onsdag den 14. juli 2010

Min elskede Dooby

Natten til tirsdag måtte jeg tage afsked med min elskede Dooby.
I løbet af mandag aften blev han meget dårlig og fik mange smerter og der var ingen udsigt til at han kunne få det bedre, så jeg valgte at give ham fred.

Ord kan ikke beskrive hvor meget jeg savner ham, han fyldte så uendelig meget i mit liv og i mit hjerte. Vi har oplevet så meget sammen og kæmpet for alt hvad vi havde, men sammen kunne vi klare alt. Han var under huden på mig, jeg kunne altid mærke ham og jeg tog aldrig fejl når jeg havde en fonemmelse af at noget var galt med ham. Han var min soulmate og min bedste ven, vi hørte bare sammen, ham og mig. Lige nu kan jeg slet ikke overskue at han ikke er hos mig mere, mit hjerte er revet i tusind stykker og jeg kan slet ikke forestille mig hvordan livet skal gå videre uden ham.

Jeg har mistet min bedste ven og min lille løve har mistet sin fantastiske støtte, storebror og legekammerat. Forholdet mellem de to var så smukt og helt unikt, det var en kilde til glæde hver eneste dag.

Det har varmet meget at så mange søde mennesker har tænkt på os og fulgt Dooby, jeg vil gerne sige en stor tak for det. Tak for de søde beskeder mm, det har betydet meget mere end I aner.

Tak for alt min dejlige, søde og helt specielle Dooby-dut, du har givet mig så meget og vi har oplevet så meget sammen. Jeg beholder dig i mit hjerte for evigt og jeg vil aldrig glemme hvad du betød for mig.

Sov sødt min elskede skat.

20 kommentarer:

Glennigan sagde ...

Kære Vicky.
10000000000000 varme tanker til dig - ved godt hvor ondt det gør.
Mange knus fra pia

Anonym sagde ...

Kære Vicky

Det gør mig frygtelig ondt, at du har mistet din elskede Dooby. Jeg har fulgt med i din kamp for at få ham til at ha' et godt og værdigt liv trods hans skavanker. Selv om jeg ikke kender dig, er jeg så ked af, at du nu har måttet stoppe og give din elskede hund fred.

Jeg håber, at du er klar over, at du har gjort alt, hvad der var muligt for den lille fyr - du er en 1. klasses hundeejer, som altid tænker først på dine hundes ve og vel. Mange varme tanker og trøstende knus til dig fra mig.

Sov sødt, lille Dooby

Mange hilsner Helle

Gyldenkærne Border Collies sagde ...

Kære Vicky. I har virkelig kæmpet en kamp sammen.
Tanker fra os
Kærlig hilsen
Vibeke og drengene

Liselotte sagde ...

Uha, det gør så ubeskriveligt ondt at ta afsked med et kæledyr. Føler virkelig for dig og også din lille løve, I vil savne Dooby begge to.

Husk på at du har gjort alt hvad du kunne og har giet ham et fantastisk og indholdsrigt hundeliv mens han levede.

Mange tanker fra Lise Lotte

Dorthe sagde ...

Kære Vicky

Mange mange varme tanker herfra - vi føler med dig.

Selv om det er svært, så tænk på de mange dejlig oplevelser, som I har haft sammen. Jeg tror, at der er mange hunde, som har misundt Dooby det liv, som du har givet ham.

Knus fra Dorthe og den blå bande.

Anni Pedersen sagde ...

Kære Vicky

Det gør mig virkelig ondt at høre, det har været en sej kamp du har kæmpet.
God rejse Dooby og hils alle de andre savnede hunde på den anden side af regnbuebroen.
Mange varme tanker
Anni

annie sagde ...

Kære Vicky
Jeg føler og græder med dig, men tænker også, at Dooby vil vække jubel i hundehimlen. Han bliver aldrig glemt. Æret være hans minde.
Annie & Tira

Camilla Johannessen sagde ...

Det gør mig virkelig ondt, men han har haft det fantastisk hos dig, du har gjort alt i din magt for at han skulle have det godt.
Varme tanker og snudepuf herfra.
Knus fra Camilla og Emsen

Anonym sagde ...

Uha Vicky.Sikken noget rigtig møj.Det gør mig forfærdelig ondt at læse at du har måtte sige farvel til Doobi.!Mange tanker til dig.!Knus fra Lene W

Berit Bilde sagde ...

Åhh kæreste Vicky da.... jeg er lige hjemkommet fra ferie og på min rundfart på de faste blogs, ser jeg nu, at du har sagt farvel til din kære Dooby.
Øv øv....... Cyperkram til dig

Pia sagde ...

kære Vicky.
Hvor blev jeg dog ked af at læse din blog, har selv lige været på Fioniacup og derved ikke set på en computer i over en uge. Så det var noget af et chok da jeg så hvad der var sket. Jeg ved du har kæmpet hårdt for Dooby og han vil altid være i dit hjerte, du gav alt hvad du kunne for ham.
Tænker på dig
Kæmpe knus Pia og Woogi

Anonym sagde ...

Kære Vicky,

Det gør mig virkelig ondt at høre, at du har mistet din elskede Dooby.
Dooby var en super dejlig hund og han vil blive husket - af os alle..

Varme tanker og kram fra Carina m Elliot & Sookie

Lone sagde ...

Kære Vicky
Det er med tårer i øjnene jeg læser, at Dooby ikke er mere.
Det gør så uendelig ondt at miste et elsket medlem af familien.
Han har været en stor del af dit liv, på godt og ondt. Og vil altid være husket.

Mange tanker til dig
Lone

Shetla sagde ...

Kære Vicky
Jeg har så ondt af dig. Smerten er så stor, det kender jeg kun alt for godt.
For mig har det hjulpet at virkelig vræle uhæmmet og højlydt, når der var behov for det; og samtidig have øje for den fortsatte livsglæde mine andre hunde stadig udviste. For dem går livet videre, og det gør det jo også for os ejere, selv om man ind i mellem har svært ved at forestille sig det... ja, sågar bare ved at trække vejret.
Holde fast i alle de gode minder og huske taknemligheden for at vi har haft dem i vores liv.
Kh Nanna

Gitte Hoffmeister sagde ...

Kære Vicky.
Mange varme tanker til dig.
Du har virkelig kæmpet for Dooby og gjort alt hvad du kunne for at hjælpe ham.
Hvor er det trist at det skulle ende sådan.
Mange hilsner og kram fra Gitte og alle Sheltierne.

Unknown sagde ...

Hi. I've very sorry to hear about Dooby. You did the right thing putting him to sleep. I hope the pain has gone away a bit for you.

Monique sagde ...

HI Vicky! My name is Monica, I live in Italy and I have two adorable shelties, Larry and Luna. Your Shelties are very nice and I think they are very lovely too!
See you soon
Monica

Anja sagde ...

Sorry I just see this now.... i am so very sorry for you that you lost Dooby :-(

Cheri sagde ...

Dear Vicky,

You just visited my blog today, and I came to read about you and your shelties for the first time. I'm so sad to see that you lost your dear Dooby last summer. I can tell from the way you wrote about him that he was your "heart dog." I hope your other loving sheltie can help find some comfort.

Cheri

A dogs tale sagde ...

Øv hvor synd for dig!
Står selv i samme situation: Prøver at give kronisk syg hund det bedste og mest værdige hundeliv, mens jeg hele tiden frygter, at der ikke kommer en dag i morgen.

http://adogstale.dk/