onsdag den 5. august 2009

Dooby update

Det går stadig rigtig godt med Dooby:o) Så godt at dyrlægen gerne vil forsøge at trappe ham ud af medicinen. Og det er jeg RIGTIG glad for, for han har haft ret mange bivirkninger af prednisolonen. Han pruster og stønner, er konstant MEGET sulten og tørstig og han sover meget mere end han plejer.
For en måned siden forsøgte vi at fjerne penicillinen, men da hans immunforsvar var/er svækket pga prednisolonen, fik han desværre meget hurtigt en baktusse, som gav ham dårlig mave. Så han kom tilbage på penicillin, men nu er vi i gang med at trappe ham ud af prednisolonen og det kan allerede mærkes en smule:oD
Han er knap så sulten og drikker lidt mindre og han sover ikke lige så meget. Han stønner stadig, men det skal også nok blive mindre efterhånden som dosen bliver sat længere ned.
Han har det generelt rigtig godt og ser rigtig godt ud, jeg tror virkelig på at han nok skal blive helt rask! Den 19. august skal han have taget nye blodprøver, så må vi se hvordan de ser ud.

2 kommentarer:

Cool Design Shelties sagde ...

Hvor dejligt at høre at det går så godt med ham. Fortsat god bedring til ham :o)

//Bente

Marianne sagde ...

Hvor ER det dejlige nyheder at komme hjem til!!!Jeg krydser og håber for det bedste, til næste undersøgelse!!

kram til jer alle Marianne