lørdag den 29. august 2009

Så skuffet:o(

Jeg er bare SÅ skuffet:o(
Det gik rigtig godt med Dooby og jeg besluttede, sammen med dyrlægen, at trappe ham ud af den medicin han har været på siden midten af maj måned. Det skulle vise om han kunne klare sig uden medicinen og han skulle være helt trappet ud før vi tog de nye blodprøver i forrige uge.
Det er gået fint nok med at trappe ham ud af medicinen, han har virket helt frisk, så jeg var meget sikker på at de nye blodprøver ville være rigtig flotte, jeg var nærmest ikke i tvivl.
Men torsdag den 20. august fik jeg svar og jeg kan slet ikke beskrive hvor skuffet jeg blev da dyrlægen måtte fortælle mig at tallene IKKE er blevet bedre og at de altså stadig er fordoblede i forhold til hvad de bør være:o(
Tallene var jo faldet drastisk siden maj, hvor de var skyhøje og hvor jeg var tæt på at miste ham, men de er ikke blevet bedre siden kontrolprøven i juni. På det tidspunkt kunne det være medicinen der påvirkede resultatet i negativ retning, men nu er han trappet ud og har altså desværre stadig alt for høje tal.
Tallene kan betyde mange ting, som foreksempel fedtlever, skrumpelever, kronisk leverinfektion og medfødt dårlig lever. Samtidig tyder det på at bugspytskirtlen heller ikke fungerer optimalt.
Dagen efter blodprøve resultaterne fik han det dårligt og han var syg hele weekenden, men fik det bedre søndag aften. Sidste uge har være op og ned, men desværre mest ned. I går blev han rigtig dårlig igen og det er status quo i dag.
Vi har skiftet til en leverdiæt med endnu mindre fedt, for at se om det kan hjælpe og vi er nødt til at give det lidt tid, for at se om han kan blive stabil uden medicin. Derefter tager vi nye blodprøver og ud fra det må dyrlægen vurdere om han skal tilbage på medicinen:o(

Vi skulle have været til DM i denne weekend og jeg var så glad for at Dooby skulle deltage netop i år, men hvor bliver prøver dog fuldstændig ligegyldige når man har en syg hund. Jeg tænker kun på at han skal blive rask, så han kan fortsætte med at forgylde min tilværelse i mange år endnu......

10 kommentarer:

Janne Litgov sagde ...

Åh, Vicky, hvor jeg dog ked af at læse at det ikke går godt med Dubsen.

Kiggede jo netop forbi for at se hvordan I havde klaret Jer til DM og så er der bare dårligt nyt istedet.

Jeg håber virkelig at han blir ok igen, nu har han jo lige været så fint oven et stykke tid og det virkede som om den gamle Dooby var tilbage.

Mange hilsner fra hans yndlingsdrilleveninde Frida.

Janne

Anita sagde ...

Hej Vicky, jeg blev også rigtig ked af at høre at du ikke kom i dag p.g.a Dooby -det havde været dejligt for dig at deltage med ham. God bedring til ham og mange hilsner til dig.

Anita

Hazyland Border Collies & Biscuit sagde ...

Hej Vicky
Hvor er det trist at læse.
Varme tanker fra
Emmy og Hazyland Flokken

Annie og Tira sagde ...

vi græder sammen med dig! kh Annie & Tira

Paul sagde ...

Vi føler med dig. Hvor er det dog trist. God bedring med ham!

Helle sagde ...

Hej Vicky,
Hvor er jeg ked af at høre det ikke går godt med Dooby.
Tænker på jer.
KH Helle og alle hundene

Anonym sagde ...

Åhhh, det er slet ikke til at bære, at det bare bliver ved at være skidt med den lever.
Vi håber og tror han klarer den, han er en sej gut.

Knus og tanker

Alfa, Sydney og Nanna.

Anonym sagde ...

Å så ked at høre om din Doobi. Rigtig god bedring med ham!
Stor trøstekram fra Åsa

Tina sagde ...

PisØV! Sygdom er noget forbandet lort, og det er absolut ikke godt med bøwl i de indre organer. Og jeg er helt enig: I sådan en situation er prøver enormt ligegyldige!
Jeg føler med dig og sender de varmeste hilsner og tanker til dig og vovserne!
Hilsen fra Tina + TURBOcollier

Gitte Hoffmeister sagde ...

Hej Vicky.
Øv hvor er det kedeligt at læse.
Føler virkelig med dig.
Håber at Dooby kommer på toppen igen.
Mange hilsner Gitte og alle Sheltierne