Zimmer blev stukket af en hveps på benet i går og det har generet ham meget hele natten, hvor han har ligget og slikket på det, uden dog at gnave hul eller noget. Han fik noget kløestillende og en salve jeg skal smøre det med.
Dooby derimod, har af uransagelige årsager slikket og gnavet på sin pote henover natten, så der er kommet et stort sår som der er gået betændelse i.
I går blev Dooby groomet og der var intet i vejen da jeg ordnede hans poter, hverken at se eller mærke, så det er meget mærkeligt at det pludselig generer ham så meget at han har slikket poten til blods.
Dyrlægen kunne ikke finde ud af hvad der er galt, men han har fået penicillin og salve til 6 dage og så skal han gå med sok eller skærm, han må ikke slikke i såret.
Jeg forsøger i første omgang med sokken og så har jeg bestilt en super smart hundesko, som gerne skulle komme med posten i morgen:o)
En såret pote er jo en bagatel i forhold til hvad han har været igennem og heldigvis kan jeg fortælle at han har fået det rigtig godt efter han er kommet tilbage på medicinen, det er bare så dejligt:oD

2 kommentarer:
Øv hvor er du og drengene dog uheldige. God bedring med dem begge!
Knus fra Emmy og Hazyland flokken
Hvordan går det med dem????
Send en kommentar