempo. Alt foregik i bittesmå babysteps og tog vel omkring 3 måneder, men det var det hele værd, for i dag kan Zoya køre bil uden problemer og hun springer glad ind i bilen :oD
Hendes bur er dækket til og jeg skal altid huske at køre pænt i sving mm og jeg skal holde træningen ved lige ofte, men det betyder ingenting i forhold til hvad vi kom fra, så jeg er MEGET glad :o)
Nu har vi lige været på Bornholm, det var svendeprøven, og det gik SÅ godt! Hun klarede sejlturen i stiv pote og ikke på noget tidspunkt har hun været ked af at køre bil. På billedet herover er hun hoppet ind i Zimbas side af buret, af bare iver over at skulle ud og køre. Det er virkelig stort at hun er nået så langt, jeg er super stolt af hende :o)

Vi fik kørt en masse ture og nydt Bornholms fantastiske natur og Zoya nød at strække ud gennem klipper og lyng.

Skøre hundebasser, de havde en fest og vejret var strålende det meste af tiden.

Vi nåede faktisk også at være lidt kulturelle, det var dog uden hunde, for det var en glaskunst udstilling, ikke lige et sted at tage hundene med, i hvert fald ikke mine ;o)
Jeg var helt fascineret af denne kreation, synes den var eventyrlig smuk og flot lavet.

Turen hjem gik også rigtig godt og jeg var og er SÅ glad for at hun klarede det så fint, det betyder enormt meget for mig og det gør både hendes og mit liv nemmere og sjovere at hun kan komme med i bilen :o)

Løven fit for fight og lidt om prinsessen

I efteråret 2010 styrtede løven 5 meter ned fra en klippe i Ekkodalen på Bornholm. Han landede på forbenene og hovedet. Han fik en mindre hjernerystelse, fik trykket 4 ribben og fik forvredet nakken og begge skuldre. Det var jo, som sådan, billigt sluppet, men det vred i skuldrene har forfulgt ham siden, så han går jævnligt i waterwalk for at holde en stærk muskulatur og han bliver rettet hos dyrlæge/kiropraktor nogle gange om året. I tirsdags var han til dyrlæge/kiropraktor og det gik rigtig godt. Jeg skal stadig sørge for at holde ham stærk især omkring skuldrene, men ellers var han fit for fight og mærkbart bedre og mere fri i sine bevægelser på forparten, dejligt :o)

Zoya har besvær med bagparten og får indimellem nogle krampelignende anfald i bagbenene :o(
Hun går til en masse undersøgelser og har gjort det længe. Man prøver at finde årsagen til de problemer hun har i bevægapperatet, men det er desværre ikke lykkes endnu.

Hun får trænet sine muskler i waterwalker og jeg laver øvelser med hende hver dag for at hjælpe hende og indtil videre er det det eneste jeg kan gøre. Jeg håber at det vil lykkes at finde ind til problemets kerne og at man kan gøre noget ved det.

Selvom Zoya går i waterwalk hver uge, så elsker hun også at komme i det "rigtige" vand. Her er hun sammen med løven ude og bade i Roskilde Fjord :o)

Zoya finder også tid til at lege med sine legekammerater, her er det schæferen Janki der er på besøg.                                    

Lassie returns

Dooby og Zimba havde et eminent teamwork når det kom til syge dyr og dyreunger i nød, det var ret sødt. Når en af dem havde fundet et dyr i nød, hentede den ene mig, mens den anden passede på det lille dyr. De har reddet fugleunger der var faldet ud af reden, syge måger, forkomne kattekillinger og meget mere.
Der har, i lang tid, ikke været Lassie udrykning, men i dag var der igen brug for assistance!
Jeg kunne ikke finde Zoya i haven.....hmmm, det burde ellers ikke være så svært, men væk var hun ;o) Zimba var urolig og løb bjæffende frem og tilbage mellem mig og et buskads.
Pludselig hørte jeg Zoya pive inde fra en GIGANTISK kornelbusk (læs vildnis) der står i haven. Jeg forsøgte at kigge ind og kunne svagt se at hun havde fundet en fugl, som var såret og hun nægtede at forlade den. Så mig ind gennem grene, tornekrat og brændenælder for at redde piphans ud. Men den kunne baske med vingerne og hele tiden kom den længere væk fra mig :o/ Så trådte Zimba til og sammen holdt de fuglen i skak fra to sider, så jeg kunne få fat i den :o)
Med fuglen i den ene hånd fik jeg viklet mig ud af vildnisset og kunne konstatere at det var en stor dueunge der havde været i kløerne på en kat eller lignende :o(
Piphans er nu i pleje hos genboen, som er kvarterets "fuglemand", så den er helt sikkert i gode hænder og de to Lassie helte fik hvert et velfortjent kødben :o))

Dueungen blev undersøgt nøje og duttet varsomt :o)

Røntgenresultater

Så kom de sidste røntgenresultater på en større undersøgelse af Zoya. Der ledes efter en forklaring på nogle problemer hun har med bevægapperatet, men nu kan vi heldigvis udelukke HD (A), AD (0) og OCD (fri) :-D

Siden sidst

Så er det vist tid til at genoplive bloggen, den har været forsømt alt for længe. Eller nedpriorteret er vist mere passende, der har simpelthen været for meget andet at se til:o)
Men den der har travlt keder sig jo ikke og selvom arbejde mm har trukket tænder ud, så har vi alligevel oplevet en masse siden sidst:o)

Så herunder er et udpluk af nogle af de dejlige oplevelser vi har haft siden jeg opdaterede sidst:o)

Vildtsporkursus

I februar var vi så heldige at komme med på et vildtsporskursus, det har jeg altid gerne ville prøve, så det glædede vi os meget til. På billedet ovenfor ses Gitte som går tur med en død kanin;o)
Eller rettere, hun lægger spor, det kaldes kaninslæb, men det andet lød sjovere:oD

Efter man har slæbt kaninen og sat markeringer op, er det tid til at gå sporet. Her det Gitte og Zinnia i aktion.

Zimba gik to kaninslæbspor og han var rigtig dygtig og koncentreret om opgaven. Han har gået spor tidligere, hvor han skulle gå på min fært, så han gik nok en del på menneskefærten, men han fandt kaninen begge gange og anden gang blev den revet lidt rundt da han fandt den;oP

Vi prøvede også at gå blodspor/sweizspor og DET tændte både Zimba og Zinnia rigtig meget på, så her var de faktisk endnu bedre end på kaninslæbet. Man kunne tydeligt mærke at løven kom op i Zimba da han lugtede blod og han fandt da også hurtigt løbet:o)

Gitte med spormarkeringerne......eller er det et bastskørt og vil hun mon danse lidt hula for os:oD

Tusind tak til Susan og Mugge der på bedste vis, underviste os 5 mennesker i 6 timer i 13 graders frost for et MEGET beskedent beløb, det er beundringsværdigt!

Og tak til Gitte for godt og hyggeligt selskab, som altid:o)

Nytårstur

 Den 31. december var vi på tur igen. Vejret var koldt, men meget smukt.

Tåge over søen.....

Og mellem træerne....

Vi gik i mange timer med gode venner og nød det, kun afbrudt af Zimba der kom med det festlige indslag at rulle sig i en menneske l... :ox

Sådan endte Zimbas nytårstur.......jeg ville ønske jeg kunne sige "så kan han lære det", men det er jeg forlængst holdt op med at tro på;oP

Zoya på bordet

Zoya er den første hund jeg har haft som ELSKER at komme i bad! Hun nyder det simpelthen så meget, det er faktisk en fornøjelse at have hende i bad! Det efterfølgende projekt på bordet er ikke helt så spændende, men jeg har lært hende at det er ok og hun finder sig pænt i det:o)

Men det er udmattende og så må man jo ligge sig ned:o)

Kursus med Sini Eriksson

Efteråret bød også på et kursus i motivation og samarbejde med finske Sini Eriksson. Da jeg fik muligheden for at komme på kursus med hende sprang jeg straks til. Sini arbejder med sine fantastiske sheltier, Sonic (billedet) og Nekku og begge hunde er topmotiverede og arbejder som en drøm. De laver dogdancing på meget højt niveau, agility og LP og jeg glædede mig til at høre hvilke metoder hun bruger:o)

Det var et rigtig godt kursus, Sini var meget motiverende og god til at komme med nye idéer hvis noget ikke lige virkede. Jeg fik ikke helt luret hendes hemmelighed af;oP Men jeg fik rigtig meget med hjem og det var super fedt at blive undervist af en der konkurrerer på så højt et niveau med sheltier og ved så meget om træning med "min" race.

På kurset deltog også Emmy med Hero og hun havde farmand Biscuit med:o) Vi gik en hyggelig tur med de to fyre og de hyggede sig fint sammen. Hvor er det bare nogle skønne drenge de to og hver gang jeg ser Biscuit glæder jeg mig over at jeg fik en hvalp efter ham:o))

 To smukke fyre, Zimba til venstre og Biscuit til højre.

Af en eller anden grund fik vi den idé at vi ville have et billede af far og søn i en "high" sammen.......erhm, det var ret ambitiøst og skulle vise sig at være noget nær umuligt! Men vi havde det sjovt og fik grinet rigtig meget af de to banditter og det endte da med at lykkes rimelig godt;o)

Zoya på tur

Zoya vokser og og har det skønt;o) Her er hun på vores søde venindes arm på en dejlig sommerdag, hvor vi var på tur.

Og her er hun ved Fjorden, et af favorit stederne, for hun ELSKER vand:oD Det sjoveste hun ved er at stikke hovedet ned under vandet og gø som en afsindig......det lyder ret sjovt, skulle jeg hilse og sige;o)