onsdag den 30. september 2009

Mere om sår og hvepsestik

Det går fremad med såret på Doobys pote. I fredags så det rigtig skidt ud, med huller ind i kødet og betændelse, det så ud som en eller flere bylder der var gået hul på. Henover weekenden har jeg renset såret flere gange dagligt og skyllet "hullerne" med saltvand og i går kunne jeg se en bedring, såret er ved at vokse sammen og betændelsen er væk. For at såret kan få luft går han med en tynd bomuldstrømpe og så har jeg sørget for at holde øje med at han ikke slikkede på strømpen. Til vores gåture har jeg anskaffet en hundesko, så poten ikke bliver våd eller snavset og jeg skal da love for at det er en god investering!! Skoen passer perfekt i størrelsen og sidder godt fast, den er ikke røget af en eneste gang, det er virkelig god kvalitet og kan varmt anbefales.

Sådan ser den ud, ret sporty;oD Den generer ham slet ikke, han går, løber og leger som han plejer, det er dejligt.
Men hvad er så årsagen til såret.....ja, meget tyder på at det er et græsfrø der har boret sig ind under huden og har lavet ravage. Jeg har ikke, i de 25 år jeg har haft hunde, set noget der lignede det her sår, men Johannas Monty har haft et græsfrø under huden på låret og det sår han fik ligner Doobys sår rigtig meget. Heldigvis ser det ud til at frøet er kommet ud af sig selv, så vi slap for at han skulle i narkose og have det "gravet" ud, phew!!

Zimba slikker stadig lidt på sit hvepsestik, men det har bestemt aftaget. Der er stadig en hård bule og jeg kan se at huden er mørk i området, men det er meget svært at se ordentligt pga hans tætte pels. Dyrlægen mener at han kan være allergisk overfor hvepsestik.......aj, det gad vi godt at han IKKE er!!!

Nu vil vi i det hele taget gerne have lidt medvind, det må vist være på tide;o)

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Puster medvind i jeres retning :o)

Sikke en sej sko Dooby har fået sig dér. Den er virkelig fin. Dejligt at høre at det går fremad.

Knus Nanna