tirsdag den 15. juli 2008

Lassie 1 og 2 i aktion - igen!

Endnu engang har mine dejlige hunde reddet et nødstedt dyr, jeg bliver lige rørt og glad hver gang det sker. Vi var ude at gå ved stranden, langs fjorden og Zimba plaskede rundt ude i vandet og spejdede efter mulige jagt-ofre, i form af fugle. Hvis han ser en fugl, så pisker han efter den, han tænder rigtig meget på den sport;o) Sivene er meget høje dernede og begge drenge løb lidt i forvejen og forsvandt bag nogle siv i et sving. Da jeg nåede frem til dem stod de nær ved en måge, som stod i vandkanten og så meget trist og dårlig ud. De kiggede på mågen, men gjorde den ikke noget og det er 100% sikkert at Zimba ville have spurtet efter den under normale omstændigheder, men han kunne mærke at der var noget galt med den! Jeg kunne nemt tage mågen op og den er nu i kyndige hænder på Dyrenes Beskyttelses Vildtplejestation:o)

Det er sådan her man ser Zimba normalt og der er ingen pardon, alle større fugle bliver jaget på vingerne af den lille bandit. Men i dag kunne han mærke at den syge måge trængte til hjælp og han lod den være.....og under hele redningsaktionen forholdt de sig begge to i ro, hvilket heller ikke er særligt typisk for dem;o) Jeg er så betaget af deres måde at være på, så vilde og alligevel så sensitive......det er fantastisk:o)

2 kommentarer:

Shetla sagde ...

Hvor er fotoet af Zimba der flyver gennem vandet smukt. Tone i tone mellem vandspejl og hans pels. Fedt fedt billede!!

Shetla sagde ...

Æv, jeg glemmer gang på gang at gøre dig opmærksom på at din bloggerprofil ikke er tilgængelig. Altså når du har skrevet en kommentar hos andre, og man klikker på dit navn, så får man ikke adgang til din profil og dermed din blog.