lørdag den 25. oktober 2008

Workshop med Johanna

Dooby, Zimba og jeg har været på HTM workshop med Johanna Allanach forrige fredag. Det betyder ikke noget at jeg ikke konkurrerer i HTM, for Johannas kurser er altid meget alsidige, man får noget med hjem, uanset om man er til HTM, tricks, rally eller lydighed. Denne gang arbejdede vi meget på at hunden skal kunne klare alle mulige forstyrrelser, det var rigtig godt, især for Zimba;o) Han klarede det rigtig godt og vi fik gode fif til hvordan vi kan træne med forstyrrelser i hverdagen.

Vi skulle også se om vi kunne få hunden til at lave tricks mens den feks sad på en taburet.

Det gik rigtig godt for denne smukke samojede.

Nessie var også helt cool på taburetten:o)

Johanna viste hvordan Soda laver "in da box". Først har Johanna Shapet hende til at gå op i denne, store kasse og så har hun gradvist gjort kassen mindre.
Jeg valgte også at shape Zimba og der gik ikke længe før han forstod hvad han skulle og han gik glad op i sin balje (efter at have forsøgt at lave elefanten, selvfølgelig, hi, hi).

Sidst på aftenen var de fleste hunde MEGET trætte og det var der ikke noget at sige til:o)
Endnu engang må jeg sige at Johanna simpelthen er fantastisk! Jeg har efterhånden været på en del kurser med hende og hver gang har jeg lært utrolig meget og jeg er gået hjem med masser af inspiration og gå-på mod. Johannas søde og humoristiske måde at undervise på passer lige til mig og mine hunde.
Tak til Johanna, Anja og Lyngholm Hundeskole for en super dejlig aften!!!!!

1 kommentar:

Shetla sagde ...

Hvor lyder det bare som en herlig begivenhed! Tak for write-up, Vicky. Og kanon billeder.

Og tak for din søde kommentar om Smarty!

Nanna