Dans på Bakken og den blå kiks

Zimba og jeg tog en tur på Bakken den 13. maj, for at hygge med vennerne og se lidt dogdancing. Først gik vi en dejlig tur i Dyrehaven og derefter satte vi os til rette foran scenen, hvor Pjerrot stod klar til at dømme de mange ekvipager. Som jeg forstår det er det en "for sjov" konkurrence, hvor der ikke bliver dømt efter de gældende regler, men mere efter show quality. Og show quality, det har Emmy og farmand Biscuit i hvert fald, her ses de i deres program til "Its a hard knock life".

Der var mange gode ekvipager, men en af vores favoritter er dette skønne par, Sonja og Tyson. Ud over at Tyson har totalt nuttefaktor, så er der bare et eller andet ved de to sammen, som jeg ikke kan stå for:o)

Efter konkurrencen (hvor jeg ikke rigtig fik fulgt med i hvem der vandt hvad) måtte Zimba lige have lidt kvalitetstid med sin far og de stillede op til familiefoto på ølkassen, midt i alt hurlumhejet:o) Det er utroligt som de to minder om hinanden, i både sind og krop......jeg er glad for at jeg fulgte min drøm om at få en sheltie præcis som Biscuit........selvom "nogen" mente det var temmelig naivt at tro det kunne lade sig gøre;oP

Aj, men kan det blive mere nuttet????

Men det er jo ham jeg elsker!

Vi har nu været fire gange i Jylland hos vores nye dyrlæge og jeg er meget glad for at kunne skrive at det går fremad med Dooby:oD
Da jeg kom til Gudrun med Dooby i slutningen af februar var jeg desperat og jeg vidste at det var nu eller aldrig, hvis han skulle reddes og få et godt liv. Gudrun gjorde det, som jeg har manglet hele tiden, hun så på Dooby som en helhed og hun overtog ligesom styringen og det havde jeg virkelig brug for. Jeg synes jeg har skulle tage stilling til alt for meget, som jeg ikke har forstand på og jeg synes at de forskellige specialdyrlæger, der har været inde over, ikke har formået at samle trådene i samråd med min egen dyrlæge. En dyrlæge ville ikke ligge ham i narkose pga de høje lever tal, en anden ville tage en biopsi i fuld narkose, mens en tredje ville sætte hans dosis af prednisolon drastisk i vejret. Til sidst vidste jeg hverken ud eller ind, jeg manglede en der ville tage "sagen" i sine hænder, en som jeg følte tillid til og det er altså det jeg har fundet nu:o)
Planen for Dooby er at han skal helt væk fra både prednisolon og penicillin og det er helt i tråd med den fornemmelse jeg havde, nemlig at det var medicinen der gjorde ham syg i denne omgang. Jeg har forsøgt mig med alverdens gode urter og tilskud, men de har jo tydeligvis ikke gjort nogen forskel og for at starte på en frisk er alt gjort meget simpelt og kodeordet er at alt skal være meget skånsomt og fri for tilsætningsstoffer. Hans mad har siden vores første besøg bestået af ris, kylling/hvid fisk og grøntsager, alt sammen kogt, og så får han homøpatisk medicin, som skal hjælpe hans immunforsvar og hans lever. Derudover får han akupunktur og laserbehandling. Han er på nuværende tidspunkt nede på halv dosis af prednisolon og penicillin og han har ikke reageret negativt på nedtrapningen, hvilket han jo ellers gjorde ved tidligere forsøg. Derimod er han blomstret stille og roligt op, hans pels skinner, hans øjne er klare, han har fået pelsen tilbage på snuden, hans skæl er på retur og bedst af alt....han har fået meget mere energi og overskud, det går virkelig den rigtige vej, jeg er meget forhåbningsfuld og jeg tror på det nu.

Det er jo ikke nogen hemmelighed at det koster en hel del, det her "projekt", men nogen gange er der bare ting man er nødt til at gøre og det her er en af dem. Der var en der sagde til mig at jeg jo kunne købe adskillige sheltier for de penge og det er helt korrekt, men hvad skulle jeg dog med dem, det er jo Dooby jeg elsker og ham findes der kun en af! ;o)

Hvad gør vi nu lille du??

Min dejlige Dooby, min hjertehund og min evige kilde til glæde, men sandelig også til bekymring:o(
Selvom det gik godt med ham, hans humør var fint og han fungerede normalt, så var der tegn der fortalte mig at alt ikke var som det skulle være.
Hans pels blev kedelig, fedtet og fyldt med skæl, han kløede sig ret meget og senest fik han konstateret KCS, som er en autoimmun sygdom. Da han også begyndte at tabe hårene omkring snuden, ja, så var det tid til at få taget nye blodprøver.
Jeg gik i den tro at det kunne være hypothyroidisme (problemer med skjoldbruskkirtlen), for alle symptomer pegede i den retning. Men desværre var det i stedet det jeg frygtede allermest, nemlig at hans lever tal var steget igen.
Et af lever tallene, som skal være under 80, lå på 795, så altså en meget syg Dooby:o(
Man kan lave en biopsi af leveren, en kikkertoperation i fuld narkose, men det tiltaler mig ikke at ligge ham i narkose i hans tilstand og jeg ved ikke om jeg får et brugbart svar ud af det, så det har jeg valgt fra. Ja og så var der egentlig ikke så mange andre muligheder, andet end at se tiden an.
Når jeg ser på Dooby, så ser jeg en hund der stadig har gnisten i øjnene og som stadig gerne vil være her, men hans krop var i langsomt forfald, måske pga den medicin der egentlig skulle hjælpe ham.
Jeg tænkte at hvis Dooby skal have en chance, så er det tid til at gå nye veje og det er nu lykkedes at finde en dyrlæge i Jylland, som arbejder hollistisk med dyrene og som er uddannet i og anvender homøpatisk medicin.
Dooby har været hos hende første gang i sidste uge og det var en rigtig god oplevelse og en helt anden måde at beskue tingene. Nu føler jeg at Dooby bliver set på som en hel hund og at der ikke kun er fokus på det organ der giver udslag, jeg tror nemlig også på at tingene har en større sammenhæng.
Denne dyrlæge mener at det primære problem er Doobys immunforsvar og at det er det der skaber alle hans andre problemer og at netop det tårnhøje lever tal skyldes en alt for stor koncentration af binyrebarkhormon.
Jeg tror på at Dooby har en chance og nu arbejder vi på at bygge hans immunforsvar op, blandt andet med homøpatisk medicin og kostomlægning. Planen er at han skal trappes ud af både prednisolon og penicillin, jeg håber og tror på at det kan lade sig gøre.
Det er en uge siden vi startede på "den nye livsstil" og indtil videre reagerer han rigtig godt på det og så bliver det spændende hvad dyrlægen synes i næste uge når hun ser ham igen:o)

KCS og guld på tube!

Dooby har fået konstateret en øjensygdom der hedder KCS (Kerato Conjunktivitis Sicca) også kaldet "tørre øjne". Sygdommen skyldes at Doobys eget immunsystem ødelægger tårekirtlerne og tåreproduktionen er gået i stå på det ene øje og næsten gået i stå på det andet.
Det er en meget ubehagelig tilstand, som er direkte smertefuld og som, ubehandlet, vil føre til blindhed:o(
Jeg opdagede det ved at han havde noget hvidt, klistret snask i øjenkrogene og hans hornhinder virkede matte. Han har, som så mange andre ældre hunde, stær, men det her så anderledes ud.
Dyrlægen udførte en test, hvor hun satte et specielt stykke papir ind under Doobys øjenlåg og det viste sig, desværre at det var galt fat:o(
Der findes kun en form for behandling og det er en salve der hedder "Optimmune", det er det eneste præparat der kan gå ind og standse ødelæggelsen af tårekirtlerne.
Behandlingen er livslang, så han skal have en stribe i hvert øje, morgen og aften resten af hans liv.
Jeg er rigtig glad for at jeg opdagede sygdommen inden det var for sent og det ser ud til at han tager godt imod behandlingen, heldigvis:o)

Men første gang jeg skulle hente en salve på apoteket......gisp et chok jeg fik:-O Dooby er en dyr dreng, når det kommer til dyrlægebesøg og medicin, ingen tvivl om det, men denne gang tabte jeg kæben og måtte bede ekspedienten om at tjekke prisen en ekstra gang......men den var god nok. Tuben indeholder 3,5 gram salve, der er til knap 3 uger.......og den koster den nette sum af 265 kr!!!!

Men der findes jo også kun det ene præparat, så de kan jo tage hvad de vil for det, jeg har intet valg, det er bare at betale ved kasse 1:o(

Det vigtigste er at Doobys øjne er blevet bedre, han har ikke smerter og det hvide snask og den matte hornhinde er også forbedret, så selvom det ikke kan helbredes, så er hans tilstand forbedret.

2009 - Året der gik

2009 blev et specielt år for os på mange måder. Året startede fint og tegnede godt, men i foråret begyndte Dooby at virke meget træt og det viste sig jo desværre at han var meget alvorligt syg:o(

Alt blev sat ind på at få ham på ret køl og efterhånden begyndte det at lysne. Dooby viste sig at have en kronisk lever lidelse, men med det rette foder og en meget præcis medicinering kan han leve et godt og aktivt liv.

Men det har kostet blod, sved og tårer at finde frem til det rette foder og den rette medicinering, så 2009 var præget at gevaldige op -og nedture som, naturligt nok, fyldte rigtig meget.

Det kom til at betyde at træning og konkurrencer blev stærkt nedpriorteret og mange af de konkurrencer vi havde meldt os til, måtte vi melde afbud til.

Det lykkedes ikke at stille op i en eneste LP konkurrence med Zimba, men vi kom til nogle rally konkurrencer og Zimba blev både Begynder og Øvet Mester OG han blev kvalificeret til DM i øvet klasse (og i LP1), så det var da ikke så ringe endda:o)

Det helt store var at Dooby, i en af sine gode perioder, opnåede at blive Dansk Rally Champion, jeg var SÅ glad for at det lykkedes:o) Også Dooby blev kvalificeret til DM i rally, det var i ekspertklassen.

Med kvalifikationer i 2 rally klasser og en LP klasse, samt udsigten til et meget velarrangeret DM i Sabro, ja så glædede vi os vildt til at deltage. Men få dage før DM gik Dooby ned med flaget fordi nedtrapningen af hans medicin ikke fungerede og vi måtte blive hjemme:o(

Ja, jeg var skuffet, men når det er sagt, så vil jeg også sige at 2009 gav mig et nyt syn på konkurrencer.....jeg fik ligesom sat tingene lidt i perspektiv.

Dooby bliver jo aldrig rask, men nu har vi fundet en balance i medicin og foder, som ser ud til at være den rette, for nu har han det bedre end nogensinde:o)

Den gamle Dooby-dut er tilbage......sjov, fræk og fuld af peps;oP

Vi har ikke været til mange konkurrencer i 2009, men det betyder ingenting, for vi har haft så mange herlige stunder sammen på ferier, på vores daglige ture og udflugter og ikke mindst sammen med gode venner:o)

I løbet af året har jeg selvfølgelig taget en masse billeder og jeg har udvalgt nogle stykker, som viser at 2009 også var et år med masser af hundesjov:oD Se billederne her

Nu tager vi fat på et nyt år og jeg glæder mig til alle de pragtfulde oplevelser jeg skal have sammen med mine dejlige hunde:o)

I swear.....it wasn't me!!!!

Dette blik har narret mange, faktisk tror jeg Zimba burde indstilles til en Oscar, for hvem kan tro at der gemmer sig verdens frækkeste bandit sheltie bag disse øjne???!

Jeg var så heldig at få lov til at tage begge hunde med til julefrokost.......den invitation udebliver højst sandsynligt til næste år:oP

Hvad angår mange mennesker, børn der larmer og småt med plads, er der ingen problemer, han er rimelig nem og tager det hele i stiv pote, men når vi kommer til det som julefrokosten virkelig handler om, nemlig MADEN, så er han simpelthen den største bandit der findes!!

Han lagde ud med at bestikke værten med sine uendelig mange tricks, så der faldt 3 frikadeller og 1 skive flæskesteg af, mens de lune retter blev gjort klar:oS

Alt mad stod i en højde så det var ude for "Zimba rækkevidde", hvilket irriterede ham rigtig meget, så han lagde en alternativ plan. En af gæsterne rakte ud for at tage en skive franskbrød på et bord ved siden af og da det var i luften mellem de to borde, hoppede Zimba op og rev det ud af mandens hånd og åd det som om han aldrig får mad!!! Heldigvis havde selskabet humor, men jeg var temmelig flov over den lille bandit:o/

Senere på aftenen fandt vi ham med resterne af en Toms Guldkaramel.......eller det vil sige nogle papirstumper, som engang var indpakningen......heldigvis har han da ingen plomber der kan ryge ud;o)

Her ses Zimbas hjemmelavede menukort, det var åbentbart hvad han synes en rigtig julefrokost skulle bestå af;o)

Umiddelbart er det nok ikke den HELT rigtige kostsammensætning til sådan en lille fyr og jeg skal da også indrømme at jeg har frygtet det værste, men indtil videre ingen maveproblemer, phew!!!

Merry Christmas:o)

Bluedog wishes our blog readers in Denmark and abroad a merry Christmas:o)

Nyt hus og dejlig sne:o)

Der er ikke sket så meget på bloggen det sidste stykke tid, det er, blandt andet, fordi jeg har købt hus:o)

Det er altså dette hyggelige hus, som lige nu er indhyllet i sne, det bliver det jo ikke mindre hyggeligt af;o) Huset har en stor grund, som hundene kan boltre sig på og 100 meter nede af vejen ligger skoven, som vi nyder at gå tur i:o)

Skoven er ufattelig smuk med alt det sne og hundene synes det var vildt fedt at vælte sig rundt i sneen:oD

Bare surt når der ligger 30 cm sne og man er en lavstammet lille fyr......meeeen det lader han sig nu ikke mærke med, han maser bare på og forcerer sneen som en lille bulldozer:oP

Lige inden der faldt sne var Skov og Naturstyrelsen ude og fælde træer i skoven og de nåede ikke at rydde op efter sig, så nu er vores vante stier belagt med store grene OG et kæmpe lag sne! Lidt af en udfordring for både mig og hundene må man sige;o) Her står Dooby og holder øje (eller øre) med lillebror, som er kravlet ind under en af de store bunker......skøre hund:o)

Min allerbedste Zimzalabim.

Og min allerbedste Dooby-dut, som morede sig gevaldigt med at spise sne:o)

Til slut kan jeg tilføje at det går rigtig godt med Dooby, han er stabil nu hvor han er kommet permanent på medicin. Så jeg har allerede fået min julegave i år:o)  

Årets Hund i LP og NM i Dogdancing

Zimba og jeg drog lørdag morgen (nærmere nat) vestpå for at se og supporte vores venner og træningskammerater som skulle deltage i Årets LP Hund konkurrencen lørdag og NM i Dogdancing søndag i Herning.

Vores meget gode venner, Kristine og Kiwi (Welsh Springer Spaniel), skulle deltage i klasse 1 og de førte i forvejen med ret mange point, så der var gode chancer for at de kunne gå hen og vinde! Klasse 1 var spredt på 5 racer, Welsh Springer, Aussie, Border Collie, Weimaraner og Dalmatiner.

Alle 5 hunde lavede rigtig mange pæne øvelser (ovenover ses Flair, Weimaraner), men Kiwi beholdt føretrøjen og vandt titlen, Årets LP Hund i klasse 1, virkelig fortjent:o)

                                                                                 

Her ses vinderne i de tre klasser, fra venstre: Helena Lund Thomsen og Jubii i klasse 3, Annette Olesen og Embla i klasse 2, Kristine Møller Jeppesen og Kiwi i klasse 1.

Det var, som altid, et flot arrangement og det må være virkelig stort at være med........det er i hvert fald en fornøjelse at se på og meget publikumsvenligt:o)

Her er vores søde veninde, Kristine og Kiwi i Store Ring.

Søndag havde jeg planlagt at se Nordisk Mesterskab i Dogdancing. Jeg havde glædet mig til at se Emmy og Biscuit (Zimbas far) og så har jeg længe ønsket at se finske Sini med sin sheltie Sonic. De er forsvarende Nordiske Mestre og de er et helt fantastisk par.

Derudover synes jeg det var rigtig spændende at både det finske og det svenske landshold består af alverdens forskellige racer, jeg kan nævne, Pumi, Dansk/Svensk Gårdhund, Newfoundlænder, Golden Retriever, Flatcoatet Retriever, Sheltie og en enkelt Border Collie.

Det var en fantastisk oplevelse at se det Nordiske Mesterskab i Freestyle! Da det jo er de respektive landes landshold, er niveauet selvsagt højt, men det var endnu bedre end jeg havde forventet. Det er sjovt at se hvor forskellige svenskerne, finnerne og danskerne performer, men alle var rasende dygtige, på hver deres måde. Især svenskernes programmer er meget showprægede og jeg skal da love for at Kåre tabte sit hjerte til de svenske piger og deres hunde! Vi måtte, indimellem, pænt minde ham om at vi altså var der for at heppe på danskerne;o)

Som sagt havde jeg glædet mig meget til at se finske Sini med sin sheltie Sonic. Jeg har kun set dem på video tidligere, men har været dybt imponeret over deres præstationer. Det er vildt så mange ting hun har kunne lære den lille blå fyr og jeg synes hun laver nogle programmer der er meget spektakulære. Og søndag var ingen undtagelse, det var helt fantastisk det de lavede i ringen!!!

Sonic udfører et af sine imponerende tricks.

Sini og Sonic gik videre til finalen og endte med at vinde det Nordiske Mesterskab i Freestyle for andet år i træk og det var VIRKELIG velfortjent, WOW altså!!!

Sølvet gik til svenske Lina med Pumien Zing (billede længere oppe), de lavede et flot og underholdende program til "The good, the bad and the ugly".

Men det vi er mest glade for og stolte af, er jo at bronzen gik til Zimbas fantastiske far, Biscuit:oD Biscuit har været frygtelig ramt af allergi, men er nu godt på vej tilbage til de skrå dansebrædder og det beviste han tydeligt i søndags:oD

Gosh, vi var trætte da vi kørte hjem søndag, men jeg er rigtig glad for at vi tog afsted, både for at se LP og Dogdancing, det var hele turen værd:o)

Nu ser vi fremad:o)

Selvom jeg blev meget skuffet over at Dooby ikke kunne klare sig uden sin medicin, så er der noget positivt ved situationen alligevel. Doobys mave har aldrig fungeret særligt godt, han har altid haft problemer, enten med hård mave, sart mave, opkastninger (gul galde), madlede og ja.....listen er lang:o( Flere af disse symptomer skyldes hans dårlige lever og et dårligt fordøjelses system, men de er alle forsvundet som dug for solen, så længe han er på medicin! Altså er hans livskvalitet meget bedre når han får medicinen, han har det bedre end nogensinde!
Jeg har derfor valgt at lade ham være på medicinen, han skal have det så godt som muligt så længe som muligt og igen, ja, så håber jeg at "så længe som muligt" er meget, meget længe:o)

Doobys pote er blevet fin igen, den er hårløs, men såret er helet flot. Det fungerede super godt med hans hundesko, vi kunne både træne og gå ture i skoven og ved stranden, den faldt ikke af. Dejligt når der er ting der bare fungerer:o) Skoene er fra Ruff Wear, hvis nogen skulle få brug for det.

Zimmers hvepsestik holdt op med at klø og der er ikke noget at se længere. Normalt er han kærnesund og fejler sjældent noget, men de to sidste dage har han kastet op og i dag måtte vi en tur til dyrlægen. Han fik et par indsprøjtninger og piller til 5 dage. Dyrlægen sagde at der er en virus i omløb, det er sikkert den han har fået:o(

Nå, han fejler, som sagt, næsten aldrig noget og han kommer hurtigt ovenpå igen, heldigvis:o)

Nu ser vi ellers bare fremad......Dooby træner øvelser til Rally Champion klassen og det går rigtig fint. Det er ikke let at lære en gammel lydighedsrotte som Dooby at man også kan gå på højre side, men det begynder så småt at ligne noget. Der er rigtig mange udfordringer i den klasse, så der er nok at gå i gang med:o)

Dooby er en helt anden hund at træne med, nu hvor han har det rigtig godt, det er simpelthen så dejligt at se hans logrende hale og lyset i hans øjne når vi laver noget sammen.......min dejlige Dooby-dut:oD

Mere om sår og hvepsestik

Det går fremad med såret på Doobys pote. I fredags så det rigtig skidt ud, med huller ind i kødet og betændelse, det så ud som en eller flere bylder der var gået hul på. Henover weekenden har jeg renset såret flere gange dagligt og skyllet "hullerne" med saltvand og i går kunne jeg se en bedring, såret er ved at vokse sammen og betændelsen er væk. For at såret kan få luft går han med en tynd bomuldstrømpe og så har jeg sørget for at holde øje med at han ikke slikkede på strømpen. Til vores gåture har jeg anskaffet en hundesko, så poten ikke bliver våd eller snavset og jeg skal da love for at det er en god investering!! Skoen passer perfekt i størrelsen og sidder godt fast, den er ikke røget af en eneste gang, det er virkelig god kvalitet og kan varmt anbefales.

Sådan ser den ud, ret sporty;oD Den generer ham slet ikke, han går, løber og leger som han plejer, det er dejligt.

Men hvad er så årsagen til såret.....ja, meget tyder på at det er et græsfrø der har boret sig ind under huden og har lavet ravage. Jeg har ikke, i de 25 år jeg har haft hunde, set noget der lignede det her sår, men Johannas Monty har haft et græsfrø under huden på låret og det sår han fik ligner Doobys sår rigtig meget. Heldigvis ser det ud til at frøet er kommet ud af sig selv, så vi slap for at han skulle i narkose og have det "gravet" ud, phew!!

Zimba slikker stadig lidt på sit hvepsestik, men det har bestemt aftaget. Der er stadig en hård bule og jeg kan se at huden er mørk i området, men det er meget svært at se ordentligt pga hans tætte pels. Dyrlægen mener at han kan være allergisk overfor hvepsestik.......aj, det gad vi godt at han IKKE er!!!

Nu vil vi i det hele taget gerne have lidt medvind, det må vist være på tide;o)

Mystisk sår og hvepsestik

I dag måtte jeg en tur til dyrlægen med begge drenge, øv:o(
Zimmer blev stukket af en hveps på benet i går og det har generet ham meget hele natten, hvor han har ligget og slikket på det, uden dog at gnave hul eller noget. Han fik noget kløestillende og en salve jeg skal smøre det med.
Dooby derimod, har af uransagelige årsager slikket og gnavet på sin pote henover natten, så der er kommet et stort sår som der er gået betændelse i.
I går blev Dooby groomet og der var intet i vejen da jeg ordnede hans poter, hverken at se eller mærke, så det er meget mærkeligt at det pludselig generer ham så meget at han har slikket poten til blods.
Dyrlægen kunne ikke finde ud af hvad der er galt, men han har fået penicillin og salve til 6 dage og så skal han gå med sok eller skærm, han må ikke slikke i såret.
Jeg forsøger i første omgang med sokken og så har jeg bestilt en super smart hundesko, som gerne skulle komme med posten i morgen:o)
En såret pote er jo en bagatel i forhold til hvad han har været igennem og heldigvis kan jeg fortælle at han har fået det rigtig godt efter han er kommet tilbage på medicinen, det er bare så dejligt:oD

Sheltiernes dag i Tivoli:oD

Sidste år kom vi ikke til Hundens dag i Tivoli, så i år skulle det være! Vi mødtes med Nanna og tøserne og inden for kort tid kom jeg i tanke om hvorfor jeg ikke var derinde sidste år;oP Dooby stilllede sig straks op og gøede, højt og gennemtrængende, ligesom for at annoncere at nu var han ankommet! Zimba var overbevist om at arrangementet var stablet på benene for hans skyld, så han mente naturligvis at det var hans pligt at hilse på alt og alle:oS
Vi blev hurtigt enige om at finde et lidt fredeligt sted hvor vi kunne få lidt til den hule tand og hvile armene;o)

Udover pandekager med is, var vi også lidt sunde....her prøver Sydney gebisset af på en gulerod:o)

Nårhh, Sydney og Nanna, et super sødt par:o)

Planen var at vi ville se arrangementet, som skulle foregå på Plænen, det lød ret spændende, men der var VILDT mange mennesker og vi havde 4 sheltier der var umulige på hver deres måde, så det var ret svært at koncentrere sig om noget som helst andet end "hold nu mund" og "bliv nu her";oP

Doobys opdrætter var også i Tivoli og hun gav en dejlig middag på en Italiensk restaurant i anledning af at Dooby er blevet Dansk Rally Champion! På billedet er det Doobys 12 årige far, Bicko og Dooby himself:o)

Det var en super dejlig, men lettere stresset dag, vi må helt sikkert af sted til næste år igen......til den tid har jeg sikkert glemt hvor anstrengende det er at have de to banditter med sådan et sted;oP

Dooby hjemme igen:o)

Dooby er kommet hjem igen og han er allerede i bedring:oD

Han fik jo et ordentlig skud medicin i torsdag og igen fredag og det har hjulpet rigtig meget. Selvfølgelig er han træt og skal lige have lidt tid til at komme ovenpå, men det er tydeligt at medicinen har gjort ham meget bedre tilpas.Jeg har accepteret at han skal leve på medicin resten af hans liv og nu håber jeg bare at "resten" bliver meget, meget længe;o)

Og så vil jeg bare sige TUSIND tak fordi der er så mange der tænker på Dooby og hjælper mig med at krydse fingre for ham, det varmer helt utrolig meget!

Dooby indlagt:o(

Det gik desværre stadig ned af bakke med Dooby og i onsdags fik han det rigtig dårligt og han var syg natten til torsdag. Torsdag (i går) tog jeg ham til dyrlægen og han blev straks lagt i drop og han fik indsprøjtninger med både antibiotika og prednisolon:o(
Han skal omgående tilbage på sin medicin og der er ikke udsigt til at han nogensinde vil kunne klare sig uden.
Da han var på medicin fungerede han godt og hvis han kan få det sådan igen, så vil jeg lade ham være på medicinen resten af hans liv.
Jeg er selvfølgelig rigtig skuffet over at han ikke kunne klare sig uden medicinen, men inderst inde vidste jeg nok godt at han har en kronisk lidelse i leveren. De tårnhøje tal i maj har så skyldtes en svær infektion i en, i forvejen, svag lever. De tal han har nu er nok statiske, men med medicinen kan han (forhåbentlig) leve et godt og værdigt hundeliv. Han skal i hvert fald have chancen!!!
Jeg havde en hund i tidernes morgen, som var på en meget højere dosis prednisolon fra hun var 7 til hun var 14½ år gammel og hun havde ikke taget skade. Sådan går det selvfølgelig ikke for alle, men det styrker mig i troen på at det er forsøget værd med Dooby.

Han har lovet at blive 16 år, men de næste 6½ år skal være gode år, hvor han er glad, frisk og velfungerende! Så nu sætter vi alt håb ind på at medicinen virker ligeså godt som sidst og at han kan tåle den mange år ud i fremtiden:o)