mandag den 29. april 2013

Familiefødselsdag

3 generationer - Bluebee, hendes søn Biscuit og barnebarn Zimba (Foto: Emmy)
I går var Zimba og jeg inviteret til 14 års fødselsdag. Det var Bluebee, Zimbas farmor, der fyldte år.

Der var mange fremmødte, fra venstre ses:
Zimba, Biscuit, Buddy, Olsen, Bluebee, Callie, Angel, Buffy og Qato, een stor familie :-)


Dorthe og Poul serverede chokolade til de tobenede og de firebenede fik også hver en gave, dejlige Crunchy Bites fra Olivers, uhmm :-) Bluebee fik naturligvis også gaver, som vist alle faldt i god jord :-)

Fra venstre: Zimba, Biscuit, Buddy og Olsen
Bagefter tog Emmy billeder af Biscuit og brormand Buddy, sammen med Biscuits sønner, Zimba og Olsen.

Biscuit og Zimba
 Og selvfølgelig et af far og søn i henholdsvis "beg" og "hamster" :-)

Zoya har fået lagt blokader i begge knæ for en uge siden og må ikke gå mere end en time om dagen i snor, i alt i 3 uger. Hun må heller ikke sætte af og hoppe og det er liiiiidt svært med sådan en hoppebold som hende. Så det var ikke en option at tage hende med ud på stævnepladsen, hvor hun helt sikkert ville hoppe og danse af bare iver. Derfor ventede hun i bilen mens vi var til fødselsdag og sparede kræfterne til en dejlig tur i Hedeland med Emmy og drengene bagefter:-)
Da vi skulle køre fulgte Dorthe os ned til bilen sammen med lille Callie, som er Zoyas halvsøster (samme far, Rikadon Toven Bi All Means) og Zimba er også i familie med hende, da Angel, Biscuits søster, er mor til Callie. Zoya kom lige ud til et foto af de to søde piger og så kørte vi videre til Hedeland.

Vi gik en rigtig hyggelig tur med hundene i snor og de nød det alle 5. Vejret var perfekt :-)

Efter turen trængte vi til en kop varm et-eller-andet og vi fandt McDonald i Roskilde, hvor vi kunne sidde udenfor med hundene. Vi blev dog fristet til frokost og bestilte nogle "sunde" burgere......de var så kedelige og nærmest uspiselige at vi gav dem til hundene og købte nogle andre og mere spændende burgere :-D Og knap så sunde ;-)
Vi afsluttede med de varme drikke og en is, som Beat her er ved at gøre kål på :-)

En rigtig hyggelig dag i dejligt selskab og sjovt at se så mange fra Zimbas familie og deres søde ejere.

2 kommentarer:

Emmy og Hazyland flokken sagde ...

Tak for en rigtig hyggelig dag. Alle drengene var Game Over da vi kom hjem. Selv om gåturen var i snor og ikke super lang, så var det en dag fyldt med indtryk.

Bluedog sagde ...

Selv tak, det var en rigtig hyggelig dag :-)
Det var nemlig en dag fyldt med indtryk, så der var også "game over" her, selvom der ikke var blevet spurtet igennem ;-)
At tigge så massivt som de alle gjorde ved McD har jo nok også taget på kræfterne ;-P