I swear.....it wasn't me!!!!

Dette blik har narret mange, faktisk tror jeg Zimba burde indstilles til en Oscar, for hvem kan tro at der gemmer sig verdens frækkeste bandit sheltie bag disse øjne???!

Jeg var så heldig at få lov til at tage begge hunde med til julefrokost.......den invitation udebliver højst sandsynligt til næste år:oP

Hvad angår mange mennesker, børn der larmer og småt med plads, er der ingen problemer, han er rimelig nem og tager det hele i stiv pote, men når vi kommer til det som julefrokosten virkelig handler om, nemlig MADEN, så er han simpelthen den største bandit der findes!!

Han lagde ud med at bestikke værten med sine uendelig mange tricks, så der faldt 3 frikadeller og 1 skive flæskesteg af, mens de lune retter blev gjort klar:oS

Alt mad stod i en højde så det var ude for "Zimba rækkevidde", hvilket irriterede ham rigtig meget, så han lagde en alternativ plan. En af gæsterne rakte ud for at tage en skive franskbrød på et bord ved siden af og da det var i luften mellem de to borde, hoppede Zimba op og rev det ud af mandens hånd og åd det som om han aldrig får mad!!! Heldigvis havde selskabet humor, men jeg var temmelig flov over den lille bandit:o/

Senere på aftenen fandt vi ham med resterne af en Toms Guldkaramel.......eller det vil sige nogle papirstumper, som engang var indpakningen......heldigvis har han da ingen plomber der kan ryge ud;o)

Her ses Zimbas hjemmelavede menukort, det var åbentbart hvad han synes en rigtig julefrokost skulle bestå af;o)

Umiddelbart er det nok ikke den HELT rigtige kostsammensætning til sådan en lille fyr og jeg skal da også indrømme at jeg har frygtet det værste, men indtil videre ingen maveproblemer, phew!!!

Merry Christmas:o)

Bluedog wishes our blog readers in Denmark and abroad a merry Christmas:o)

Nyt hus og dejlig sne:o)

Der er ikke sket så meget på bloggen det sidste stykke tid, det er, blandt andet, fordi jeg har købt hus:o)

Det er altså dette hyggelige hus, som lige nu er indhyllet i sne, det bliver det jo ikke mindre hyggeligt af;o) Huset har en stor grund, som hundene kan boltre sig på og 100 meter nede af vejen ligger skoven, som vi nyder at gå tur i:o)

Skoven er ufattelig smuk med alt det sne og hundene synes det var vildt fedt at vælte sig rundt i sneen:oD

Bare surt når der ligger 30 cm sne og man er en lavstammet lille fyr......meeeen det lader han sig nu ikke mærke med, han maser bare på og forcerer sneen som en lille bulldozer:oP

Lige inden der faldt sne var Skov og Naturstyrelsen ude og fælde træer i skoven og de nåede ikke at rydde op efter sig, så nu er vores vante stier belagt med store grene OG et kæmpe lag sne! Lidt af en udfordring for både mig og hundene må man sige;o) Her står Dooby og holder øje (eller øre) med lillebror, som er kravlet ind under en af de store bunker......skøre hund:o)

Min allerbedste Zimzalabim.

Og min allerbedste Dooby-dut, som morede sig gevaldigt med at spise sne:o)

Til slut kan jeg tilføje at det går rigtig godt med Dooby, han er stabil nu hvor han er kommet permanent på medicin. Så jeg har allerede fået min julegave i år:o)  

Årets Hund i LP og NM i Dogdancing

Zimba og jeg drog lørdag morgen (nærmere nat) vestpå for at se og supporte vores venner og træningskammerater som skulle deltage i Årets LP Hund konkurrencen lørdag og NM i Dogdancing søndag i Herning.

Vores meget gode venner, Kristine og Kiwi (Welsh Springer Spaniel), skulle deltage i klasse 1 og de førte i forvejen med ret mange point, så der var gode chancer for at de kunne gå hen og vinde! Klasse 1 var spredt på 5 racer, Welsh Springer, Aussie, Border Collie, Weimaraner og Dalmatiner.

Alle 5 hunde lavede rigtig mange pæne øvelser (ovenover ses Flair, Weimaraner), men Kiwi beholdt føretrøjen og vandt titlen, Årets LP Hund i klasse 1, virkelig fortjent:o)

                                                                                 

Her ses vinderne i de tre klasser, fra venstre: Helena Lund Thomsen og Jubii i klasse 3, Annette Olesen og Embla i klasse 2, Kristine Møller Jeppesen og Kiwi i klasse 1.

Det var, som altid, et flot arrangement og det må være virkelig stort at være med........det er i hvert fald en fornøjelse at se på og meget publikumsvenligt:o)

Her er vores søde veninde, Kristine og Kiwi i Store Ring.

Søndag havde jeg planlagt at se Nordisk Mesterskab i Dogdancing. Jeg havde glædet mig til at se Emmy og Biscuit (Zimbas far) og så har jeg længe ønsket at se finske Sini med sin sheltie Sonic. De er forsvarende Nordiske Mestre og de er et helt fantastisk par.

Derudover synes jeg det var rigtig spændende at både det finske og det svenske landshold består af alverdens forskellige racer, jeg kan nævne, Pumi, Dansk/Svensk Gårdhund, Newfoundlænder, Golden Retriever, Flatcoatet Retriever, Sheltie og en enkelt Border Collie.

Det var en fantastisk oplevelse at se det Nordiske Mesterskab i Freestyle! Da det jo er de respektive landes landshold, er niveauet selvsagt højt, men det var endnu bedre end jeg havde forventet. Det er sjovt at se hvor forskellige svenskerne, finnerne og danskerne performer, men alle var rasende dygtige, på hver deres måde. Især svenskernes programmer er meget showprægede og jeg skal da love for at Kåre tabte sit hjerte til de svenske piger og deres hunde! Vi måtte, indimellem, pænt minde ham om at vi altså var der for at heppe på danskerne;o)

Som sagt havde jeg glædet mig meget til at se finske Sini med sin sheltie Sonic. Jeg har kun set dem på video tidligere, men har været dybt imponeret over deres præstationer. Det er vildt så mange ting hun har kunne lære den lille blå fyr og jeg synes hun laver nogle programmer der er meget spektakulære. Og søndag var ingen undtagelse, det var helt fantastisk det de lavede i ringen!!!

Sonic udfører et af sine imponerende tricks.

Sini og Sonic gik videre til finalen og endte med at vinde det Nordiske Mesterskab i Freestyle for andet år i træk og det var VIRKELIG velfortjent, WOW altså!!!

Sølvet gik til svenske Lina med Pumien Zing (billede længere oppe), de lavede et flot og underholdende program til "The good, the bad and the ugly".

Men det vi er mest glade for og stolte af, er jo at bronzen gik til Zimbas fantastiske far, Biscuit:oD Biscuit har været frygtelig ramt af allergi, men er nu godt på vej tilbage til de skrå dansebrædder og det beviste han tydeligt i søndags:oD

Gosh, vi var trætte da vi kørte hjem søndag, men jeg er rigtig glad for at vi tog afsted, både for at se LP og Dogdancing, det var hele turen værd:o)

Nu ser vi fremad:o)

Selvom jeg blev meget skuffet over at Dooby ikke kunne klare sig uden sin medicin, så er der noget positivt ved situationen alligevel. Doobys mave har aldrig fungeret særligt godt, han har altid haft problemer, enten med hård mave, sart mave, opkastninger (gul galde), madlede og ja.....listen er lang:o( Flere af disse symptomer skyldes hans dårlige lever og et dårligt fordøjelses system, men de er alle forsvundet som dug for solen, så længe han er på medicin! Altså er hans livskvalitet meget bedre når han får medicinen, han har det bedre end nogensinde!
Jeg har derfor valgt at lade ham være på medicinen, han skal have det så godt som muligt så længe som muligt og igen, ja, så håber jeg at "så længe som muligt" er meget, meget længe:o)

Doobys pote er blevet fin igen, den er hårløs, men såret er helet flot. Det fungerede super godt med hans hundesko, vi kunne både træne og gå ture i skoven og ved stranden, den faldt ikke af. Dejligt når der er ting der bare fungerer:o) Skoene er fra Ruff Wear, hvis nogen skulle få brug for det.

Zimmers hvepsestik holdt op med at klø og der er ikke noget at se længere. Normalt er han kærnesund og fejler sjældent noget, men de to sidste dage har han kastet op og i dag måtte vi en tur til dyrlægen. Han fik et par indsprøjtninger og piller til 5 dage. Dyrlægen sagde at der er en virus i omløb, det er sikkert den han har fået:o(

Nå, han fejler, som sagt, næsten aldrig noget og han kommer hurtigt ovenpå igen, heldigvis:o)

Nu ser vi ellers bare fremad......Dooby træner øvelser til Rally Champion klassen og det går rigtig fint. Det er ikke let at lære en gammel lydighedsrotte som Dooby at man også kan gå på højre side, men det begynder så småt at ligne noget. Der er rigtig mange udfordringer i den klasse, så der er nok at gå i gang med:o)

Dooby er en helt anden hund at træne med, nu hvor han har det rigtig godt, det er simpelthen så dejligt at se hans logrende hale og lyset i hans øjne når vi laver noget sammen.......min dejlige Dooby-dut:oD

Mere om sår og hvepsestik

Det går fremad med såret på Doobys pote. I fredags så det rigtig skidt ud, med huller ind i kødet og betændelse, det så ud som en eller flere bylder der var gået hul på. Henover weekenden har jeg renset såret flere gange dagligt og skyllet "hullerne" med saltvand og i går kunne jeg se en bedring, såret er ved at vokse sammen og betændelsen er væk. For at såret kan få luft går han med en tynd bomuldstrømpe og så har jeg sørget for at holde øje med at han ikke slikkede på strømpen. Til vores gåture har jeg anskaffet en hundesko, så poten ikke bliver våd eller snavset og jeg skal da love for at det er en god investering!! Skoen passer perfekt i størrelsen og sidder godt fast, den er ikke røget af en eneste gang, det er virkelig god kvalitet og kan varmt anbefales.

Sådan ser den ud, ret sporty;oD Den generer ham slet ikke, han går, løber og leger som han plejer, det er dejligt.

Men hvad er så årsagen til såret.....ja, meget tyder på at det er et græsfrø der har boret sig ind under huden og har lavet ravage. Jeg har ikke, i de 25 år jeg har haft hunde, set noget der lignede det her sår, men Johannas Monty har haft et græsfrø under huden på låret og det sår han fik ligner Doobys sår rigtig meget. Heldigvis ser det ud til at frøet er kommet ud af sig selv, så vi slap for at han skulle i narkose og have det "gravet" ud, phew!!

Zimba slikker stadig lidt på sit hvepsestik, men det har bestemt aftaget. Der er stadig en hård bule og jeg kan se at huden er mørk i området, men det er meget svært at se ordentligt pga hans tætte pels. Dyrlægen mener at han kan være allergisk overfor hvepsestik.......aj, det gad vi godt at han IKKE er!!!

Nu vil vi i det hele taget gerne have lidt medvind, det må vist være på tide;o)

Mystisk sår og hvepsestik

I dag måtte jeg en tur til dyrlægen med begge drenge, øv:o(
Zimmer blev stukket af en hveps på benet i går og det har generet ham meget hele natten, hvor han har ligget og slikket på det, uden dog at gnave hul eller noget. Han fik noget kløestillende og en salve jeg skal smøre det med.
Dooby derimod, har af uransagelige årsager slikket og gnavet på sin pote henover natten, så der er kommet et stort sår som der er gået betændelse i.
I går blev Dooby groomet og der var intet i vejen da jeg ordnede hans poter, hverken at se eller mærke, så det er meget mærkeligt at det pludselig generer ham så meget at han har slikket poten til blods.
Dyrlægen kunne ikke finde ud af hvad der er galt, men han har fået penicillin og salve til 6 dage og så skal han gå med sok eller skærm, han må ikke slikke i såret.
Jeg forsøger i første omgang med sokken og så har jeg bestilt en super smart hundesko, som gerne skulle komme med posten i morgen:o)
En såret pote er jo en bagatel i forhold til hvad han har været igennem og heldigvis kan jeg fortælle at han har fået det rigtig godt efter han er kommet tilbage på medicinen, det er bare så dejligt:oD

Sheltiernes dag i Tivoli:oD

Sidste år kom vi ikke til Hundens dag i Tivoli, så i år skulle det være! Vi mødtes med Nanna og tøserne og inden for kort tid kom jeg i tanke om hvorfor jeg ikke var derinde sidste år;oP Dooby stilllede sig straks op og gøede, højt og gennemtrængende, ligesom for at annoncere at nu var han ankommet! Zimba var overbevist om at arrangementet var stablet på benene for hans skyld, så han mente naturligvis at det var hans pligt at hilse på alt og alle:oS
Vi blev hurtigt enige om at finde et lidt fredeligt sted hvor vi kunne få lidt til den hule tand og hvile armene;o)

Udover pandekager med is, var vi også lidt sunde....her prøver Sydney gebisset af på en gulerod:o)

Nårhh, Sydney og Nanna, et super sødt par:o)

Planen var at vi ville se arrangementet, som skulle foregå på Plænen, det lød ret spændende, men der var VILDT mange mennesker og vi havde 4 sheltier der var umulige på hver deres måde, så det var ret svært at koncentrere sig om noget som helst andet end "hold nu mund" og "bliv nu her";oP

Doobys opdrætter var også i Tivoli og hun gav en dejlig middag på en Italiensk restaurant i anledning af at Dooby er blevet Dansk Rally Champion! På billedet er det Doobys 12 årige far, Bicko og Dooby himself:o)

Det var en super dejlig, men lettere stresset dag, vi må helt sikkert af sted til næste år igen......til den tid har jeg sikkert glemt hvor anstrengende det er at have de to banditter med sådan et sted;oP

Dooby hjemme igen:o)

Dooby er kommet hjem igen og han er allerede i bedring:oD

Han fik jo et ordentlig skud medicin i torsdag og igen fredag og det har hjulpet rigtig meget. Selvfølgelig er han træt og skal lige have lidt tid til at komme ovenpå, men det er tydeligt at medicinen har gjort ham meget bedre tilpas.Jeg har accepteret at han skal leve på medicin resten af hans liv og nu håber jeg bare at "resten" bliver meget, meget længe;o)

Og så vil jeg bare sige TUSIND tak fordi der er så mange der tænker på Dooby og hjælper mig med at krydse fingre for ham, det varmer helt utrolig meget!

Dooby indlagt:o(

Det gik desværre stadig ned af bakke med Dooby og i onsdags fik han det rigtig dårligt og han var syg natten til torsdag. Torsdag (i går) tog jeg ham til dyrlægen og han blev straks lagt i drop og han fik indsprøjtninger med både antibiotika og prednisolon:o(
Han skal omgående tilbage på sin medicin og der er ikke udsigt til at han nogensinde vil kunne klare sig uden.
Da han var på medicin fungerede han godt og hvis han kan få det sådan igen, så vil jeg lade ham være på medicinen resten af hans liv.
Jeg er selvfølgelig rigtig skuffet over at han ikke kunne klare sig uden medicinen, men inderst inde vidste jeg nok godt at han har en kronisk lidelse i leveren. De tårnhøje tal i maj har så skyldtes en svær infektion i en, i forvejen, svag lever. De tal han har nu er nok statiske, men med medicinen kan han (forhåbentlig) leve et godt og værdigt hundeliv. Han skal i hvert fald have chancen!!!
Jeg havde en hund i tidernes morgen, som var på en meget højere dosis prednisolon fra hun var 7 til hun var 14½ år gammel og hun havde ikke taget skade. Sådan går det selvfølgelig ikke for alle, men det styrker mig i troen på at det er forsøget værd med Dooby.

Han har lovet at blive 16 år, men de næste 6½ år skal være gode år, hvor han er glad, frisk og velfungerende! Så nu sætter vi alt håb ind på at medicinen virker ligeså godt som sidst og at han kan tåle den mange år ud i fremtiden:o)

Så skuffet:o(

Jeg er bare SÅ skuffet:o(
Det gik rigtig godt med Dooby og jeg besluttede, sammen med dyrlægen, at trappe ham ud af den medicin han har været på siden midten af maj måned. Det skulle vise om han kunne klare sig uden medicinen og han skulle være helt trappet ud før vi tog de nye blodprøver i forrige uge.
Det er gået fint nok med at trappe ham ud af medicinen, han har virket helt frisk, så jeg var meget sikker på at de nye blodprøver ville være rigtig flotte, jeg var nærmest ikke i tvivl.
Men torsdag den 20. august fik jeg svar og jeg kan slet ikke beskrive hvor skuffet jeg blev da dyrlægen måtte fortælle mig at tallene IKKE er blevet bedre og at de altså stadig er fordoblede i forhold til hvad de bør være:o(
Tallene var jo faldet drastisk siden maj, hvor de var skyhøje og hvor jeg var tæt på at miste ham, men de er ikke blevet bedre siden kontrolprøven i juni. På det tidspunkt kunne det være medicinen der påvirkede resultatet i negativ retning, men nu er han trappet ud og har altså desværre stadig alt for høje tal.
Tallene kan betyde mange ting, som foreksempel fedtlever, skrumpelever, kronisk leverinfektion og medfødt dårlig lever. Samtidig tyder det på at bugspytskirtlen heller ikke fungerer optimalt.
Dagen efter blodprøve resultaterne fik han det dårligt og han var syg hele weekenden, men fik det bedre søndag aften. Sidste uge har være op og ned, men desværre mest ned. I går blev han rigtig dårlig igen og det er status quo i dag.
Vi har skiftet til en leverdiæt med endnu mindre fedt, for at se om det kan hjælpe og vi er nødt til at give det lidt tid, for at se om han kan blive stabil uden medicin. Derefter tager vi nye blodprøver og ud fra det må dyrlægen vurdere om han skal tilbage på medicinen:o(

Vi skulle have været til DM i denne weekend og jeg var så glad for at Dooby skulle deltage netop i år, men hvor bliver prøver dog fuldstændig ligegyldige når man har en syg hund. Jeg tænker kun på at han skal blive rask, så han kan fortsætte med at forgylde min tilværelse i mange år endnu......

Zimbas nye titel:o)

Zimba har været til rally prøve i viderekomne klassen og han var en dygtig lille fyr (det meste af tiden;o))

I hvert fald var han dygtig nok til at erhverve sig endnu en titel, denne gang som Rally Viderekomne Mester og 2. vinder på dagen.....han ER altså bare dejlig:o)

Det synes den engelske eksteriør dommer også, hun sagde at han var smukkere end mange af de sheltier hun ser i ringen i England......sådan noget kan han slet ikke tåle at høre, hi, hi;oP

Og her er han så med sine fine præmier, den nye Rally Viderekomne Mester (RVM), Zimba:o)

Da det jo var en BC dag, faldt der liiiige et par morsomme bemærkninger om at det der legetøj vist var lidt for stort til sådan en lille fyr og til det vil jeg bare sige NEJ!!! Det passer perfekt til hans ego og han brugte det meste af lørdag aften på at destruere det;oD

DM i rally og LP

Der er en rigtig god grund til at drengene ser så glade ud;o) De er nemlig begge to kvalificeret til dette års DM i Rally Lydighed, jubiiiiiii!!!!! Jeg er meget stolt af dem begge, men jeg er ekstra glad for at Dooby skal deltage:o) For få måneder siden var han meget alvorligt syg og jeg var tæt på at miste ham.....derfor betyder det noget helt særligt at han får lov at være med:o)

Dooby blev kvalificeret da han vandt sit første cert i ekspertklassen i efteråret 2008 på Bornholm.

Zimba blev kvalificeret i foråret 2009 i Hedensted til sin første konkurrence i øvet klasse.

Udover at være kvalificeret til DM i rally i øvet klasse, er Zimba nu også kvalificeret til DM i lydighed i klasse 1!!!

Behøver jeg sige at jeg er SUPER stolt af mine to drenge:oD

Glad sommer:o)

Drengene og jeg nyder sommeren i fulde drag. Det er ligesom om himlen er ekstra blå, nu hvor Dooby har fået det så meget bedre:o)
Vi har, blandt andet, været ude hos Nanna og tøserne, Nanna tog dette skønne billede af min dejlige hund.

Ja, meningen var at vi skulle træne, men vi havde også lige en hel jordbærtærte der skulle konsumeres og det var MEGET varmt, så det gik vist mest op i hyggesnak og hundeleg, men det gør bestemt heller ikke noget:o)

Hundene trodsede varmen og spurtede rundt efter bolden, til ære for fotografen (Nanna)

I den varme var det ikke svært at få dem til at sidde stille, men de er også snart rigtig gode til at blive "sat op":oD (Foto: Nanna)

Vi har også været på et aften kursus, hvor vi blev sat ind i de nye skilte til Rally Champion klassen. Pyhhh, der er vist lige noget vi skal træne på inden vi kaster os ud i den klasse:-O Det gik op for mig at man egentlig skal kunne udføre samtlige skilte med hunden på højre side......ahrrgg, der er vist lidt at arbejde med;o) På den måde bliver øvelserne spejlvendte og det skal nok blive sjovt med en hund der er stærkt tiltrukket af venstre side og en fører der ikke kan huske forskel på højre og venstre:oD

Ja og så har vi været ude og prøve agility sammen med vores gode ven Tommy, som har Zimbas halvbror, Olsen. Dooby løb med Tommy, de var rigtig gode sammen og Dooby havde en fed fest!

Zimmer var selvfølgelig også på banen, men han har kun snuset til agility, så det gik mere stille for sig. Han fik prøvet lidt spring og så var han oppe på vippen for første gang, det gik også fint. Mest imponerende var det at han prøvede slalom for første gang og efter et par minutter havde han fat i hvad det gik ud på! Tommy mener at jeg har et lille naturtalent:oD

Se flere billeder fra dagen her

Dooby update

Det går stadig rigtig godt med Dooby:o) Så godt at dyrlægen gerne vil forsøge at trappe ham ud af medicinen. Og det er jeg RIGTIG glad for, for han har haft ret mange bivirkninger af prednisolonen. Han pruster og stønner, er konstant MEGET sulten og tørstig og han sover meget mere end han plejer.
For en måned siden forsøgte vi at fjerne penicillinen, men da hans immunforsvar var/er svækket pga prednisolonen, fik han desværre meget hurtigt en baktusse, som gav ham dårlig mave. Så han kom tilbage på penicillin, men nu er vi i gang med at trappe ham ud af prednisolonen og det kan allerede mærkes en smule:oD
Han er knap så sulten og drikker lidt mindre og han sover ikke lige så meget. Han stønner stadig, men det skal også nok blive mindre efterhånden som dosen bliver sat længere ned.
Han har det generelt rigtig godt og ser rigtig godt ud, jeg tror virkelig på at han nok skal blive helt rask! Den 19. august skal han have taget nye blodprøver, så må vi se hvordan de ser ud.