Jeg var utrolig spændt på hvad øjendyrlægen havde at sige og jeg var spændt på om Doobys øjne virkelig var blevet bedre og YES det var de:oD Øjendyrlægen var meget forundret og glad over at kunne meddele at tåreproduktionen er meget tæt på normal i begge øjne og at hornhinderne ser fine ud og ikke længere er slørede og matte, det er noget nær et mirakel, sagde han, specielt fordi Dooby ikke har været behandlet med salven, som foreskrevet. Jeg var helt høj oven på de nyheder, det er virkelig stort og endnu en bekræftigelse på at valget med dyrlægen i Århus var det helt rigtige.
I går, lørdag skulle Dooby og jeg på rally champion kursus, det har jeg glædet mig meget til. Jeg skulle have været afsted tidligere på året, men måtte flytte det, da Dooby ikke var frisk nok. Jeg var da også spændt på hvordan han ville klare en hel dag på kursus, men han var super tændt og glad og ville MEGET gerne lave noget sammen med mig:o) Det var en varm dag, men jeg satte telt op og et bur, så han kunne hvile sig mellem øvelserne og sidde i skygge og det fungerede rigtig fint. Det var simpelthen en pragtfuld dag, det var et rigtig godt kursus, super søde medkursister, venlige hunde og Dooby var SÅ glad hele dagen, så bliver det altså ikke bedre:o)
Efter en lang dag på kursus er der ikke noget bedre end at tage en slapper i haven og fortælle sin allerbedste ven, pelikanen, alt om dagens oplevelser:o)
Lige nu synes jeg virkelig det tegner lyst for Doobys fremtid, men jeg tager en dag af gangen og nyder hvert eneste øjeblik jeg har med min fantastiske hund.....

4 kommentarer:
Hej Vicky,
Det er bare så dejligt at læse hvor godt det går med Dooby!!!
Hvor var det godt at du fandt frem til den dyrlæge i Århus, og stolede på ham!!
Mange hilsner
Paul
Hvor er det dejligt med Doobys øjne. Vi brugte også øjendyrlægen i Århus til vores afdøde hund og han var alle køreturene værd og vi følte os altid i gode hænder dernede. Pøj pøj med rallyen:0))
Hvor er det bare fantastiske nyheder med Dooby :-) -og hvor er det dejligt at "læse glæden i din stemme".
Knus Helle, Cookie & Doggie
Hvor er det bare super nyheder ;O)
Send en kommentar