fredag den 9. november 2012

Sheltier på sporet

Jeg har ledt efter en sport til Zoya......noget hun ikke stresser over og noget som ikke belaster hendes krop OG som hun synes er sjovt. I sidste weekend fik jeg mulighed for at prøve både ID og schweiss spor med hende, jeg var SÅ spændt på hvordan det ville gå. Lørdag var det ID spor, vi lagde et nemt, ligeud spor med kort mellem godbidderne og uden knæk. Vi havde lige en udfordring med nogle krager der stjal godbidderne på sporet og en Zoya der RIGTIG gerne ville jage dem på flugt ;-) Men det gik alligevel. Til min store glæde fandt Zoya hurtigt ud af hvad det drejede sig om og hun kunne samle sig om det uden problemer :-D Vi lagde et lidt længere spor til hende og det gik hun endnu bedre, hun var så sød og man kunne høre hvordan hun virkelig brugte næsen.

Søndag skulle vi prøve schweiss spor, Zimba har før prøvet ID, kaninslæb (uden blod) og schweiss spor og han er god til det hele, men tænder meget på schweiss spor, så han var med og skulle også prøve. Til Zoya lagde vi et spor på ca 40 meter og lod det ligge en halv times tid. På vej hen til sporet kørte hun en smule op, men i samme øjeblik hun fik snuden i sporet kunne hun samle sig og hun var meget ihærdig :-) Hun flakkede lidt, men arbejdede hele tiden uden at blive hys og hun fandt hurtigt løbet, som fik en rusketur :-D
Zimba gik et lidt længere spor, men han blev taget direkte ud fra bilen og havde ikke nået at afklimatisere, så han var lidt ukoncentreret i starten, men han fandt løbet, dygtig dreng :-)
Dernæst lagde vi et noget længere spor til Zoya og hun arbejdede igen koncentreret og uden at hidse sig op :-P På et tidspunkt tabte hun tråden, men så satte hun sig hen til mig og jeg ledte hende på sporet igen. Hun gik resten af sporet super fint og fandt løbet, som hun denne gang ville spise ;-)
Zimba fik et nyt og længere spor og denne gang var han super sej, han gik lige på sporet og var meget koncentreret. Han fandt løbet og han synes, ligesom Zoya, at det smagte rigtig dejligt :-)

Jeg har jo prøvet at gå spor før og jeg synes det er meget fascinerende og mine hunde har altid været vilde med det, men det var en helt speciel oplevelse at se Zoyas glæde og koncentration og bedst af alt INGEN STRESS :-D Det er helt sikkert noget jeg vil arbejde videre med!!

4 kommentarer:

Gitte Hoffmeister sagde ...

Hvor er det super dejligt at høre Vicky.
Det er noget helt specielt at gå spor og lade hunden arbejde helt på egen hånd :-)

Kiyi Kiyi sagde ...

Sounds like a fun time! Tracking is always something that I have wanted to try with my dogs, but I don't know where to start! You have beautiful dogs :)

Gyldenkærne Border Collies sagde ...

Hej Vicky. Dejligt med øvelser der ikke stresser hende. Jeg er færdig med min sporfilm, som snart udkommer :) Den skal du se.
K.H. Vibeke

Bluedog sagde ...

Gitte, ja det er hel speciel følelse at lade hunden arbejde på egen hånd, man er nødt til at stole på den, det er fedt!

Catalina, tracing is GREAT fun! I hope you can find some one to guide you, like I did.

Vibeke, det er bare så fedt at have fundet noget hun ikke stresser over og som hun er god til. Jeg vil glæde mig RIGTIG meget til at se din sporfilm!!