Da jeg kom til Gudrun med Dooby i slutningen af februar var jeg desperat og jeg vidste at det var nu eller aldrig, hvis han skulle reddes og få et godt liv. Gudrun gjorde det, som jeg har manglet hele tiden, hun så på Dooby som en helhed og hun overtog ligesom styringen og det havde jeg virkelig brug for. Jeg synes jeg har skulle tage stilling til alt for meget, som jeg ikke har forstand på og jeg synes at de forskellige specialdyrlæger, der har været inde over, ikke har formået at samle trådene i samråd med min egen dyrlæge. En dyrlæge ville ikke ligge ham i narkose pga de høje lever tal, en anden ville tage en biopsi i fuld narkose, mens en tredje ville sætte hans dosis af prednisolon drastisk i vejret. Til sidst vidste jeg hverken ud eller ind, jeg manglede en der ville tage "sagen" i sine hænder, en som jeg følte tillid til og det er altså det jeg har fundet nu:o)
Planen for Dooby er at han skal helt væk fra både prednisolon og penicillin og det er helt i tråd med den fornemmelse jeg havde, nemlig at det var medicinen der gjorde ham syg i denne omgang. Jeg har forsøgt mig med alverdens gode urter og tilskud, men de har jo tydeligvis ikke gjort nogen forskel og for at starte på en frisk er alt gjort meget simpelt og kodeordet er at alt skal være meget skånsomt og fri for tilsætningsstoffer. Hans mad har siden vores første besøg bestået af ris, kylling/hvid fisk og grøntsager, alt sammen kogt, og så får han homøpatisk medicin, som skal hjælpe hans immunforsvar og hans lever. Derudover får han akupunktur og laserbehandling. Han er på nuværende tidspunkt nede på halv dosis af prednisolon og penicillin og han har ikke reageret negativt på nedtrapningen, hvilket han jo ellers gjorde ved tidligere forsøg. Derimod er han blomstret stille og roligt op, hans pels skinner, hans øjne er klare, han har fået pelsen tilbage på snuden, hans skæl er på retur og bedst af alt....han har fået meget mere energi og overskud, det går virkelig den rigtige vej, jeg er meget forhåbningsfuld og jeg tror på det nu.
Det er jo ikke nogen hemmelighed at det koster en hel del, det her "projekt", men nogen gange er der bare ting man er nødt til at gøre og det her er en af dem. Der var en der sagde til mig at jeg jo kunne købe adskillige sheltier for de penge og det er helt korrekt, men hvad skulle jeg dog med dem, det er jo Dooby jeg elsker og ham findes der kun en af! ;o)
8 kommentarer:
Åhh.. hvor er det dejligt nyt fra jer.. :o)
Glæder mig til endnu mere nyt om Dobby det stakkel skind. Synes han har taget sin del af trælse oplevelser nu.
Snudepuf fra Camilla og Emma.
Hvor er det rigtigt dejligt at høre, det går den rigtige vej og du har helt ret , der er kun en Dooby :o))
Knus Charlotte
Hej Vicky,
Og du får lige et af mine favoritcitater (Blaise Pascal): "Le coeur a ses raisons, que la raison ne connaît point." (Hjertet har sine grunde, som hjernen ikke forstår).
De allervigtigste ting i vores liv styres IKKE af hjernen men af hjertet, og at Doobys liv ikke kan gøres op i penge er dit hjertes valg, og det kan ikke diskuteres intellektuelt.
Jeg glæder mig på dine og Doobys vegne!!!
Mange varme hilsener
Paul
Kære Vicky
Åh, hvor det glæder mig at høre positivt nyt fra dig. Tænker ofte på jer :-)
Kh Anita
Hvor er det dejligt at høre at det går bedre med Dooby. Giv ham et kram fra mig.
Mange hilsner
Anni
Hej Vicky. Hvor er det godt at høre. Dejligt det går fremad. Kærlig hilsen fra Vibeke
Hvor det dejligt at du har fundet sådan en dyrlæge, som du endelig kan føle dig tryg ved og som åbenbart ved hvad hun laver.
Har godt nok været noget bekymret for Dobsen. Men nu er der da lys forude.
Hilsen Janne
Ej, hvor er det altså dejligt at høre smukke!!! Det er jeg rigtig glad for.. Kram jeanette
Send en kommentar