Allergi - og hvad så?

Da Zoya var omkring 14 mdr fik hun nogle små bare pletter omkring snudepartiet. Efter noget tid begyndte hun at klø sig rigtig meget på snuden, omkring munden og på hagen.
Hun blev undersøgt for diverse parasitter og for alt hvad der ellers kunne forårsage kløe i det område, men man fandt intet.
Da hun også begyndte at klø sig andre steder på kroppen, synes min dyrlæge at vi skulle have nye øjne på hende, så hun henviste mig til en dyrlæge/dermatolog som har en specialklinik for hudsygdomme.
 Der blev taget nye skrab for parasitter og hun fik en behandling mod skab, for en sikkerheds skyld.
 Så skulle vi vente, for at se om det evt kunne være skab, men det var det ikke og alle andre prøver var også negative.
 Næste step var at teste for fødevareallergi, så det brugte vi de næste 4 måneder på. I de 4 måneder var hun på en streng diæt, som hun ikke måtte afvige fra, så det var 4 hårde måneder, hvor jeg skulle sørge for at hun ikke, på nogen måde, fik andet end sit diætfoder.
Efter de 4 måneder kunne vi udelukke gængs fødevareallergi, så næste step var at hun skulle testes for inhalationsallergi.
Det viste sig at hun er allergisk overfor husstøvmider og lagermider, hun fik stillet diagnosen Atopisk Dermatitis, altså inhalationsallergi. Eneste behandlingsmulighed er immunterapi, som er en vaccine der bliver fremstillet på baggrund af allergitesten og som skal gives som injektion. I starten med få dages mellemrum, derefter øges intervallet.
Zoyas form for allergi er arvelig og hendes opdrætter er naturligvis underettet, det lægger huddyrlægen også meget stor vægt på at man gør. Zoya skal selvfølgelig heller ikke have hvalpe, det siger sig selv.

Nu havde jeg så en diagnose på Zoya og vi gik i gang med immunterapien, men hvordan ser fremtiden ud for Zoya?
Det optimale er at hun ikke får kløestillende medicin, da det dæmper immunforsvaret og man har jo brug for at booste immunforsvaret, så det kan danne antistoffer mod de ting hun er allergisk overfor. Men Zoya kløede sig så meget at hun ikke kunne undvære den kløestillende medicin. Vi prøvede nogle piller, som ikke indeholder kortison (og som kostede 1600,-  om mdr), men de virkede ikke. Kløen giver hudforandringer og indimellem bliver det til hudbetændelse, som så skal behandles med penicillin og så skal kroppen og det svækkede immunforsvar bruge krudt på at bekæmpe infektionen, det er rigtig skidt. Så det er et valg mellem pest eller kolera, men hun skal ikke lide, så derfor valgte jeg prednisolonen. Og så er det “bare” at håbe at immunterapien virker på hende alligevel.

Da hun ikke kan tåle lagermider er der rigtig mange ting hun ikke må/kan spise. Lagermider er bla i lagret korn, så alt hvad der er mel i er no go. Vores største fjende er velmenende mennesker der giver hende noget uden at spørge og så er der alt det hun kan finde på jorden som folk har smidt eller tabt. Ja og ekskrementer fra dyr der spiser korn, feks hestepærer. En af bivirkningerne ved prednisolon er øget appetit og det gør opgaven endnu mere vanskelig, da hun forsøger at sluge alt spiseligt hun kommer i nærheden af.

Hendes allergi for husstøvmider betyder at jeg skal holde hende væk fra støv, så vidt muligt. Det betyder at hun ikke bør komme i sengen, da det er det allerværste sted ift husstøvmider. Hendes kurve skal være af plastik med dyner/tæpper af allergivenligt materiale der kan kogevaskes. Hendes legetøj skal også kunne kogevaskes og det samme gælder hendes tæpper i bilen. Hun har det bedst i de rum hvor der ikke er gulvtæppe, så efterhånden som jeg har råd til det, bliver der lagt klinker på i hele huset. Der skal gøres mere rent end jeg normalt ville gøre, ellers reagerer hun. Derudover kommer der jo støv i hendes pels, så hun skal vaskes i allergishampoo en gang om måneden. Og det betyder at Zimba skal have samme tur, for ellers kan hun reagere allergisk på ham når de er tæt på hinanden, hvilket de er det meste af tiden. Jeg kan heller ikke have hende med i feks en ridehal, hvor underlaget hvirvles op, det reagerer hun på med det samme.

En hund med Atopisk Dermatitis har et svækket immunforsvar, så den er mere udsat for infektioner, virus og andre smitsomme sygdomme, end en rask hund. Så jeg skal passe ekstra godt på Zoya i forskellige situationer, fordi hun har nemmere ved at blive smittet og få infektioner og hun har sværere ved at slippe af med det igen end en rask hund. Så Zoya deler feks ikke vandskål med andre end Zimba. Det er også typisk for allergihunde at få problemer med ørene, det har Zoya også haft indimellem.

Livet med en allergihund kan være ret overvældende på mange måder og man ved først hvor slemt det er når man står i det. Der er mange bekymringer og man skal hele tiden tage en masse beslutninger ift behandlingen. Det er temmelig tidskrævende og ja, så er der altså også et økonomisk aspekt i det. Det er kommet bag på mig hvor mange udgifter der er i forbindelse med Zoyas allergi, må jeg indrømme.

Statistikken siger at immunterapi har en gavnlig effekt på 70% af de behandlede hunde, men det er et fåtal der bliver helt symptomfri. I de fleste tilfælde er det et livslangt forløb, hvor man mest af alt symptombehandler. Jeg håber selvfølgelig at Zoya falder ind under den gruppe der bliver helt symptomfri og som kan leve et nogenlunde normalt liv.

For mig er det vigtigste at hun har et værdigt og godt hundeliv, så jeg vil, til enhver tid, vælge at afhjælpe hendes kløe. Det kan så betyde et liv på prednisolon (hvis immunterapien ikke virker) og det kan muligvis afkorte hendes liv, men hellere det end at hun skal klø sig.

Zimbas far er multiallergiker og han er symptomfri i dag, efter han fik immunterapi, så jeg satser på at vi kan gøre ham det efter :-)