lørdag den 12. juni 2010

Super løve - nu med ny titel:oD

Zimba har i dag været til sin første lydighedsprøve i klasse 2 og det klarede han bare super fint:o) Han fik 1. præmie og blev 2. vinder på dagen med 196,5 point:oD
Han lavede så mange fine ting og fik også indkasseret nogle flotte 10 taller, men det allerbedste var at han var rigtig glad i ringen, det var simpelthen målet for denne prøve.
Zimba har holdt en lang pause fra LP konkurrencer, både fordi fokus har været på Dooby pga hans sygdom, men også fordi jeg synes at Zimbas glæde i ringen dalede lige så stille. Jeg ville give det tid og prøve at finde ud af hvorfor han gik fra at være glad til at være dæmpet og trist til mode i ringen. Zimba er en følsom lille fyr og der er ingen tvivl om at det er mig der har gjort et eller andet anderledes end jeg gjorde til de første prøver.
Så efter en lang pause og en masse selvransagelse, var det tid til at teste om jeg kunne holde glæden hos den lille blå fyr intakt under en hel prøve. Jeg gik til denne prøve med det ene mål at have en glad hund gennem alle øvelserne og det lykkedes:oD
At han så også klarede øvelserne rigtig flot er jo bare fantastisk!

Dommeren, Erling Olsen, gjorde det til en rigtig god oplevelse at være i ringen og jeg sagde til ham hvor vores fokus lå i dag og han kvitterede med konstruktiv kritik og gode råd, det var jeg rigtig glad for:o)

I helhedsindtrykket skriver dommeren:
Glad og livlig hund, der arbejder fint og har god kontakt til fører:oD

Hvis jeg kan bevare den glæde hos Zimba, som jeg så i dag, så vil jeg fortsætte med at gå til LP konkurrencer, men jeg vil se en glad hund i ringen, ellers er det ikke sjovt for nogen af os. Når vi træner er han altid glad, så han vil gerne lave lydighed, derfor er jeg sikker på at vi nok skal finde melodien til konkurrencer også:o)

4 kommentarer:

Nanna sagde ...

Neiii, TILLYKKE med titlen!!! Jeg vidste I kunne! :o)

Shenaja sagde ...

Stort tillykke med det flotte resultat,det er super godt gået :o))
Knus Charlotte

Anni Pedersen sagde ...

Til lykke med det flotte resultat, super godt af den lille blå løve :-)

Liselotte sagde ...

Ej hvor de det flot, tillykke med titlen og den glade "løve":0)).